beklager … eller undskylder ???

“Jeg beklager den sene udmelding …”. Sådan begynder en øvrighedsperson, som jeg kender,  ca. 80% af  sine henvendelser. Netop i dag har jeg oplevet én til. ..

Hvergang det sker, bli’r mine tanker ført hen til den første februar-søndag i 2004. Kyndelmisse-søndag. Sammen med Henning Viléns ‘bel-canto’- kor fra Slagelse havde vi været i Jesu Hjerte Kirke til 20-messen. Koret havde opført lederens “Missa sine nomine” og jeg havde været celebrant. Bagefter spredtes vi for alle vinde, men et par stykker af os ville lige ha’ en ‘lille-en’, før vi begav os på vej tilbage til Slagelse. Jeg husker ikke, hvilken vesterbro-bæverding, vi landede i, men hurtigt blev det os klart, at det var en eller anden form for luder-beværtning. Og da ingen os os, – slet ikke min modbroder og jeg i vores montfortanske ordensdragt, – helt sikkert som formodede trans’er, – var indstillede på at leve op til pigernes forventninger, var vi hurtigt ude igen.

For nu ikke at gentage succes’en fandt jeg det fornuftigst at ringe på en dørklokke på Vesterbrogade 28. På den knap, hvor der stod: Guido Kreienbühl. Jeg vidste, at denne præst samme dag havde fejret sin 70-års-fødselsdag og vi kunne så slutte dagen af med at ønske ham tillykke. Så gav han nok en lille én. Den var vel omkring 22, da vi ringede på. Kl 23 stod den lækreste middag parat, som han af fødelsdagsrester havde tryllet sammen. Med perfekte vine. Jeg har aldrig siden glemt den kvalitets-hyggestund, som vi oplevede hos ham den søndag nat fra kl. 23 til kl. 01. Her oplevede vi gæster en virkeliggørelse af salme 133  “Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen …

Præsten kom fra Schweiz, men havde været i Danmark siden biskop Suhrs tid. Han var leder af den daværende  ‘kateketcentralen’, som udarbejdede og udsendte relevant, moderne undervisningsmateriale, samtidig med, at han var en elsket præst for den i Købehavn værende tysktalende menighed. Leder af “Missio Danmark” var han en årrække osse.

Pastor Guido havde tilegnet sig  dansk sprog og tænkemåde til fuldkommenhed, hvilket var en selvfølgelig forudsætning for hans udgivelse af  kateketisk materiale.

Under middagen kom vi til at tale om ovennævnte formulering: “Jeg beklager…”. Og så gjorde han, schweizeren, mig, danskeren, opmærksom på en sproglig finesse, som jeg før ikke havde været opmærksom på, men som jeg siden aldrig har glemt.

Han sagde: “Når man forårsager noget uheldigt, som man ikke kan gøre for, beklager man! Når man forårsager noget uheldigt, som man kan gøre for, undskylder man!”

Og han gav følgende eksempel: Jeg har lovet at holde foredrag i Horsens onsdag kl. 20. Jeg kører fra København i god tid. Da jeg når Storebæltsbroen, får jeg at vide, at der på broen netop er sket i uheld og at den derfor vil være spærret de næste 1½ time. Dette medfører at jeg ankommer til Horsens 20 minutter for sent. Til de, der sidder og venter på mig, siger jeg: “Jeg beklager …” , – for jeg har ikke selv været skyld i forsinkelsen.

Hvis jeg derimod derhjemme beskæftiger mig med alt andet (måske for mig mere interessant) og således p. g. a. slendrian eller mangel på respekt overfor det ventende publikum kommer for sent afsted og dermed møder op 20 minutter for sent, så beklager jeg ikke. Så siger jeg “Undskyld!…”

Måske kan du, kære læser, drage nytte af denne sproglige finesse, – lissom jeg har gjort det.

Reklamer

…. sådan skal det ikke være blandt jer!

I denne weekend (29. søndag i årsrækken, læseår B) hører vi i søndagsmessens evangelium (Mk. 10, 42-43) følgende Jesus-ord til apostlene:

“I véd, at dé, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være iblandt jer!”

Jamen, det glæder vi os så til …. En kirke, hvor det ikke er sådan!

‘Længe nok har vi bonderøve været ….’

Mens jeg endnu var sognepræst på Vestsjælland og indimellem læste ‘Sjællands Tidende’ var der engang en person, der sagde til mig: “Du skal behandle dét eksemplar, som du står med i hånden, med stor veneration. Måske er det sidste udgave af bladet!”

