Krist Konge


En ny bog (på tysk) har set dagens lys. Den bærer titlen “Lieber Bruder Franziskus”

Den rummer 14 breve, som den hellige Frans af Assisi netop har skrevet til pave Frans. Frans af Assisi er benovet og beæret over, at den ny pave har valgt netop hans navn. Og som det jo hedder “Navnet forpligter”. Derfor mener Frans af Assisi, at han roligt kan skrive til pave Frans, ja næsten har pligt til det. Han udtrykker glæde over dén linje, som paven i hans ånd har anlagt, og han opmuntrer ham til at fortsætte denne linje, helt konsekvent.

I nat læste jeg brev nr. 2 og fandt passager i det, som, – efter min mening, – i den grad har relevans til festen, som vi netop nu fejrer på kirkeårets sidste søndag: Krist Konges fest, – festen for dén Kristus, som har sagt: “Den, der vil være den første iblandt jer, skal gøre sig til alles tjener!”

Jeg har oversat passagen i Frans af Assisis brev til pave Frans og bringer den her. Mon ikke det er overflødigt at bemærke, at brevene er fiktive? Sjovt nok nævner bogen ikke den aktuelle forfatter….

Kære broder Frans

Jeg, din navnebroder fra Assisi,  formaner og opmuntrer dig til, virkelig at gribe ind og gøre alt, hvad der er dig muligt for at føre kirken til en nybegyndelse. Vend dig, sammen med hele Guds folk, væk fra en kirke, præget af magt, undertrykkelse og tvang og den deraf voksende angst, og led menneskene ind i en frihedens kirke. Hvis ikke vor Herres Jesu Kristi kirke kan væres stedet for frihed, retfærdighed og fred, hvor skulle dette så ellers være at finde??
Giv Guds folk dets plads i kirken tilbage. Lægfolket er ikke underordnet klerikerne (sikke et ord!) men forbundet som brødre og søstre med dem.  Magtliderlige, egomaniske og selviske typer, som sygeligt påkalder sig deres forrettighed, må der ikke gives plads til i kirkens ledelse. Sådanne mennesker skal mødes med omsorg og hjælp, men vi må ikke lade os undertrykke af dem. Det drejer sig altså om afsked med formynderi og om nyerhvervelse af frihed. Det drejer sig om efterfølgelse af Jesus Kristus, og ikke om et gejstligt, og slet ikke om et verdsligt overherredømme.

For mig ser dette ud som værende en væsentlig grund til kirkens vanskeligheder i jeres tid og i jeres samfund. Menneskene føler sig ikke taget alvorligt af jer klerikere. De føler sig udsat for et formynderi, som indskrænker dem i deres frihed og trænger dem ud til randen. For dér, hvor man ikke  kan være medbestemmende, smuldrer engagementet, man udvandrer  i sit indre eller forlader helt kirken, sådan, som så mange gør, særligt her i Europa. Mellem frihed og broderlighed på den ene side og hierakiets hellige herredømme på den anden side, må du, kære broder Frans, ja alle kirkens medlemmer, nu vælge side.

Billedet af kirken i sin hierakiske form er skræmmende. Og det er ufatteligt, at mennesker i kirkens ledelse opruller denne form som villet af Gud og søger at begrunde den således, for, ud af Guds autoritet, at kunne skabe deres egen autoritet. For mig og mine brødre i Assisi var det grundlæggende anderledes. Nok havde jeg autoritet, men det var ud fra min tjeneste som grundlægger af ordenen, ud fra min indsats for de fattige. Men aldrig, – virkelig aldrig, – drejede det sig om en autoritet med magtudøvelse og troskabsed, med lydighedsforpligtelse og med sanktioner. For alt dette står i grel modsætning til Jesu eksempel. Hos ham stod dét  ‘at tjene’ i centrum. Om sig selv sagde han, at han var kommet for at tjene, ikke for at blive betjent. Og dette indprentede han igen og igen sine disciple.

Enhver autoritet i Guds folk skal ene og alene opstå i kraft af tjeneste, ikke i kraft af nogetsomhelst embede, ikke i kraft af titler og magtudøvelse. En handlen, der ta’r afstand fra magtudøvelse fra oven og ikke vil vide af  disciplinærforanstaltniner, exkommunication, begrænsninger og undervisnings- og taleforbud. Har Jesus måske exkommuniceret Judas? Eller m. h. t. Thomas, dette spørgende og tvivlende menneske, åbnet en teologisk undersøgelse med læreforbud for øje? Eller blev Paulus underlagt en disciplinærforanstaltning p. g. a. hans ret så tydelige kritik af lederne af Jerusalem- menigheden og af apostlene Jacob og Peter??

Broderlighed i stedet for hierarki har praktiske konsekvenser. Kirken har gennem den senere tid gjort sig til fortaler for menneskerettighederne, og dette, selv om disse rettigheder ikke er udsprunget af kirken, men fra verdsligheden, rettigheder, som kirken oprindelig  betegnede som falske.  Kirkens nuværende værdsættelse af menneskerettighederne er et værdifuldt gode og al understøttelse værd, – men det må vel så også betyde, at menneskerettighederne vinder plads indenfor kirken og dens medlemmer. Hvad kirken forlanger af andre, må den først optage i sig selv, hvis den skal fremstå troværdig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s