dødtræt!

Jeg er efterhånden DØDTRÆT af at høre og læse om det,-  denne gang i anledning af en FN-rapport.

“Vatikanets nul-tolerance kan håndhæves bedre”

– lyder en stort opsat overskrift i en artikel i KD den 17. februar, tilsendt bladet af  dets journalist Birthe B. Pedersen fra Paris.
Den handler som sædvanlig om, at kirken ikke er helt god nok at få knaldet (misvisende udtryk) pædofile præster.

To små sætninger i artiklen har gjort stort indtryk på mig!

Sætning 1: “Det er legitimt at beskytte præster med eventuelle falske og ubegrundede anklager”

Sætning 2: “Det er  vigtigt, at kirken drager biskopperne til ansvar, når de svigter politikken omkring  nultolerance!”

Ad sætning 1:    læg mærke til ordet ‘eventuelle’. For det er jo slet ikke sikkert, at nogle sådanne anklager  måtte eksistere, vel???  Ligesom ved møder, hvor sidste dagsordenspunkt er ‘eventuelt’. I referatet står der ret ofte: intet!
Men se, hvad det medlem af facebook- gruppen ‘Ucensurerde katolske stemmer’ den 10. februar har opslået: : “Tilbage i begyndelsen af nullerne var der et år, hvor der var anmeldt 83 tilfælde af overgreb, tilsyneladende begået af mandlige lærere og pædagoger. I 81 – 81! – af sagerne, var der ingen hold i anklagen, viste det sig. De fik aldrig deres job igen, og mange af dem måtte flytte egn. Erstatning var det så som så med. Sådan går det, når folke-“domstolen” træder i kraft.”

Ad sætning 2:     jamen, så véd vi, hvor vi indtil videre er landet. Jo flere ‘sexmonstre’ blandt præsterne, skyldige eller uskyldige, en biskop kan slagte,  jo mere troværdig og  populær bli’r han åbenbart i Rom! Om en, to eller tre uskyldige præster  kommer med i forsendelses-rapporten er uden betydning. Biskoppens omhyggelighed vil blive rost til skyerne .. .Måske bli’r han forfremmet??? I hvert fald ikke det modsatte

Omkostningerne er ligegyldige. Kristendom overfor falsk anklagede præster er der hverken råd eller lyst til at praktisere!. Chance til at pudse egen glorie skal ikke forspildes. Virkelig betryggende!

Lidt uhyggeligt er det faktisk, at alt dette blev forudsagt af Andreas Rude i en artikel i KD så tidligt som 18. maj 2010, halvanden måned efter, at vi i Danmark var kommet’ med i møllen’.  Under overskriften

“Misbrugsskandalernes oversete ofre”
– skrev han ganske nøgternt  bl. a. følgende:

Ifølge grupper som støtter præster, der er anklagede for overgreb, er der i USA alene 300 præster, der hævder at være uskyldige og venter på at blive renset. Ifølge kirkeretten bør en biskop gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe en præst, der er falsk anklaget. Det kunne ske ved at læse messe sammen med præsten og bruge prædikenen til at fortælle, at anklagerne mod ham var uberettigede. Eller biskoppen kunne tale med medierne og søge at give præsten oprejsning ad den vej. Men det sker sjældent.

Det er nemt at forstå, for de fleste anklager om overgreb er det ofte svært at afgøre skyld eller uskyld. Endelig er tiltalefrafald og frifindelse ved domstolene ikke nogen garanti for, at den anklagede er uskyldig. Og hvad nu hvis der dukker nye anklager op?  Så risikerer biskoppen at blive slagtet af medierne.

Advokater for mistænkte præster erklærer, at falske anklager er taget voldsomt til efter 2002, hvor skandalen i USA for alvor brød ud, og domstolene begyndte at tildele ofrene store erstatninger.

En præst, der bliver anklaget, må leve med, at han i offentlighedens øjne er skyldig, i samme øjeblik han bliver suspenderet, og at der ikke er en tilsvarende intuitiv måde at vaske tavlen ren igen på, hvis han bliver frikendt. Hvis der var det, ville biskopperne nok også være meget hurtigere til at tage dem til nåde igen. Men i øjeblikket (2010) er de færreste indstillet på at løbe nogen unødig risiko. 

Men nu skriver vi 2014, og nu må empatiske pave Frans snart få at vide, hvorledes uempatiske biskopper benytter lejligheden til frit at passificere præster, der efter undersøgelser ikke er dømte, men som ikke falder i hans smag. Jeg vil anmelde mit besøg i vores generalat i i Rom alene i dén anledning, at vor gode pave Frans fortjener at få et vide, at ihvertfald ét bispedømme i hans verdenskirke, –  hvor småt og ubetydeligt det end måtte være, – benytter sig af denne fremgangsmåde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s