2. pinsedag

I går, pinsesøndag har de fleste af os nok sunget méd på Grundtvigs uundværlige pinsesalme: “I al sin glans nu stråler solen ..”. Nu var det ikke helt i overensstemmelse med gårsdagens faktiske vejrforhold, men så plejer vi  at ‘undskylde’ med, at det er jo er i vort indre, at solen stråler.  Men hvis dét er tilfældet, skulle det jo udløse dét, som man nogen gange fortæller om et menneske, der er blevet rigtig glad: “Han strålede som en sol!”

Det var i hvert fald ikke tilfældet i domkirken, hvorfra  vi alle sammen via http://www.katolsk.dk kan følge søndagsmessen.  Jo, fra orgelet skinnede solen, men det gør den jo altid, når Rolf Tønshoff spiller, og jeg kom til at tænke på skriftordet: “Vi spillede, men I dansede ikke!”  Hverken menighedens, og da slet ikke celebrantens ansigt, strålede som sole, omend salmens sidste vers , – der burde udelades,  fordi næstsidste vers danner en flot afslutning, – skildrer en virkelighed, som vi i hvert fald igår ikke så noget til: “Som sole gå vi op og ned i din Enbårnes  herlighed!” Helt ærligt tænkte  jeg , ikke på mit bysbarn B. S. Ingemann, men på smadderdygtige Grethe Ingmann og hendes sang: “Sol, sol, kom igen …”  Den havde været sandere!  Til sin ven synger Grethe Ingmann for øvrigt  i dén sang: “Sol blev til skygge, da du gik din vej!”: Passer det ikke osse fint på os og Helligånden???

Men så ændrede alt sig i dag, anden pinsedag, hvor alle menigheder fra Sorø-Ringsted provsti havde sat hinanden stævne på engen ved Kongsgården, 8 km sydøst for Sorø. Ned til Susåen var der gjort klar til frilufts-gudstjeneste. Tyve-femogtyve præster var mødt op med deres menigheder. Mens vi fra parkeringsstedet gik ned mod gustjenestestedet var vi omgivet af mennesker, der talte vores sprog, – en helt anden oplevelse end for ni dage siden i det østjyske, hvor mine to medbrødre og jeg selv følte os tilhørende en sproglig mindretalsgruppe.

Pinsegudstjenesten  begyndte med salmen: “I alt sin glans nu stråler solen..” Og nu passede det! Ikke bare gjorde den det det-facto, men lys strålede osse ud af øjnene på de mange mennesker, der sang.  Måske naturligt nok, idet vi jo allesammen er rundet af den kultur, som har frembragt en Grundtvig.  Men allerede med præludiet var vi blevet ‘beskinnede’. Jeg tænkte, at jeg efter gudstjenesten simpelthen måtte vide, hvilke to piger, det var, der stod ved siden af altret og vibrerede af musikalitet.  På forespørgsel  erfarede jeg, at det helt enkelt var den lokale organist fra Lynge og Broby  kirker, som havde spillet og kirkesangeren, der sang.  Jeg spurgte efterfølgende sognepræsten, om han skønnede på, hvad han hver søndag var omgivet af??? Det gjorde han! Når jeg  tænker på, hvad  vi i vor sammenhæng i vore små menigheder rundtomkring  desangående bli’r budt , ja, så var denne oplevelse nærmest svimlende.  At vi så samtidig kunne glæde os over et mikrofonanlæg, der fra begyndelse til slutning virkede perfekt, var der ingen der kunne forstå at vi bemærkede. “Det er da normalt”, – sagde de.

Blot en eneste sætning fra den ellers så udmærkede pinseprædiken: “Før pinse vandrede apostlene med Jesus ved deres side. Efter pinsen er hen ved Helligånden inden i dem!” . . .

Nu er vi så tilbage i vort  ‘arme’ kloster på Lærkevej, og jeg har til pinselig frokost med kold hvidvin bedt min medbroder om  at udkonkurrere den ellers så berømmelige æggekage, som vi efterfølgende spiste på Hvidsten kro dén søndag,  der var Øm-valfart.  Det gjorde han tilfulde.  Så her i huset behøver vi ikke længere desangående at tage over åen efter vand.

Nu forberedende messen, som vi skal fejre sent på eftermiddagen, strejfer mine øjne den liturgiske kalender for bispedømmet København, –  og hvad ser jeg??? At jeg ligger totalt skævt: Ifølge dén kalender, –  i det store og hele overtaget fra den romerske,  – eksisterer 2. pinsedag  slet ikke. Pinsen var i går og afsluttedes med gårsdagens aftenbøn, og dermed sluttede den halvtreds dage lange påsketid. Nu til morgen  er det almindelige kirkeår genoptaget, og man foreskriver mig idag at fejre hverdagsmesse i grønt og glemme alt om pinsen!

Gu’ vil jeg ej!  Hvad er det for noget pjat!?  Det er pinse i Danmark, bestemt osse i dag. Og jeg vil  fejre pinse-messe i pinse-rødt!  Ok, jeg er jo ikke dummere end jeg forstå tankegangen: Den halvtreds-dage lange påsketid kulminerer i den 8. og sidste påske-søndag , den søndag, som vi kalder pinsedag, og med denne søndag afsluttes påskeriden. At det gøres sådan er helt fint alle de steder på jorden, – og det er vistnok de fleste steder, – hvor der ikke findes en helligdag, som hedder 2. pinsedag. Men de steder, hvor denne helligdag findes, burde biskopperne, for bare at være en lille smule på linje med dén verden, der omgi’r dem, sige: “I mit bispedømme fejres pinsen efter landets kalender,  nemlig 1. og 2. pinsedag. Da ingen særlige liturgiske tekster findes til 2. pinsedag, kan man genbruge  messe- og breviar-tekster fra  pinsedag eller vælge mellem de tre forefindende votivmesser til ære for Gud Helligånd. Det gør vi i aften til messen i vort kapel kl. 17,30, for i  Sorø er de som i det øvrige Danmark osse pinse idag. Først ved vesper kl. 19 afslutter vi påsketiden og synger for sidste gang: “Regina Coeli, laetare. Halleluja!

Glædelig 2. pinsedag!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s