Eviva España?

På trods af grisefester på Mallorca og tyrefægtning i Andalucia (begge dele er vist på retur) har jeg altid troet, – selv om jeg nok på det senere har haft voksende bange anelser om illusion, – at Spanien var 102% katolsk.

Nu fortæller KDs udsendte medarbejder, Jens Ulrich Pedersen, at kun 73% af spanierne betegner sig selv som katolikker, – i større eller mindre grad.. men, skiver han videre, – at  kun 16% bakker op om biskopperne.
Jeg citerer:

Kritikken retter sig … især mod den måde, kirkens øverste ledelse driver kirken på. Kun 16% af befolkningen bakker op om biskopperne. Et overvejende flertal, selv blandt de praktiserende katolikker, mener, at biskoppernes linje baserer sig på disciplin og fordømmelse snarere end på godhed og tilgivelse. 75% mener, at kirken ikke har formået at tilpasse sig det moderne samfund, og at skylden i høj grad ligger hos lederne. 

Og jeg som troede (eller håbede?), at det kun var i Danmark …..

Nu behøver det jo ikke at være sandt, bare fordi det står i KD. Men desværre kunne jeg være bange for, at det ér det! Når skribenten anfører, at det er en udbredt mening, at kirken ikke formår at tilpasse sig det moderne samfund, så vælger jeg at læse det således: at kirken ikke har formået at bringe lydhørhed for evangeliet i det moderne samfund. Samfundet er jo ikke værre end det var på Jesu og apostlenes tid. Men de kunne få folk i tale, fordi de prædikede ud fra og  ind i den situation, som var deres samtids.

Det er fortvivlende at opleve kirken i Europa  udvikle sig til en anakronisme, hvor de ansvarlige bare tror, at de  kan bygge en ghetto op, hvor de kan fortsætte som altid, ubesudlet af den forfærdelige verdens livsytringer  (Læs kardinal Schönborns ord under overskriften ‘Dominikus’). Ender Europa som en gentagelse af  Nordafrika?
En sætning, som jeg tidligere har udtalt, synes mere og mere at blive virkelighed:

“Mens Titanic synker, er kaptajnen mest interesseret i, om sølvbestikket i restauranten er pænt pudset!”

Reklamer

2 thoughts on “Eviva España?

  1. Der er mange måder at se problemet i Spanien på. Vi skal huske på Kirkens rolle under Franco. De fleste spaniere er troende kristne, – de vender bare Kirken ryggen, fordi der er så meget, som ikke er opgjort siden Franco-tiden. Pt. gøres Kirken medansvarlig for bortførelsen af ca. 30.000 spædbørn, som blev stjålet fra fattige forældre af “forkert” politisk opfattelse under Franco. Disse børn blev videregivet til Francotilhængere, der ikke selv kunne få børn … og de aktive i dette mellemspil var katolske nonner. Det foregik helt op i 1980’erne og den første nonne er allerede arresteret.
    Stadig vil katolske præster ikke begrave de mange faldne i borgerkrigen, som blev dræbt af Francostyrker og begravet i massegrave. Man opgraver de døde fra lossepladser, anlagt ovenpå gravene – og fra diverse grøftekanter. I Málaga fandt man en sådan stor massegrav under lossepladsen i 2009. Når så de pårørende gerne vil have sine døde begravet på kirkegården, nægter mange katolske præster dem adgang til indviet jord. I Spanien har der endnu ikke været et opgør … man taler helst ikke om borgerkrigen. Men, den generation, – børn og ikke mindst børnebørn af Franco-bekæmperne – kræver nu en ændring. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad var rigtigt og forkert under Franco – jeg er ikke tilhænger af kommunismen men heller ikke af kidnapning af folks børn eller at holde et helt folk i analfabetisme og fattigdom. Jeg har boet on and off i Spanien igennem flere år og har set og læst, hvad der foregår dernede de sidste 5 år. Under Zapatero blev mange Franco-monumenter ødelagt, fjernet osv. – og Pave Benedikt XVI saligkårede i samme periode mange hundrede martyrer fra Borgerkrigen …. – Svært at vide, hvad der i virkeligheden er op og ned. Men, ét er i hvertfald sikkert: Kirken har gjort det rigtig svært for sig selv i Spanien.

    • “Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad var rigtigt og forkert under Franco …. Svært at vide, hvad der i virkeligheden er op og ned.”

      I præstegården i Slagelse står (stod?) vores kæmpe safebox, så den kan ses udefra, hvis man kikker ind ad kontor-vinduet. En yngre spansk kvinde sidder overfor mig og undrer sig. “Men det er meningen, at den skal kunne ses”, siger jeg, “så eventuelle tyve indser, at det er meningsløst at bryde ind!”. Kvinden: “I Spanien ville dens størrelse ikke være noget problem. Tyvene skulle nok få den med sig!” Jeg til hende: “Og i Franco-tiden???” Hun til mig: “Da kunne den ha’ stået midt på vejen, ulåst, og hverken dén eller noget af dens indhold ville forsvinde!”

      Ja, svært at vide, hvad der i virkeligheden er op og ned ….

      Men i min bemærkning om den europæiske kirkes udvikling henimod en anakronisme er jeg ihvertfald nu blevet støttet af den nyligt afdøde pave-kandidat, jesuiten kardinal Carlo Martini, fra 1980 til 2002 biskop af Milano, Italiens største bispedømme. Kort før sin død har han bl. a. udtalt: “Vores katolske kirke er 200 år bagud i forhold til sin tid. Vores kultur er blevet gammel og træt, vores kirker og klostre er store og tomme, kirkens bureaukratiske apparat er oppustet, vores skikke er opblæste, vores klædedragter er for pompøse!”

      Kardinalens udtalelser er hentet fra et interwiew d. 03. september i "Corriere della Sera". I 'katolsk orientering' nr. 13 af 28. september (s. 4-5-16) bringer Lisbeth Rütz en oversættelse af hele interwiewet, samt en nekrolog m. m.. Absolut læseværdigt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s