Tankevækkende . . . .


I anledning af teologen og  psykoterapeuten Bent Falks forestående 70-års fødselsdag har Kristeligt Dagblad den 09. april bragt et helsides interview med ham .

Visse passager, nemlig de efterfølgende, vil jeg gerne dele med jer her på min blog:

“Folk kommer typisk for at få dét, de gerne vil have, uden at nogen bliver sure på dem. Den pris, de er mest bange for at betale, er skyld og skam, men nogle gange kan det komme som en åbenbaring, at skylden og skammen kan være en pris, der er værd at betale, hvis der er noget, man ønsker sig tilstrækkeligt meget. Mit arbejde handler i høj grad om at hjælpe folk til at finde modet til at være skyldige.. Det betyder, at man nogle gange ikke kan vælge skyldfriheden uden at komme til at begå en undladelsessynd,” siger Bent Falk.

Koblingen mellem psykoterapi og teologi. I Bent Falks verden hænger de to uløseligt sammen, og derfor er det også naturligt for ham at bruge lignelser fra Det Nye Testamente som henvisninger til hverdagens problemer. For eksempel beretningen om den forhadte overtolder Zakæus i Lukasevangeliet, som ifølge Bent Falk får ”sollys i sit frosne hjerte”, da Jesus siger, at han vil være gæst i Zakæus’ hus. Zakæus ændrer fuldstændig karakter til det bedre, fordi han pludselig føler sig set og elsket, og det er i bund og grund, hvad alle mennesker higer efter, mener Bent Falk.

“Det frygtelige ér, at jo mere man gør for at blive elsket, jo længere kommer man væk fra sandheden om sig selv. Hvis jeg, for at få folks gode vilje, pleaser dem i begge ender, så gør jeg mig selv usynlig. Når man betaler for kærligheden, er den ikke noget værd, når man får den.”

Netop derfor handler hverken livet eller kristendommen om gerningsretfærdighed, påpeger Bent Falk.
”Det unikke ved kristendommen ér, at frelsen, – det vil sige kærligheden, – skaber omvendelsen, – i modsætning til alle andre religioner, hvor det er omvendelsen, der skal købe frelsen,” siger han.

”Jeg drømte om at afneurotisere de gudelige forsamlinger af mennesker, der var meget hjemme i deres bibel, men virkede fremmede i livet, og som læste Bibelen som en opskrift på, hvordan man kan købe sig til godt vejr hos Gud. I stedet for som et glædeligt budskab om, at det ikke er nødvendigt at være god nok.
Jesus siger ikke til folk ’Kom, når du er god nok’. Han siger heller ikke ’Kom! Du ér nemlig god nok’. Så ville vi jo være lige vidt.
Han siger, ’Kom, som du ér’, og det er dét, der kan slå bunden ud af én på den gode måde.”

Bent Falks pointe er, at det ikke kan nytte noget at etablere et helle, hvor de almindelige psykologiske regler ikke gælder under dække af, at her handler det om Gud.

”Jeg tænker især på forestillingen om, at Gud på den ene side skal forestille at være en kærlig far, og på den anden side lader han sin vrede over os gå ud over sin uskyldige søn og lader ham pine ihjel, og det skulle han så komme i godt humør af. Den objektive forsoningslæres tale om, at Jesu lidelse og død er betaling for, at Gud skal kunne begynde at elske os igen, er psykologisk set fuldstændig syg. Den er også teologisk syg. Sådan er det præcis de samme virkelighedsforstyrrende mekanismer, der forplumrer kontakten mellem mennesker og mellem mennesker og Gud.
Jeg siger sommetider, at sjælesorg er par-terapi på forholdet mellem den troende og Gud. Så er der nogle, der er ved at falde døde om, fordi jeg underkaster Gud terapi, men det er ikke dét, jeg gør. Jeg hjælper bare mennesker til at bede om, hvad de vil have, i klart sprog, og når de gør det over for Gud, oplever de, at han er anderledes, end de troede.”

Som snart 70-årig føler han sig dybt taknemmelig over, at det lykkedes ham at skabe et virke, der kunne forene teologien og psykoterapien.

“Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at være så beskidt, som man er. Der skal være noget klid i kosten, ellers giver den forstoppelse. Det rene er det farlige og det dræbende. Det er vigtigt at kunne finde ud af at rumme ambivalenser. Naturen er ikke ensidig, men blandet. Ikke alle ærter i bælgen har samme størrelse. Har du et hidsigt temperament, kan du bedre styre det ved at erkende det. Der er ikke noget, der for alvor forandrer sig, før du accepterer det, som det ér. Det gælder om, at vi går ind i realiteterne i erkendelse af, at det er dér, livet er. Der er rigelig plads til fejl og mangler. Et citat af Leonard Cohen lyder: ’Der er en revne i alting. Det er sådan, lyset kommer ind’.”

Og der er stadig meget af det gode tilbage, understreger Bent Falk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s