Hvor før var had og avind, strid og kiv, i broderkærlighed skal alle mødes …

I skrivende stund, tirsdag aften henimod kl. 18,  fejrer biskoppen i domkirken, – i koncelebration med præsterne i bispedømmet , – skærtorsdagens oliemesse, klogeligt fremrykket til tirsdag aften.
Indgangssalmen plejer at være Helligåndssalmen “Udsend din Ånd”. Slutningen af vers 5 er dette skriv’s overskrift.

Messen kaldes oliemessen, fordi olierne til brug indtil næste påske: krisamolien, katekuménolien og sygeolien, helliggøres i denne messe.
Messen er samtidig en manifestation af den indbyrdes forbundethed biskop og præster imellem. Det bringes til udtryk véd, at præsterne i hele bispedømmet af biskoppen opfordres til at tage del i denne messe, hvor de fornyer deres præsteløfter, ligesom biskoppen inviterer præsterne til et hyggeligt måltid efter messen. Det, ‘at spise sammen’ udtrykker jo samhørighed, såvel i messen som i det efterfølgende måltid. Ret så mange præster ta’r imod indbydelsen. Andre ikke, enten fordi de skal noget andet, eller fordi vejen er for lang, eller simpelthen, fordi de ikke har lyst …

Omend værende præst i bispedømmet København har jeg i år ikke modtaget nogen indbydelse, hverken til messen eller til det efterfølgende måltid …

For dog på en ellen anden måde alligevel at være méd, har jeg så herhjemme i Sorø mediteret over passager i nogle af biskoppens fornylig afholdte prædikener, som kan hentes på bispedømmets officielle hjemmeside: www.katolsk.dk

Følgende udsnit fra to prædikener har jeg særligt hæftet mig véd:

Om den barmhjertige Far
– fra 4. søndag i bodstiden den 10. marts:

Menneskers skyld kan være alvorlig, og vi skal på ingen måde godkende deres fejl…Dog skal vi altid vise tålmodighed med andre og prøve på at forstå deres baggrund. Vi skal også sørge for, at der hele tiden er et miljø, som man kan vende tilbage til, og når det sker, skal vi glæde os over, at de er kommet tilbage, ikke give dem karantæne, men virkelig tage vel imod dem. Ikke blot er det en forpligtelse over for næstekærligheden; men det kunne jo være, at vil selv fik brug for en begejstret velkomst, hvis vi kom på afveje.”

Om gode hyrder:
– fra requiemsmessen for biskop Martensen på 1-års-dagen for hans død, den 07. marts:

“Det er enhver hyrdes bekymring at komme til at miste og støde bort. Ofte opfattes det som en balanceakt, men udgangspunktet skal være ”hjertets styrkelse gennem nåden” og så den indstilling, aldrig at være ligeglad med, om nogen er ude eller på vej væk. Biskop Hans tog alt dette meget alvorligt og blev bedrøvet over de ting, det i den henseende ikke lykkedes ham at afværge.” 

Nu om et øjeblik ringes der til vesper i kapellet, og vi og vore gæster vil i forbønnerne tænke på de i København forsamlede.
Siden skal vi spise br. Poul-Eriks gode aftensmad, som på ingen måde vil stå tilbage for det ellers så udmærkede måltid i Bredgade ….

Reklamer

2 thoughts on “Hvor før var had og avind, strid og kiv, i broderkærlighed skal alle mødes …

  1. Hvorfor er det mon, at biskoppens prædikener virker så hule? Han siger godt nok “Ja” til det kristne næstekærlighedsbud, men efterlever det ikke. Der var ham, der blev spurgt om en tjeneste og sagde “ja” til at hjælpe, men blev væk. Så var der den anden, som sagde “nej” til at hjælpe, men alligevel kom til undsætning. Hvem af disse gjorde Guds vilje, bliver vi spurgt om et sted i bibelen. Biskoppens store ord om kærlighed kan sammenlignes med disse hhv. ja-ord og nej-ord.

  2. Det er aldrig en skam ikke at komme til en fest man ikke er inviteret til. Skammen bærer alene værten, der handler så ukristeligt. Det minder mig om mine for længst afdøde forældre, der for 30 siden, som de eneste i familien ikke blev inviteret med til deres nieces sølvbryllup. De var med til hendes bryllup i Jesu Hjerte Kirke, men siden omgikkes de kun “fine” folk og til dem hørte mine forældre ikke!
    At de så ikke selv var i stand til at leve op til idealerne er en anden historie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s