Requiem in pace . . .

Om en lille måned skal vi fejre Allehelgen og den efterfølgende mindedag for vore kære afdøde.

Mens jeg var sognepræst havde vi den skik, at jeg ved messens slutning  Allehelgens-søndag oplæste navnene på dém  fra det pågældende sogn , der siden sidste år Allehelgen var blevet kaldt hjem til Gud, – og derpå bad en passende bøn.
Forud  havde  jeg pr. brev gjort hver enkelt afdøds pårørende opmærksom på, at det ville ske og således givet dem chance for at være til stede ved gudstjenesten.
Det var altid ret højtideligt, og menighederne syntes godt om det.

Men et år var der i én af menighederne ingen afdøde, så ingen navne kunne læses op. Det måtte jeg ‘beklagende’ meddele, men undlod så ikke spontant at tilføje: “Det må I gøre noget véd til næste år!”

Hændelsen kom mig i hu i dag, fordi biskoppen, til f. eks. ophæng i sakristierne, har tilmailet os en kalender, hvor der måned for måned oplyses,  hvilke præster, der har arbejdet i bispedømmet,  der på de forskellige dage i den pågældende måned  har dødsdag, – med henblik på at bede for dem, ja måske fejre messen for dem.

Det er en ganske god ide. I vores kongregation har vi længe haft et sådant Necrologium, hvor vi ved slutningen af vesper læser navnene op på dem fra kongregationen, der den pågældende dag  har dødsdag.

Men lidt skuffet blev jeg, da jeg kikkede under 20. 06.  2012…
Jeg er ikke nævnt . . . .

Reklamer