beklager … eller undskylder ???

“Jeg beklager den sene udmelding …”. Sådan begynder en øvrighedsperson, som jeg kender,  ca. 80% af  sine henvendelser. Netop i dag har jeg oplevet én til. ..

Hvergang det sker, bli’r mine tanker ført hen til den første februar-søndag i 2004. Kyndelmisse-søndag. Sammen med Henning Viléns ‘bel-canto’- kor fra Slagelse havde vi været i Jesu Hjerte Kirke til 20-messen. Koret havde opført lederens “Missa sine nomine” og jeg havde været celebrant. Bagefter spredtes vi for alle vinde, men et par stykker af os ville lige ha’ en ‘lille-en’, før vi begav os på vej tilbage til Slagelse. Jeg husker ikke, hvilken vesterbro-bæverding, vi landede i, men hurtigt blev det os klart, at det var en eller anden form for luder-beværtning. Og da ingen os os, – slet ikke min modbroder og jeg i vores montfortanske ordensdragt, – helt sikkert som formodede trans’er, – var indstillede på at leve op til pigernes forventninger, var vi hurtigt ude igen.

For nu ikke at gentage succes’en fandt jeg det fornuftigst at ringe på en dørklokke på Vesterbrogade 28. På den knap, hvor der stod: Guido Kreienbühl. Jeg vidste, at denne præst samme dag havde fejret sin 70-års-fødselsdag og vi kunne så slutte dagen af med at ønske ham tillykke. Så gav han nok en lille én. Den var vel omkring 22, da vi ringede på. Kl 23 stod den lækreste middag parat, som han af fødelsdagsrester havde tryllet sammen. Med perfekte vine. Jeg har aldrig siden glemt den kvalitets-hyggestund, som vi oplevede hos ham den søndag nat fra kl. 23 til kl. 01. Her oplevede vi gæster en virkeliggørelse af salme 133  “Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen …

Præsten kom fra Schweiz, men havde været i Danmark siden biskop Suhrs tid. Han var leder af den daværende  ‘kateketcentralen’, som udarbejdede og udsendte relevant, moderne undervisningsmateriale, samtidig med, at han var en elsket præst for den i Købehavn værende tysktalende menighed. Leder af “Missio Danmark” var han en årrække osse.

Pastor Guido havde tilegnet sig  dansk sprog og tænkemåde til fuldkommenhed, hvilket var en selvfølgelig forudsætning for hans udgivelse af  kateketisk materiale.

Under middagen kom vi til at tale om ovennævnte formulering: “Jeg beklager…”. Og så gjorde han, schweizeren, mig, danskeren, opmærksom på en sproglig finesse, som jeg før ikke havde været opmærksom på, men som jeg siden aldrig har glemt.

Han sagde: “Når man forårsager noget uheldigt, som man ikke kan gøre for, beklager man! Når man forårsager noget uheldigt, som man kan gøre for, undskylder man!”

Og han gav følgende eksempel: Jeg har lovet at holde foredrag i Horsens onsdag kl. 20. Jeg kører fra København i god tid. Da jeg når Storebæltsbroen, får jeg at vide, at der på broen netop er sket i uheld og at den derfor vil være spærret de næste 1½ time. Dette medfører at jeg ankommer til Horsens 20 minutter for sent. Til de, der sidder og venter på mig, siger jeg: “Jeg beklager …” , – for jeg har ikke selv været skyld i forsinkelsen.

Hvis jeg derimod derhjemme beskæftiger mig med alt andet (måske for mig mere interessant) og således p. g. a. slendrian eller mangel på respekt overfor det ventende publikum kommer for sent afsted og dermed møder op 20 minutter for sent, så beklager jeg ikke. Så siger jeg “Undskyld!…”

Måske kan du, kære læser, drage nytte af denne sproglige finesse, – lissom jeg har gjort det.

Reklamer

3 thoughts on “beklager … eller undskylder ???

  1. Meget interessant sproglig iagttagelse af en af vores bedste katolske præster, der trods sin udlandske oprindelse beherskede vores sprog perfekt.
    Men der findes grænsetilfælde og bruger mig selv som eksempel:
    I formiddags havde vi personalemøde i den socialforvaltning, i en middelstor nordsjællands kommune, hvor jeg er ansat. Jeg er tillidsmand på min arbejdsplads og var mentalt fyldt op af en række svære sager og dilemmaer, jeg ofte står i som formidler mellem kolleger og ledelse. Kolleger forventer jeg er deres advokat og ledelsen at jeg samarbejder og er loyal. Det er ikke altid nemt at være i en rolle, hvor forventninger til een ikke modsvares at de resultater man kan opnå.
    Det er vel egentlig et grundvilkår for os mennesker!
    I hvert fald optrådte jeg på det møde meget urimelig overfor kollegerne, uden det overhovedet var min hensigt og jeg følte jeg mistede styringen. I hvert fald var der et par stykker der blev kede af det og påtalte det over for mig.
    Det påvirkede mig og jeg overvejede hvordan jeg skulle tackle situationen. Jeg var sikker på jeg måtte lægge mig flat ned og bekende min fejl, men var det nu en beklagelse, fordi jeg på grund af stress ikke kunne finde overskud eller undskyldning fordi det alene er mit ansvar at at opføre mig ordentligt.
    Tvivlen varede kun kort og jeg valgte selvfølgelig at undskylde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s