Avisen udkommer imidlertid stadigvæk! Under titlen ‘Sjællandske’. Ufatteligt, at den, med det niveau og med dét abonnementstal, den fremviser, ikke forlængst er gået ind. I dag informerer den Vestsjællands befolkning om, at en ny katolsk sognepræst, med bopæl i Slagelse, er indsat i området. Man må virkelig sige, at ‘Sjællandske’ er først med nyhederne. Den omtalte sognepræst blev indsat for 14 måneder siden! Altså for over et år siden!  Men nevermind! Hvordan er det man siger: “Bedre sent end aldrig”? , eller: “Den, der ager med stude kommer osse med!”:..?? Hurra for ‘Sjællandske’.. Først med nyhederne!!! Længe nok har vi bonderøve været …

Nu får vi så at vide, jævnfør TV2Øst’s hjemmeside, at ‘Sjællandske’ meddeler, at den ny sognepræst, – stakkels mand, – skal ‘redde den katolske kirke!’. Sikke dog en opgave man gi’r ham! Jeg kommer her til at tænke på Napoleon, som før sit togt mod Rusland, sagde til paven: “Nu knuser jeg Rusland, og bagefter kommer turen til den katolske kirke. Så knuser jeg den!”. Paven til Napoleon: “Det får De svært véd, Deres Majestæt! Biskopper og præster har uden resultat prøvet i 1800 år!”

Ingen af os præster kan redde kirken. Tværtimiod. Det kan kun dens Herre, Jesus Kristus, – på trods af biskopper og præster. Allerede Jesu udvælgelse af sine apostle cementerede teorien om de forhåndenværende søms princip. En Peter, der ikke vil kendes véd ham, og af Jesus bli’r tituleret ‘Satan’, og en Judas, som forråder ham og sælger ham for 30 sølvpenge!?
Paulus siger det mildere: “X plantede, Y vandede, men Gud gi’r væksten!” Sådan er dét bare, – som radikale fru Vestager ville sige det!

Men bortset fra dét, så er der aktuelt faktisk lidt at redde: Den automatiske klokkeringning, som vi fra Montfortkommunitetet fik foræret af en rig dame fra Glostrup (100.000 kr.) , er nu i fare, fordi en hær af duer, siden vi har forladt Slagelse,  har invaderet det ubevogtede kirketårn og truer ikke bare de elektroniske installationer, men osse ‘Sjællandske’s ny journalist, – umiddelbar genbo til vores kirketårn. Han skal nok ikke opholde sig for meget på sin altan, hvis han vil undgå ‘velsignelser’ fra oven. Kirkens hoveddør trænger osse til en redning, idet den massive bundklods, som faldt af 14 dage efter vores fraflytning maj 2011, endnu ikke er genindsat. Og den ene elektriske lampe efter den anden sætter ud uden at blive udskiftet.

‘Sjællandske’ véd ydermere at berette, at jeg som sognepræst er blevet ‘fjernet efter beskyldninger om overgreb mod børn’. Mine papirer udviser imdlertid først og fremmest:

1. at politiet ikke rejste tiltale
og at den kirkelige undersøgelse ikke kunne bevise noget
2. at min suspension blev ophævet.
3. at jeg søgte pension.
4. at jeg fik den bevilget.

At det altsammen skete omkring den 01. april (2011), beretter ikke ‘Sjællandske’ til at komme med egne aprilsnar-fortolkninger. Og slet ikke at videregive, at jeg er blevet beskyldt for pædofili. Det er direkte løgn. Jeg har en ren børne-attest!

Gudskelov behøver jeg ikke at beskæftige mig med dette injurerende og involvere min advokat, for den katolske kirke har jo en informationstjeneste!  Og jeg er hundrede procent sikker på, at vor dyrtbetalte informationschef, når han læser artiklen i ‘Sjællandske’ (gør han det ikke, hvad betaler vi ham så for??) naturligvis sender en reprimande og et dementi til avisen. Sådan gør ethvert firma, der har omsorg for sine medarbejdere.

Med hensyn til ‘lig i lasten’??  Joh.. jeg tror, jeg har små halvandethundrede… Det er det ca.-antal, som jeg gennem min tid som sognepræst har begravet… Den ‘ny’ sognepræst er som nævnt heller ikke nyere, end at han vist osse allerede har et par stykker ..

Lad os nu foreløbig gå ud fra, at der en langt fra historien om den store paves romerske butler til historien om en lille biskops vestsjællandske ditto .. eller ligner de måske på enkelte punkter hinanden ????