… det er ganske vist!!

Efter et fjorten-dages-ophold i Tyskland, kom min medbroder og jeg tilbage til Sorø fredag aften d. 07. september. På bordet i stuen havde vores gode nabo lagt samme periodes ulæste aviser. Først i dag er jeg nået frem til avisen (kristeligt dagblad) fra 07. september og er faldet over et indlæg af biskop Kjeld Holm, som bestemt er læseværdigt. Overskriften er:

SLADDERENS TID ER OVER OS!
ET KULTURELT SYGDOMSTEGN, SOM KIRKEN BØR UNDGÅ!

Lad mig citere et par passager fra den længere klumme ‘kirkeligt set’:

Kendsgerning ér: Overfor sladder er man magtesløs, for der er ingen, man kan argumentere imod, for man er oppe mod en ansigtsløs mængde, og man er oppe mod antydningen, som ingen vil stå til ansvar for. Ingen skal stå til ansvar for konsekvenserne ..
Sladderens tid er en ulækker tid. Og sjældent gør vi os nok klart, hvilke uhyrlige konsekvenser den har for de mennesker, den går ud over. Sladder har altid eksisteret og vil altid gøre det, men ligefrem at eksponere den og finde den væsentlig er udtryk for et sygdomstegn ved en kultur.

Tænk, hvis vi kunne sige om os i kirken: Hos os sladres der ikke! Vi taler nemlig om det væsentlige: om nåde og næstekærlighed, om sorg, glæde og håb.Vi har slet ikke tid til at beskæftige os med folks seksualitet. Vi forudsætter i øvrigt også, at mennesker er ærlige og mener, hvad de siger, og eventuelle skattesnydere er også hjertelig velkomne i Guds rige.

Forholdet mellem kirke og samfund er vel netop dette: At kirken er et frirum, hvor eventuel rivalisering og forsøg på at komme hinanden til livs er suspenderet.

I kirken kan vi få lov til at være de mennesker, vi nu engang ér!

Gid det var så vél!
Igen og igen siges det (måske osse sladder??), at den katolske kirke i Danmark, specielt den stor-københavnske, er én stor sladreklub! I hvert fald har jeg igen og igen oplevet, at folk, jeg aldrig har talt med og som aldrig har deltaget i en af mig celebreret messe, véd alt om mig og om mine gudstjenstefejringer. Og gerne fortæller det til hvemsomhelst, som måtte lytte.

Ihvertfald var det for mig et underligt sammentræf, at Kjeld Holms klumme blev bragt netop den 07. september, dén dag, hvor vi katolikker i Danmark fejrer en væsentlig bispedømmefest: årsdagen for vor domkirkes indvielse!

Reklamer

5 thoughts on “… det er ganske vist!!

  1. Ret pudsigt: På avisens side 16, – overfor Kjeld Holms klumme på side 17 – er at læse et indlæg af én af dem, som flittigt i al offentlighed har sladret om mig. Indlæggets overskrift rummer paradoxalt sætningen “Selvrespekten skal tilbage!”… Ja, det kan jeg da kun ønske for ham!
    Men det er nu i en helt anden sammenhæng, bemeldte herre melder sig til orde. Den fulde overskrift på hans indlæg lyder: “Aftenlandets undergang. Selvrespekten skal tilbage!” Under denne overskrift følger der en aldeles udmærket artikel, hvor jeg m. h. t. dens indhold må erklære mig for 101% enig!

  2. Nu er det jo ikke alle, der lige kan finde den artikel, så kunne du ikke være lidt mere specifik. Hvem drejer det sig om? Jeg mener, nu vi er i sladderuniverset!!

  3. Nej, det kan jeg ikke! Jeg nævner avis, dato, sidetal og overskrift og morer mig over en passage i overskriften, som jeg i relation til mit emne har gengivet. Så kan det vist ikke have nogetsomhelst med sladder at gøre.
    Langt mindre, når jeg efterfølgende nævner det pågældende indlægs fulde overskrift, betoner, at det således intet har med sagen at gøre, ja, endog roser dén artikel, som er at læse under overskriften.
    Min bemærkning af igår kl. 14,o7 var kun ment som et parentetisk kuriosum, ikke som et ben, der kan koges suppe på.

  4. Når man konfronteres med dette emne kan jeg ikke lade være med at tænke på en fantastisk revytekst Poul Henningen skrev i 1931. Teksten viser netop, som biskop Holm skriver, hvor magtesløs man er overfor sladder og sladderens ansigtsløshed. Anledningen til teksten var at den kendte skuespillerinde Ingeborg Bruhn Berthelsen blev udsat for ondsindet sladder om at hun havde et seksuelt forhold til hendes Sanktbernhardshund. På grund af slibrige tilråb fra publikum kunne hun ikke optræde på danske scener og trods en senere officiel renselse for al mistanke om seksuel omgang med dyr, var hendes karriere lagt i ruiner.
    Men sådan ville den katolske kirke selvfølgelig aldrig behandle en af sine ansatte!
    Det første og sidste vers af denne formidable tekst lyder:

    Der blev hvisket i et selskab.
    De har hørt det på en trappe.
    De var sikkert selv til stede,
    da historien blev fortalt dem,
    og de leder sand´lig ikke af forbening.
    De har længe anet Deres,
    men de hader alt om sladder,
    De har været loyal og tiet,
    men nu går den ikke længere,
    under hensyn til den offentlige mening.

    Denne offentlige mening…
    Det er ikke Dem jeg mener!
    Det er ham til højre for Dem,
    eller også ham til venstre,
    som så prompte ordner stadens forurering.
    Høje hellige moralske
    fine folk og samfundsstøtter,
    brave borgere og venner.
    I som altid vasker hænder…
    Tag og rend mig i den offentlige mening.

  5. Som overskriften antyder, så er det uundgåeligt, at tænke på H.C.Andersens eventyr med samme titel. Hvad H.C.Andersen skrev havde i grunden mere karakter af legender eller lignelser, end egentlig eventyr, for der var jo simpelthen så umådelig megen sandhed og menneskekundskab i hans forfatterskab. Jo, Jo, en fjer bliver hurtigt til fem høns og det er ganske vist!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s