Biskop Matthias

Selv om visse kristne trossamfund hævder, at den katolske kirke ser stort på bibelske udsagn, så er vi katolikker dog af en anden mening. Vi holder naturligvis fast på, at der ingen diskrepans ér mellem kirkens lære og den hellige skrifts forkyndelse. Ja, vi er endda, – naturligvis, – i stand til at begrunde selv de i kirken nyeste tre dogmer (1854-1870-1950), ved hjælp af den hellige skrift (Ny Testamente).

Og endelig véd vi, at det m. h. t. kirken og skriften (Ny Testamente) er anderledes end med hønen og ægget. Dér véd man efter sigende ikke, hvad der kom først??  Men vi katolikker véd, at kirken kom først og at  Ny Testamente er skrevet af kirken, redigeret af kirken og udgivet af kirken. Endelig siger vi jo i trosbekendelsen, at vi tror (på) den hellige kirke, ikke, at vi tror (på) den hellige skrift. Sidstnævnte er nemlig ikke nødvendigt, for hvis vi tror (på) kirken, tror vi osse (på) den af kirken fastlagte hellige skrift.

Imidlertid er vi på mange områder altid parate til at argumentere ud fra skriften. For eksempel troen på realpræsens. Læser vi dig i det ny testamente, at Jesus siger: “Det ER mit legeme. Det ER mit blod!” Og Petersembedet… Læser vi dog Jesu ord  i det ny testamente:: “Du, Simon, er Peter og på dig vil jeg bygge min kirke. Jeg gir’ r dig himlens nøgler. Hvad du binder er bundet og hvad du løser, er løst!” Og bodens sakramente? Siger Jesus dog til apostlene efter sin opstandelse: “Hvem I forlader synder, dem er de forladt ..” Og det uopløselige ægteskab? Siger Jesus dog i det ny testamente: “Hvad Gud har sammenføjet må mennesker ikke adskille ..”  Jo, vi er gode til et henvise til bibelske udsagn som begrundelse for vor praksis.

Men i dag under messen faldt det mig ind, at vi ikke er konsekvente. For netop i dag, på apostlen Matthias’ fest, får vi jo en ‘opskrift’ på valg af en ny apostel./ biskop!!  Læs i bogen ‘Apostlenes Gerninger’ kap. 1 vers 15 til 26.. Af en kandidat til embedet kræves der egentlig blot dette, men aldeles vigtige: At kandidaten skal være et vidne om Jesu opstandelse! Man skal altså på dét menneske kunne mærke, at han har mødt den opstandne. At den opstandne Kristus gennemstråler kandidaten. Hvem, der gør dét, erfarer de troende i et bispedømme, som således meddeler ‘valgstyrelsen’, hvem de mener, kunne komme på tale. De to, der fra de troendes side er blevet nævnt oftest, er dermed på valg. Men det endelige valg afgør Helligånden. Et raflebæger og terninger findes i enhver bispekonference. Og når de nye kandidater er for hånden, foretager den pågældende bispekonferences formand, – efter forudgående bøn til Helligånden: “Vis os, Herre, hvem af de to du har udvalgt”, – terne-kastningen. Helligånden afgør så, hvem loddet falder på. ….

Vi bli’r altid opfordret til at have tillid til Gud. Kirken ville gå i spidsen med en sådan udvist tillid, hvis den turde indføre en bibelsk begrundet modus for udvælgelse af ny biskopper.

Men indrømmet … det kræver tro og tillid!

Reklamer

Himmelfart

Tidligere TV-speaker, journalisten Karin Mørch udtalte sig i KD den 04. maj til Lise Schmidt Søgaard, – i en samtale om tro og bøn. Først i går aftes fik jeg læst den. Man erfarer, at Karin Mørchs mor, nu afdød,  var franskfødt og katolik, mens faderen, filmskaberen Gabriel Axel, er protestant.
På et tidspunkt i samtalen siger Karin Mørch:
“Jeg har nok en katolsk/protestantisk dynamik i mig, selvom jeg siger, at jeg er katolsk opdraget. Min mor var utrolig stærk i troen og utrolig afklaret, da hun nærmede sig døden.. Min far har altid været meget åben for en mere spirituel tolkning …”
Senere i samtalen erfarer man, at Karin Mørch i dag “kommer i tre forskellige kirker: den katolske kirke i Bredgade, i Frihavnskirken på Østerbro og i Odden kirke, hvor familien har sommerhus.
Det katolske ligesom sidder i det franske blod.
Men når præsterne i den danske folkekirke tolker på bibelteksterne, bliver det mere vedkommende, synes hun”. Hun siger:
“Der er mange lag i bibelteksterne, det holder jeg aldrig op med at blive fascineret af. Jeg kan enormt godt lide den måde, de danske præster arbejder med at inddrage hverdagens og tidens begivenheder og bruger Bibelen som spejl for det!”

Omend katolsk præst med stort K, – og dansk præst, – slog bemærkningen mig på særlig måde, fordi jeg dagen før havde jeg læst en replik på Facebook-siden ‘Ucensurerede katolske stemmer’,  – en replik fra en katolik, som er lidt træt af, – sådan udtrykker han sig, – i katolsk regi  “at måtte nøjes med messer med remtræk, lavt damptryk og sprogspasseri”….

Netop havde jeg Kristi Himmelfarts morgen personligt oplevet noget, der tæt tangerer udsagnet i nævnte replik og var egentlig ret så nedtrykt.
Nu sad jeg så i bilen og havde åbnet radioen på DR1. Gudstjenestetransmissionen var i gang. En salme blev sunget, ledsaget af gedigent orgelspil, hvorefter prædikenen begyndte. Ikke alene var, – osse på baggrund af det netop oplevede, – præstens brug af det danske sprog en lise, men indholdet i denne Kristi Himmelfarts prædiken var så ‘hjemligt’, så vedkommende og så opløftende, at jeg fik en fornemmelse af, at ikke bare min sjæl, men osse bilens fire hjul nærmest lettede fra mortorvejens belægning. Hjemkommet måtte jeg i TV/radio-programmet se efter, hvad det vár, der havde opløftet mit sind, – havde sørget for, at “sjælen får sit brusebad”, som det hedder i kendingsmelodien til det kvalitetshøje TV -musikprogram “Sommersang i Mariehaven”??: Højmesse i Hørsholm Kirke. Prædikant: sognepræst Per Mejhof. Organist: Erik Hildebrand-Nielsen.
Men mindre end radiogudstjenester kan gøre det.  Aldrig er jeg gået hjem fra vores geografiske sognekirke her i Sorø: Pedersborg Kirke, uden at være blevet ‘opløftet’

Så kære Karin Mørch. Beklager, at jeg som katolsk præst i Danmark m. h. t. dine ovenstående bemærkninger må sige: Jeg er enig med dig!