Takt og tone …. Stop bekymringen omkring den og vov det uforsigtige . . .

Dette anbefaler debattøren, pastor Sørine Gotfredsen, Jesuskirken i Valby,  i en refleksion i Kristeligt Dagblad den 24. januar .

Hun mener, at udviklingen går i retning af, at formen er vigtigere end indholdet. Og at vi nærmer os tilstande, hvor et indhold ‘legitimt’ kasseres p. g. a. ‘upassende’ form.

Jeg oplevede noget i den retning, da vi skulle flytte fra Kalundborg til Sorø. Omkring midt i oktober (årstallet er hér ligegyldigt) var vi faktisk klar til flytning. Datoen skulle fastsættes, og det var for os helt klart, at det ville være TDC, som bestemte datoen, fordi den dag, de kunne overflytte internet, telefon TV og radio, ville være vores ‘Store Flyttedag’, hvilket vi i øvrigt havde aftalt med flyttefirmaet. Da jeg ringede TDC op, var jeg naturligvis klar over, at det hverken blev i morgen eller i overmorgen, ja måske nok først en dag i næste uge. Dette fortalte jeg damen, som jeg fik fat i, og hun gav mig helt ret, men nu skulle hun finde den hurtigste termin, hun havde. Fuld af optimisme siger hun: “Jeg har en tid til dig mandag den 29. november!!!”. . .   29 november??? altså om seks uger??  Stille og roligt spurgte hende, om hun mente, at vi som gode TDC kunder, såfremt vi flyttede nu, skulle finde os i at vente 6 uger med at komme på nettet, kunne fastnet-telefonere, se fjernsyn og høre radio???  Svaret lød: “Nu skal vi tale pænt til hinanden!”. Jeg måtte ærligt overfor hende vedstå, at der for mig lige nu var et  problem, hvis indhold overskyggede formen, og at hun kunne forvente opsigelse af vores abonnement snarest. Et efterfølgende besøg i TDCs forretning i Slagelse skaffede os imidlertid en overflytningsdag ca. 14  dage senere, – dét interval,  som vi ca. havde regnet med  . . .

Det var på baggrund af en problematik i mit sidste blog-opslag “Nej, nej, nej …”, – netop om ‘tonen’, – der fik mig til at nærlæse Sørines refleksion, – ydermere, fordi hun i sin fremstilling, kunne jeg se,  inddrog min elskede Kaj Munk.
Hun skriver:
Jeg hørte forleden Kaj Munk blive citeret for, at han i sin tid forbeholdt sig retten til at være uforsigtig, og denne værdikriger ville sikkert i dag have ironiseret en del over den evindeligt forskræmte tale om tonen.  Og i en tid med så store bekymringer på spil som ytringsfrihed, kristendom og dannelse ville han utvivlsomt i stedet have opfordret danskerne til at finde modet til at blive véd med at sige det nødvendige!”

Og Sørine fortsætter:
“For hvad sker der, hvis den dominerende disciplin bliver at holde et nidkært øje med hinandens ordvalg og attitude?”
  Og nævner så, hvor galt det kan gå i et samfund, hvor bekymringen for den ligefremme tale delvis lammer den fri debat. Hun konkluderer:
“I en sådan verden er det mest anstændige indimellem at være den bramfri og uforsigtige. Vi har ikke et stort problem med tonen i dette land. Vi har imidlertid et problem med den irettesættende stemme,
der griber om sig, men det er vor opgave ufortrødent at blive ved med at vove det uforsigtige, når virkeligheden kræver det!”

For nyligt et blevet mig fortalt, at en biskoppelig ‘efterretningstjeneste’ i min sammenhæng har fået som opgave at overvåge og rapportere, hvad jeg ytrer på de sociale medier, hvorfor flere velmenende personer, af omsorg for mig,  har opfordret mig til yderste forsigtighed.  Hvis dét, der fortælles,  skulle være sandt, må jeg indrømme, at jeg ta’r Sørines opfordring til hjerte og erkender, at “det er vor opgave ufortrødent at blive ved med at vove det uforsigtige, når virkeligheden kræver det!”

– og er så i øvrigt Gud taknemmelig  for, at jeg ikke har SF-blod i mig. For havde dét været tilfældet,  så var jeg nok nu (igen) medlem af folkekirken.

Reklamer

2 thoughts on “Takt og tone …. Stop bekymringen omkring den og vov det uforsigtige . . .

  1. En efterretningstjeneste til at overvåge og rapportere hvad man skriver på de sociale medier eller i det offentlige rum!…
    Til imødegåelse af en sådan totalitarisme, uanset hvor den måtte forekomme, er der vel intet bedre svar end disse vers fra en tysk folkesang “Die Gedanken sind Frei”

    Die Gedanken sind frei, wer kann sie erraten,
    sie fliegen vorbei wie nächtliche Schatten.
    Kein Mensch kann sie wissen, kein Jäger erschießen
    mit Pulver und Blei: Die Gedanken sind frei!

    Ich denke was ich will und was mich beglücket,
    doch alles in der Still’, und wie es sich schicket.
    Mein Wunsch, mein Begehren kann niemand verwehren,
    es bleibet dabei: Die Gedanken sind frei!

    Und sperrt man mich ein im finsteren Kerker,
    das alles sind rein vergebliche Werke.
    Denn meine Gedanken zerreißen die Schranken
    und Mauern entzwei, die Gedanken sind frei!

  2. Takten og tonen……..Du er ej Holger & Konen……
    Vi har begge valgt det rigtige i 13 – 14 – års alderen, den Kirke vi tilhører.
    Min Læremester: Ib Andersen og din Niels Hansen i Svendborg…… må grine på deres Himmelske pladser…
    Så fyr den bare, derud af……..
    Fra Rom er kun forår at vente…………..
    Teit

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s