Dag til hvile . . .

 

PÅSKELØRDAG!

For anden gang i mit liv en vidunderlig dag, der harmonerer med første linje i Ingemann-salmen: “Dag til hvile …”

Faktisk udviklede påskelørdag sig i min tid som sognepræst på Vestsjælland til årets mareridt. For der er forskel på, hvad man i en kombination af hjerte og kræfter kan klare som ny 40-årig og som gammel 65-årig. De 25 år kunne mærkes.

Sådan gik påskelørdag i Slagelse:
Op tidlig om morgenen for at forberede 15 blomsterdekorationer til kirken: 135 påskeliljer og buksbom + forsythiagrene, – til natgudstjenesten. Kl. 10, – senere kl. 13, – ankom de unge mennesker, – fra alle tre menigheder. Når de var flest, var de over 20. Til retræte. Laudes – korsvej i kirken. To oplæg ved mig i huset. Frokost og eftermiddagskaffe v. min medbror. Sidste led i retræten var praktisk arbejde. Fra kl 16 gennemgang og indøvelse af ceremonierne til den forestående påskenatsgudstjeneste. Derefter med ministranterne den særlige øvelse og påfølgende færdiggøring af langfredagskirken til en festlig påskekirke, – måtte jo ikke ske før nu: lysestager og blomster ind, duge på altrene, palmegrene fra botanisk have, brugt palmesøndag, – nu igen bag opstandelseskrucifixet.. uddeling af tekster i bænkene, klarsætning af lys til menigheden, påskelys m. stage, dåbsvand i kande … bål udenfor kirken …

Samtidig i køkkenet under min medbroders ledelse: forberedelse af aftensmaden til ungdomsgruppen plus forberedelse af x-antal håndmadder til sammenkomsten efter gudstjenesten, som de unge år igennem arrangerede som ‘diskotek Montfort’. Middag kl. 18,30 for de unge, altid lammesteg og is. Derefter: i en flyvende fart: Opvask og omflytning af borde, klargøring til arrangement efter påskenatsgudstjenesten.

Ved gudstjenestens begyndelse kl. 21, – kirken var stopfyldt med deltagere fra samtlige menigheder plus udefra interesserede, . sænkede roen sig, og påskenattens liturgi afvikledes med den største skønhed, som var mulig, bl. a., derved, at forberedelserne var i orden og en organist, som kunne spille, ja, mere end det, sad ved orgelet. Og ret så meget var muligt. Et år kunne vi f. eks. præsentere Mozart’s B-dur-messe med kor og orkester.

Ved gudstjenestens afslutning på et tidspunkt langt efter kl. 23 ringede vores tre store vidunderlige klokker udover Slagelse by. En påskenat mødte en ung mand mig på kirketrappen. Han spurgte mig: “Hva’ fa’en ringer I for midt om natten?”. Jeg svarede: “Kristus er opstanden!”. “Nå!” svarede han . . .

Ok, diskoteket tog vi så med bagefter. Hyggelig og festlig stemning i menighedsafdelingen til éfter kl. 02, hvor de unge, som ikke kunne komme hjem, overnattede hvor som helst i huset de fandt plads. Jeg fandt ud af, at hvidvin på dette fremskredne tidspunkt var bedre for mig end rødvin, al den stund, at stemmen var godt brugt nu gennem tre dage, og skulle den holde endnu to, havde den bedre af hvidvin end af rødvin

Men alle var klar påskemorgen til laudes kl. 09,15, morgenmad og efterfølgende festmesse kl. 10,30, hvor et par elementer fra natgudstjenesten blev gentaget, idet de allerfleste, som mødte op påskedag, ikke havde været til natliturgien.

Hvor vi dog nød roen søndag aften, – efter at have festmessen i Kalundborg kl. 15,30 og vesper i Slagelse kl. 19 bag os, – og spiste eventuelle rester fra lørdag, – med en ekstra go’ rødvin til… Nu var der fred til i mandag eftermiddag, hvor Holbæk kl. 15,30 skulle fejre påskehøjmesse.

Pyh… Jeg mærker trætheden stige op i mig bare ved denne skriftlige gennemgang af dét, der over 25 år var det årlige påskeprogram. I aften kl. 21 vil jeg savne at forestå liturgien, men ellers nyyyyyyder jeg i disse påskedage at være pensioneret som sognepræst og dog, under overskuelige former at kunne fejre skærtorsdag, langfredag og påskedag i vores smukke kapel med vores lille trofaste menighed. Og jeg skulle hilse fra min medbroder og sige, at det gør han så sandelig osse.

Det er påskelørdag, klokken er 14,30 og siden laudes i morges har roen hvilet over Maison Montfort her i Sorø og jeg har haft tid og ro til at skrive dette essay. Kl. 17,30 vil vi fejre vesper i kapellet og tilføje de vigtigste læsninger fra påskenattens liturgi … Alles mit der Ruhe …

Og med samme ro vil jeg i løbet af aftenen pynte kapellet til i morgen. Jo, en stor nydelse er det at fejre påskelørdag i Sorø under bysbarnet Ingemanns overskrift:

“Dag til hvile, dag til glæde,
dag indviet til Guds FRED . . ”

 

 

 

 

 

Reklamer

1 thought on “Dag til hvile . . .

  1. Ja, det var en fest helt udover det sædvanlige. At Kristus var opstanden blev ikke kun sagt. Det gennemsyrede hele liturgien og efterfølgende hele situationen. Glæde strømmede ud fra alle hjørner af kirke og hus og ingen kunne undgå at blive smittet af glæden over det helt centrale, at Kristus var opstanden og vi med ham! Alt – ned til mindste detalje – foregik til Guds ære.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s