“Katolsk præst fortsætter trods mistanke, – skræmmer katolikker fra kirke …”

 sådan kunne man læse i Kristeligt Dagblad  den 14. og 15. juni.

Samtidig kunne man læse, at de ‘bortskræmte’ ikke tør stå frem med navns nævnelse af frygt for konflikter i menigheden…. En af dem udtaler anonymt… hedder det i artiklen. Hvorfor mon det???

Kort tid efter kan KD meddele:
Biskop forbyder katolikker at bruge sexanklaget præst, – må ikke forestå offentlige gudstjenester.

KD bringer ingen navne. Heller ikke nødvendigt, alle véd, hvem det drejer sig om.
Og hvis nogen skulle være i tvivl, træder den katolske kirkes hjemmeside hjælpende til og forkynder med brask og bram, hvem sagen drejer sig om:

Meddelelse fra biskoppen:
På biskoppens vegne skal jeg meddele, at pastor Stephen Holm af biskoppen dags dato er blevet pålagt kun at fejre messe i sit privatkapel i Sorø og i det hele taget ikke at udøve nogen funktioner i forbindelse med offentlige gudstjenester og valfarter.
Biskoppen pålægger som følge heraf sognepræster, menighedsrådsformænd samt ordenshuse ikke at invitere pastor Stephen Holm til at holde gudstjenester eller udøve andre funktioner i forbindelse med gudstjenester i jeres kirker og kapeller
Biskoppen beklager, at det af tungvejende pastorale grunde har været nødvendigt med et sådant pålæg, og håber, at det kan bidrage til ro i bispedømmet.
Den 20. juni 2012
På biskoppens vegne
Lars Messerschmidt, generalvikar

Umiddelbart efter modtager jeg en mail fra en menighedsrådsformand udenfor mine tidligere menigheder, – med følgende ordlyd:

Kære Stephen. Blot dette: Jeg har set meddelelsen fra Bispekontoret i dag, og jeg har også læst artiklen i KD forleden. Nu ved vi så, at bispedømmet styres fra KD’s redaktionslokaler. Jamen, det er da bare skønt at vide. Gad vidst, om vi nogensinde får en biskop?

Forløbet er udmundet i, at jeg har skrevet til den pågældende journalist og siden af  ham på pæneste måde blevet lovet et svar, som jeg nu afventer.
Her er min henvendelse:

Kære X

Dine artikler  i KD den 14. og 15. juni har medført en ny lidelse i mit liv. P. g. a vores biskops sædvanlige håbløse håndtering har de udløst, at jeg, – som det jo tilrådes i dine artikler, –  p. t. er blevet afskåret fra, offentligt at kunne virke som præst og faktisk kirkeligt set sidder fængslet / levende begravet her i Sorø.

Jeg har overvejet at bestille nogle T-shirts med indskriften “Urén, urén”, som jeg kan tage på, når jeg bevæger mig udenfor vores hus her i Sorø og  når jeg vover mig ind i én af vore katolske kirker og sætter mig på bageste bænk, for ikke at blive fromme til forargelse. De rigtige kristne! Dem, der er eksperter i Jesu lære om kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse.

I  anledning af dine artikler har jeg et spørgsmål til dig.

Vi er syv præster i DK, der har været ‘gennem møllen’.

To af os, begge ordenspræster af udenlandsk herkomst og tilhørselsforhold,  er blevet dømt for blufærdighedskrænkelse (m. bødestraf)

Den ene af disse to vendte straks tilbage til sit hjemland og fungerer, så vidt jeg ved, nu dér som præst.

Den anden, – den nyeste i sagsrækken – er nu væk fra sit sognepræsteembede. Hvor han lige for øjeblikket opholder sig, ved jeg ikke.

Så er vi fem tilbage.

Fakta ér: Ingen af os fem har fået rejst tiltale fra politiet. Ingen af os er dømte/straffede. Alle fem har vi rene straffeattester og rene børneattester.

