Empati !?

I dag fejrer kirken mindet om den hellige Vincent af Paul. Det er for mig altid en særlig dag, idet jeg jo fra 1968-1979 hørte til Skt. Vincent sogn i Helsingør og var den dejlige kirkes kantor, organist, sakristan, klokker, MR-medlem og meget andet.

Af Vincentpræsterne og Vincentsøstrene på stedet lærte jeg at kende og elske den hellige Vincent. At det så, i stedet for hos den runde og barmhjertige Vincent, blev hos den kantede og kontroversielle Montfort, at jeg følte mig hjemme, er en anden sag.

Tilbage til Vincent af Paul. Pastor Coenen (præst i 43 år i Helsingør, – forestil jer det!) fortalte mig, at Vincent, ligemeget hvilken situation, han stod i, spurgte sig selv: “Hvad ville Jesus ha’ gjort, hvis han stod i denne situation?”  Og derefter handlede ud fra det,  han mente Jesus ville have gjort. Det ville bestemt aldrig være noget ondt!

I helgenleksionaret, som jeg læste op af ved formiddagens messe, bed jeg mærke i sætningen: “Der var ikke nogen menneskelig lidelse, som han (Vincent) ikke søgte at lindre!”

I disse dage er det godt tre måneder siden, at jeg i fuld offentlighed blev ‘bandlyst’ af biskoppen. Omend jeg har en ren straffeattest og den kirkelige undersøgelse ikke har kunnet bevise nogetsomhelst, må jeg i dag i katolsk sammenhæng ingenting! Ikke engang, hvad en lægmand må. Kirkeligt set er jeg sat i fængsel her i Sorø (indrømmet: et yderst behageligt fængsel med mulighed for at leve et præsteligt liv). Men skal jeg bare kort ud af fængslet og luftes, skal jeg ha’ særlig tilladelse. Jeg føler mig som i et soransk Colosseum, hvor pressen er rovdyrene, som jeg skal kæmpe mod, mens dén, der,  jeg havde nær-og-sagt, har hånds- og halsret over mig og lader rovdyrene overfalde mig, sidder som en anden tilskuende Cæsar/Augustus og efter fogodtbefindende vender tommelfingeren op eller ned.

Filminstruktøren Susanne Bier siger den 01. september i ‘kristeligt dagblad’: “Det er svært at opleve nogen, der har det elendigt og føle, at man ikke kan gøre noget … Men bare det at gå lov til at sætte ord på det svære er en gave, som jeg synes, at vi skulle blive bedre til at give hinanden. I forhold til, hvor priviligerede vi er i Danmark, synes jeg, at det er tankevækkende, hvor svært vi har ved at finde glæde dér, hvor vi ér. Jeg tror, det hænger sammen med, at mange ikke føler sig set og hørt, som dém, de ér. Og de følelser de har!”

Om Vincent af Paul hedder det i helgenlektionaret: “Følsomhed overfor andres følelser karakteriserede alt, hvad han gjorde!”

Jeg trænger til ‘luft’ og har nu kort gjort, hvad Susanne Bier anbefaler. Og må så tilbage til det følelsesløse fængsel, som de sidste tre måneder har været min hverdag: Og m. h. t. gårdture/løsladelse kikke efter, om tommelfingeren fra elfenbenshuset i København vender op eller ned. Oplevelsesmæssigt er det mest uhyggelige, at ‘ceremonien’ foretages i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!

Tilbage står Vincent af Pauls ord: “Hvad ville Jesus har gjort, hvis han havde siddet på tronen???”. Jeg husker en tidligere provincial for de østrigske redemptorister provokativt sige: “Nirgendwo in der Welt ist Gott so fremd wie in Oesterreich!”.

Den sætning kunne jeg fristes til at give et nyt “Sitz im Leben”.

Reklamer

3 thoughts on “Empati !?

  1. Fornylig sendte de på TV filmen “Flugten fra Alcatraz”. Her sidder livstidsfanger. Umiddelbart er fængselsinspektøren en venlig person. En af fangerne har fået lov til at male. Det er hans store passion. Han maler alt muligt og det holder ham i live. Han lever og ånder for sit maleri. En dag er fængselsinspektøren på inspektion i cellerne. Han går tilsyneladende venligt lidt smilende rundt og inspicerer og inde i denne fanges celle kigger han interesseret på hans malerier. Et af lærrederne står med bagsiden ud. Fængselsinspektøren vender billedet og ser, at det er et portræt af ham selv. Vellignende, men måske en anelse karikeret. Det gik hans ære for nær. Inspektøren giver, stadig med et smil om munden, kort og kynisk den nærmeste fængselsbetjent besked om, at meddele fangen, at tilladelsen til at male er taget fra ham for bestandig og man fjerner ALT, lærreder, pensler og maling. Fangens liv var nu totalt ødelagt. Det er umuligt for mig at beskrive, hvor medrivende den scene var, men jeg græd. Inspektørens straf fik mig uundgåeligt til at tænke på biskoppens sidste træk, og ikke kun det, men også måden: venligt smilende og grusom.
    Blottet for empati.

  2. Omend jeg har en ren straffeattest….., må jeg i dag i katolsk sammenhæng ingenting!
    Jeg tror ikke det handler om en ren straffeattest og måske Stephen Holm burde du rettede sige: På trods af jeg har en ren straffeattest må jeg ingenting!
    Jeg er bare en almindelig katolsk lægmand, kommer ikke overvældende meget i katolske kredse og kender derfor intet til den sladder du omtaler stortrives i menighederne i Storkøbenhavn, men jeg kommer regelmæssig til messe og har i mit 62 årige liv bekendt mig til den katolske kirke. Det agter jeg at vedblive med, men jeg må sige at jeg aldrig har oplevet den Katolske Kirke i Danmark så topstyret og autoritær som siden 1995. Gode aktive præster, som lagde hele deres liv i kirken og var elsket af deres menigheder er blevet forflyttet, pensioneret eller frataget retten til at virke. Hvad de har gjort ved jeg ikke, men jeg kunne forestille mig de har brugt den legemedel hvor forstanden sidder.
    Først fik Nibler frataget sit sognepræsteembede i Lyngby, angiveligt på grund af hans fortolkning af liturgien. Han kunne dog fortsat vikariere i andre menigheder, men det er jo påfaldende at Sahner kom i miskredit nogenlunde samtidig med at han brugte Nibler som vikar i Sakramentskirken. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der foregår bag murene, men det er interessant at læse om de protester der rejste sig i 2003, hvor biskoppen hen over hovedet på præster og menighedsråd og i modstrid med disses ønsker foretog en række præsteforflyttelser. Det fik jo bl.a. til følge at din gode medbroder Thomas Birkheuser blev forflyttet til Fredericia, hvor alle hensyn talte for et embede i Roskilde, der jo var en gammel monfortansk menighed og tidligere var betjent af morfortanske præster. Jeg tror ikke det har talt på plussiden på dit skudsmål at du dengang protesterede og talte Rom mit imod.
    Det var som bare nogle tanker jeg har gjort mig efter jeg læste dit indlæg, og så vil jeg bare afslutningens sige:
    Det menneske der bruger sin forstand, overfor gud sin næste og sig selv følger sin samvittighed vil altid overvinde overmagten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s