My home is my castle

… er en holdning, som mange englændere siges at give udtryk for: “Mit hjem er mit slot!”
Omend fynsk emigrant på Sjælland siger jeg det samme. For de boligforhold, som biskoppen efter min pensionering som sognepræst har stillet min medbror og mig til rådighed her i det centralt beliggende, smukke og hyggelige, danmarkshistoriske Sorø, er så vidunderlige og optimale, som man overhovedet kan forestille sig. Og de er mig en kilde til vedvarende glæde og taknemmelighed.

Når dette af hjertet er sagt, så osse følgende:

På bagsiden af kristeligt dagblad i dag den 22. januar har Stinne Andreasen en artikel i anledning af en netop ved Roskilde Universitet forsvaret  ph.d-afhandling om ‘hjemfølelse’.
Artiklens overskrift er: “Syv grunde til, at vi føler os hjemme et sted!”

Indledningsvis siges det: “Der er stor forskel på at være hjemme og at føle sig hjemme!”

Senere gennemgås så de nævnte syv grunde, hvor jeg mest hæftede mig ved grund nummer fem. Den lyder således:
“Anerkendelse af ens tilstedeværelse!
Det betyder meget for hjemfølelsen, at man føler sig velkommen.
At man kan mærke, at man er ønsket, hvor man ér. Det kan være hos forældrene, kæresten, på den lokale cafe eller på bodegaen!”

Spørgsmål? Kunne Carsten Schjøtt Philipsen, som har skrevet afhandlingen, ikke have tilføjet   ” .. og  i kirken”??

Jeg spørger sådan, fordi jeg i flere af biskop Kozons prædikener har hørt ham sige den,  efter min mening,  helt rigtige sætning: “Kirken er vort hjem!”  Og hér mener han selvfølgelig ikke kun ens sognekirke-bygning, men kirken som sådan.

Hvis ovenanførte femte grund er rigtig, hvor det som nævnt hedder: “At ens tilstedeværelse anerkendes, at man føler sig velkommen, at man kan mærke, at man er ønsket, hvor man ér!”-  så må jeg erkende, at udsagnet i nævnte ph.d-afhandling har sat ord på dén oplevelse, der efter et langt præsteliv i min kirke  p. t. følelsesmæssigt er min, nemlig:

– at jeg er blevet HJEMLØS!.

En bemærkning, der ikke rokker bare den mindste tøddel på, hvad jeg bragte til udtryk i første afsnit i dette mit lille essay!

Reklamer

2 thoughts on “My home is my castle

  1. Det fænomen, du beskriver: den manglende anerkendelse af ens tilstedeværelse, er vel dét man kalder at være på tålt ophold. Det kan man så være i mange sammenhænge. Desværre også som katolsk præst i vores bispedømme.
    Du omtaler i din forrige kommentar på din blog Kaj Munks reaktion på Svendborg Avis’ omtale af hans Ollerup-tale. Vi mindes i år 70 års dagen for nazisternes afskyelige mord. Kaj Munks samvittighed og personlige mod til at sige fra overfor besættelsesmagten gjorde det end ikke muligt for ham at være på tålt ophold i sit eget land.
    Det er for mig til, i en større sammenhæng at mindes en anden begivenhed for godt 70 år siden:
    De danske jøders flugt til Sverige, gribende og indlevende beskrevet i Bo Lidegaards bog “Landsmænd”. En befolkningsgruppe fordrevet fra deres hjem og land.
    Derimod fandt de anerkendelse, hjem og omsorg i vores naboland Sverige.
    Det kan vi jo lære meget af, både, når vi ser hvordan vi behandler vores egne flygtninge i dag, og hvordan mennesker i mange sammenhænge udelukkes af det “gode” selskab, tåles, men ikke anerkendes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s