Ingen af os er heller  blevet dømt af kirken (efter intern undersøgelse). For os alle er den kirkelige undersøgelse jo udmundet i, at vi med biskoppeligt dekret har fået vores ‘fritagelse for tjeneste’ ophævet og dokumenteret, at “sagerne er henlagt!” Alle fem kan vi således igen virke som præster.

To af os er genindsatte i sognepræsteembede

En af os krævede et års orlov ‘for svie og smerte’. Han er taget tilbage til sit hjemland og har der vistnok nu endelig fået engagement et sted i udlandet som præst for en dérværende menighed, hvis medlemmer i det fremmede taler den pågældende præsts modersmål.

En af os har i præstelisten på hjemmesiden indtil på det seneste været markeret med  ‘orlov’. Han bor i en lejlighed i Brønshøj og vikarierer rundtomkring, mest om hverdagen.

En af os har bedt om at gå på pension, og fået det accepteret. Han kan naturligvis, ligesåvel som netop nævnte, virke som vikar, hvor det måtte ønskes.  Men affødt af dine artikler, er denne mulighed for ham nu væk! Hvad hele Danmark tydeligt er blevet gjort bekendt med!

Alle syv har vi været ‘sexanklagede præster’ To af os er blevet dømte

Men den eneste af de ikke-dømte, som åbenbart vedvarende skal udskriges som sådan, er mig, den sidstnævnte. De andre, som osse ‘prædiker’, får lov til at være i fred. Det manglede osse bare!

Og nu til spørgsmålet:

Er det jeres journalistiske mening på KD, at jeg alene i den åh, så kristelige avis fortsat, indtil min død,  skal omtales som ‘sexanklaget præst’. Hvis nogen, når jeg om halvandet år fylder 70, vil skrive om mig, bli’r overskriften så: “Sexanklaget præst fylder 70”. Og i min nekrolog: “Sexanklaget præst død!”

Jeg spø’r bare …? 

Med hilsen

p. Stephen Holm

PS:  Du kender udmærket henvendelserne fra x menighed, hvor jeg mest har vikarieret. Men disse positive udsagn interesserer dig jo overhovedet ikke. Dém skriver du ikke om!

Forbuddet mod at påtage mig nogensomhelst opgave i nogensomhelst kirke og påbuddet til præster og menighedsråd om ikke at invitere mig til noegnsomhelst opgave i nogensomhelst kirke har medført følgende skrivelse til biskoppen fra formanden for Birkerød menighedsråd – det sted, hvor jeg var vikarieret mest. Jeg videregiver henvendelsen med brevskriverens tilladelse:

Kære Biskop Czeslaw Kozon

Idet jeg bekræfter modtagelsen af meddelelsen om at menighederne nu er
pålagt ikke at invitere p: Stephen Holm til at fejre messe, tillader jeg mig
at henvende mig, – og jeg behøver ikke at være anonym.

Vi har jo indtil nu benyttet p. Stephen Holm som vikar når de faste præster har haft ferie og lign. I Den Hellige families Kirke I Birkerød har p. Stephen Holm fejret søndagsmesser som vikar i ferieperioder omkring jul og over sommeren gennem  flere år. Jeg har ikke modtaget en eneste tilkendegivelse fra medlemmer af menigheden de seneste 2 år hvor jeg har været menighedsrådsformand, at man ikke bryder sig om at komme når . p. Stephen Holm er vikar. Tværtimod har jeg hørt fra en, “at ham kan man da forstå hvad siger”. Vi har ophængt en liste i våbenhuset, hvor man kan orientere sig om hvilken præst der kommer som vikar, når de faste præster er forhindret. Jeg har overværet ,at der er medlemmer af menigheden som orienterer sig i listen og højlydt har udtalt  sig om, at de går til søndagsmesse der hvor p. Stephen Holm er vikar.

P. Stephen Holm holdt julefest sammen med menigheden efter en søndagsmesse omkring sidste jul. Der deltog mange fra menigheden til julefesten i menighedslokalerne og jeg oplevede at p. Stephen Holm fik en stor tak for sin deltagelse.

