Eviva España (2) ??

Under denne overskrift, – dog dengang kun med ét spørgsmålstegn, – bragte jeg den 22. august 2012 her på blog’en et udsnit af en artikel i kristeligt dagblad om intern kritik af den katolske kirke i Spanien. Jeg citerer:
“Kritikken retter sig … især mod den måde, kirkens øverste ledelse driver kirken på. Kun 16% af befolkningen bakker op om biskopperne. Et overvejende flertal, selv blandt de praktiserende katolikker, mener, at biskoppernes linje baserer sig på disciplin og fordømmelse snarere end på godhed og tilgivelse. 75% mener, at kirken ikke har formået at tilpasse sig det moderne samfund, og at skylden i høj grad ligger hos lederne!”

Nu har jeg ikke set resultaterne af den af pave Frans’ iværksatte verdensomspændende undersøgelse fra Spanien (har heller ikke set dem fra Danmark??) Men jeg har i sidste måned været et par dage i katolicismens højborg (troede jeg da, – eller håbede jeg?) i det sydspanske Andalusien, i ‘hovedstaden’ Sevilla. Og kirkeligt set var det generelle indtryk bestemt ikke ‘eviva’.

Det var i hvert fald ikke liv, hvad min medbror og jeg oplevede i Sevillas katedral for et par søndage siden. Annonceret var søndagens hovedgudstjenester: domkapitlets laudes kl. 09,30 og efterfølgende latinsk højmesse kl. 10. Vi ankom først til domkirken kort før 9,30. Men der var rigeligt med plads. Kun et fåtal af domherrerne, iført nærmest cyklamefarvede korkåber, var nået frem i koret, da tidebønnen begyndte, – én efter én kom de dryssende, – samtidig med, at én efter én, nemlig dém der ønskede at koncelebrere den påfølgende messe, – dryssede ud for omklædning til alba og messehagel.

Nu viste det dig, at det var såvel læsegudstjenesten som laudes, der var på programmet, og mens domherrerne reciterede salmerne, spillede organisten ved kororgelet nogle melodier, som han mente, folk ville synes om. Dog: Ved ‘Benedictus’ hørte man præsternes sang (?), mens dén præst, der senere skulle være messens hovedcelebrant smukt indhyllede alteret i røgelse.

Umærkeligt nærmest, kom de koncelebrerende præster tilbage i koret, og messen, uden nogen form for højtidelighed, begyndte. Med en passiv menighed på omkring 50-60 personer. Overfor mig selv måtte jeg konstatere, at en søndagshøjmesse i Sankt Ansgars Domkirke i Købehavn, – eller for den sags skyld søndagsgudstjenesten i hvilkensomhelst af vore hjemlige protestantiske domkirker, er langt smukkere, højtideligere og langt mere engagerende og langt mere velbesøgte end søndagshøjmessen i katedralen i Sevilla.

Allerede ved første læsning gav vi skuffede op. Jeg havde i en lille, meget smuk kirke nær vores hotel, (i Sevilla der er en kirke på hvert gadehjørne) fået tildelt tiden kl. 11,30 til celebration af vores søndagsmesse. Vi nåede frem til denne kirke ved slutningen af 10-messen. Sognepræsten havde lavet sedler til søndagen og påtrykt såvel bønner, læsninger og sange. Og da han før slutningsbønnen opfordrede:’ Lad os bede’, tog menigheden deres sedler til hånden og sagde, på trods af reglerne, denne bøn højt méd. Om dét kan man mene, hvad man vil. Jeg nævner det ikke som et eksempel til efterfølgelse, men som et tegn på engagement. Osse, da meddelelserne for den kommende uge blev givet af præsten. M. h. t. ét eller andet var han vist ikke helt velorienteret, for fra flere pladser i kirken blev han højlydt korrigeret. Til sin store tilfredshed. En go’ oplevelse, – helt i kontrast til, hvad vi havde oplevet i katedralen.

Reklamer

1 thought on “Eviva España (2) ??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s