“Tidligere medarbejdere bliver ikke-eksisterende”

“Den, der ager med stude, kommer osse med…..”
I hvert fald er min avislæsning indimellem spredt fægtning, som når jeg nu i dag konstaterer, at jeg er i gang med at læse kristeligt dagblad fra 29. december.

Så falder mine øjne, på debatsiden s. 17,  på overskriften:

“Den usynlige pensionist …
Tidligere medarbejdere bliver ikke-eksisterende”

Jeg kunne ikke mindes, at jeg, lige efter jul, skulle have skrevet om min situationsoplevelse i K. D. ,… – men dette er så heller ikke tilfældet. Det er professor emeritus i historie, Brian Patrick McGuire, katolik og  iøvigt bosat i mit tidligere sogneområde, der her har meldt sig til orde.

Følgende afsnit i hans artikel bragte mig virkelig gensynets ‘glæde’:

Jeg er sikkert ikke den første pensionist, der opdager, at han er blevet en ikke-eksisterende person på den arbejdsplads, hvor han tilbragte mange år. Før i tiden forsvandt mennesker i det tidligere Sovjet fra historien, når de ikke længere tjente regimet. De blev fjernet fra billeder og fra historie-bøger. Det samme sker tilsyneladende på min tidligere arbejdsplads, hvor tidligere medarbejdere indenfor et par måneder efter deres afgang ikke eksisterer ..” 

Nej, kære McGuire, du er hverken den første eller den sidste. Nu er det jo sådan, at man, når man pensioneres, ta’r afsked med dét fima, som man har været ansat i. Og forlader det! Jeg husker i dén forbindelse ganske tydeligt fra TV-serien “Fint skal det være”, hvordan den arme Richards overgang til pension, nu dømt til at holde sin kone ud 24 timer i døgnet, affødte, at han, næsten på knæ, tryglede firmaets direktør om at få lov til, bare et par timer om dagen at arbejde, – gratis. I dét ‘firma’, hvor jeg efter tredive års særlig tjeneste for to år siden blev pensioneret, er det imidlertid sådan, at man forbli’r i fimaet til din død, – selvom man er pensioneret. Og hér at opleve sig selv som hørende-til og samtidig som ikke-eksisterende er næsten at sammenligne med en levende begravelse. Du ér der! Men du eksisterer ikke!

En med-pensioneret kollega til mig, som bor ikke så langt fra os her i Sorø, og som havde en ærefuld stilling i vores kirke og var med i utallige gremier har fortalt mig, hvorledes han har oplevet sin overgang fra aktiv til pensionist: “Fra dag ét áf oplevede jeg mig selv i min tidligere arbejdsplads’ regi som ikke længere eksisterende!”.  Voksende bitterhed har jeg oplevet hos ham, ikke bare over netop nævnte oplevelse, men, som han siger, måske mere over, hele situationen omkring kirken i Danmark. 
Eksisterer gør han så nu igen, hvor han er blevet svært syg. Nu besøges han, på sygehus og på sin bopæl, af sin souschef (chefen er jo Vorherre) og af dén i koncernen, som opfatter sig selv som souschefens nærmeste. Om det er kærkomne besøg har han ikke ytret sig om, når jeg om søndagen henimod aften på hans værelse hjælper ham med celebrationen af den hellige messe. For dette hører med til en præsts identitet, – osse efter at han er blevet pensioneret: at fejre den hellige messe.

Men han er trods alt mere ‘heldig’ end jeg, der siden min pensionering april 2011 ikke bare én gang har haft besøg af samme souschef på nogen af mine efterfølgende adresser, hverken i  Kalundborg (som han fordrev mig fra) eller her i Sorø, hvor han har sørget for de bedste boforhold.  Omend han ikke kan komme til det sygehus, hvor min nys nævnte kollega var indlagt uden at komme igennem Sorø, ligesom han heller ikke har særlig lang vej, når han ‘vikarierer’ i en kirke 14 km. fra os.  Mere heldig var min kollega osse på et andet område, idet det ikke blev ham forbudt at deltage i det religiøse liv i de områder, hvor han tidligere havde virket, ligesom det heller ikke for hans områder blev besluttet, at hans lange virke skulle afsluttes med en fed streg. . Færdig! Før og efter! Alt, hvad der mindede om før, sollte am liebsten ausradiert werden. Og ens navn slettes, hvor det overhovedet var muligt! Heller ikke har han været udsat for et udenfor sit domicil efterfølgende totalforbud mod at yde frivillig hjælp i det ‘fima’, han elsker, – det, jeg tidligere kaldte ‘levende begravet’  …men bitterheden er vi til fulde fælles om.

I søndags i messen lød omkvædet til 1. vekselsang: “Hvor der er barmhjertighed og kærlighed, dér er Gud!”  Mit spørgsmål, da jeg hørte det, var spontant:  Hva’ så dér, hvor der hverken er det ene eller det andet???  Hvordan holder jeg ud, når jeg sammenligner med den aktuelle virkelighed, på næste søndag at skúlle høre evangeliet om den barmhjertige Far, der hver eneste dag er på udkik efter sin søn??

Samme søndag blev jeg af et sødt og kærligt menneske konfronteret med det ikke alt for begavede spørgsmål, som sikkert mange katolske præster her til lands har fået: “Hvad er forskellen på den katolske kirke og den kristne kirke??”
Tidligere havde jeg et svar parat, som jeg kunne stå véd.  Det har jeg ikke længere …

Og længsel efter besøg fra ledelsen?  Det har jeg heller ikke længere …

Reklamer

1 thought on ““Tidligere medarbejdere bliver ikke-eksisterende”

  1. Så sluttede anden afdeling af TV-serien ‘Borgen’ i går aftes …
    Det ka’ godt være, at jeg ligger under for illusioner, men jeg har altså en fornemmelse af, at jeg ved at se serien har lært en hel del om, hvordan og med hvilke virkemidler politik drives, og, ikke mindst, – hvordan TV-stationerne arbejder….
    Det er ikke nogen hyggelig oplevelse at se ind bagved. Heller ikke i den katolske kirke, har det vist sig …
    I ‘Borgen’s og TV-stationernes verden er det lige på og hårdt. Barmhjertighed og kærlighed skal man bestemt ikke regne med at finde her.
    Og så alligevel: Da i seriens sidste afsnit en dygtig TV-mand, efter konstant mobning af en ham underlegen overordnet, fyres gennem samme overordnedes magtmisbrug, var det for kollegerne ikke lige meget. Her så man uventet en solidaritet, som jeg i hvert fald savner dét sted, hvor den efter min ringe vurdering burde være langt mere selvfølgelig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s