Senest har p. Stephen Holm fejret Kristi Legemsfest hos os den 7. Juni. Der var også adskillige andre præster tilstede, 6 i alt tror jeg. Rigtig mange gik med til efterfølgende kaffebord, så vi måtte dække ekstra kuverter. Jeg har ej heller ved dette arrangement fået en eneste negativ tilbagemelding.

De seneste dage har jeg tænkt meget på det pudsige; at jeg ved godt at selvom der ikke findes begrebet “skilsmisse” i vores Kirke, så er der alligevel ganske mange både fraskilte og gengifte, men ikke noget vi taler højt om, og det ville måske også skabe for megen uro! Da suspensionen af p. Stephen Holm blev ophævet regnede jeg da med, at sagen var endevendt i Bispedømmet og hos politiet og kunne konstatere at p. Stephen Holm stadig var præst, blot pensioneret som sognepræst. Vi har derfor benyttet p. Stephen Holm som vikar, vi var ikke var klar over at der var en uudtalt forventning om, at han skulle fejre messe for sig selv.

Det har dog været trist at erfare, se og høre en præst være så mærket af ydmygelsen i forbindelse med hele denne sag, og give udtryk for ikke at have nogen som helst støtte fra Bispekontoret. Det synes for mig ganske urimeligt for noget menneske, næsten uanset hvilke fejltrin eller forbrydelser man kunne eller ikke kunne have begået, at man skal behandles som en udstødt. Man spørger sig selv, om der virkelig skulle være grund til det.

Jeg forstår at Biskoppen har magt til at pålægge os ikke at invitere p. Stephen Holm fremover. Samtidig synes jeg det er meget svært, at undgå at spørge sig selv om, det er nogle anonyme katolikker eller dagblade som leder den Katolske Kirke i Danmark.

Jjeg kan oplyse at jeg  sætter dette emne på vores dagsorden til vores næste menighedsrådsmøde i august.

Med venlig hilsen
Kirsten Eilertsen
Formand for menighedsrådet i Birkerød.
……..

Lige hjemkommet fra ferie ser jeg ovenstående:

Som menigt medlem af menigheden i Birkerød kan jeg kun bekræfte hvad Kirsten siger om, at der er ikke en, men adskillige som har været glade ved at Stephen Holm er kommet hos os. Og det ikke kun sproget, men da sandelig også for de vinkler, der lægges frem.
Og man må undre sig over, at nogen har så utroligt travlt med at dømme og undsige. Det hører ikke hjemme i nogen kirke.

venlig hilsen
Ulla Pinborg

I  forlængelse af sidstnævnte  slog det mig, hvad en ung mand fra en af mine tidligere menigheder sagde til mig: “Det er ikke kun dig, det går ud over, det er samtlige menigheder m. m. i  Danmark, som pålægges, ikke at måtte invitere dig! “ En holdning, som jeg fandt anderledes formuleret i en kronik i KD om omskæring (27. juli 12), hvor kronikøren konkluderer:

“Enlige svalers brok
bør ikke resultere i undertrykkelse af den samlede flok!”

Reklamer

1 thought on ““Katolsk præst fortsætter trods mistanke, – skræmmer katolikker fra kirke …”

  1. Kære Steghen Holm

    Jeg er ikke rystet over den behandling du har fået. Igennem mine mange år i Katolsk Arbejderaktion, og som smedeformand med forkert partibog finder man ud af at alle autoritære systemer udstøder de ikke ønskede, om nødvendigt med meget stærke midler – som i Johannes Poul I’s tilfælde. Jeg tror i virkeligheden ikke det overhovedet handler om dig og os der ønsker en kirke i Johannes XXIII,s ånd. Det handler om at rulle Det andet Vatikanerkoncils landvindinger tilbage. Og så ofre man gerne dig. Vores problem er at den kirkelige fasciame virker sådan at vi der tænker nogenlunde ens ikke er solidatiske. Det var den skræk pastor Niemøller udtrykte i det berømte udsagn der slutter: “Og da de tog mig var der ingen til at protestere”.

    En kærlig hilsen fra en broder i troen

    Hold ud – Knud

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s