– de gamle først!

“Den af jer, der er uden synd, kan kaste den første sten”, sagde Jesus. . .  Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de gamle først!
Og Jesus sagde til kvinden: “Heller ikke jeg fordømmer dig!” (Joh. 8, 8+11).

Da jeg i eftermiddags blev konfronteret med et citat, som jeg længere nede i denne tekst vil videregive, var jeg overbevist om, at det stammede fra vores gode pave Frans. Og  jeg anså, – og anser, – dette mit gæt som kvalificeret.
Men det stammer fra den flamskfødte, mange år i Sverige virkende, nu afdøde  karmelitpræst  og forfatter Wilfrid Stinnissen, – fra hans sidste bog “Den nye vin”, udkommet i 2012, da p. Stinnissen var 85 år.  Citatet, fra bogafsnittet ‘Godhed’,  fik jeg præsenteret af en gammel dame på 88, som jeg med den stedlige sognepræsts tilladelse nogenlunde regelmæssigt bringer den hellige kommunion. Citatet lyder således:

“At sætte et menneske i bås på grund af dets fejltrin, er at gøre det uret!
Det er altid forkert at sætte etiketter på folk.
Mennesker bli’r til  gennem dét, de gør, og ingen gør udelukkende fejl.
Enhver er mere end sine fejltagelser.

Menneskets sande identitet ligger ikke i dets fejl, men i det gode, det gør!”

Indrøm, at disse ord lyder som var de fra pave Frans, 77 år gammel.
Men lige nu er forfatterophavet ikke det vigtige for mig. Vigtigt er for mig er et spørgsmål, som netop har meldt sig hos mig: Om det er en forudsætning at være rundet de 75, før man kan komme til netop citerede indsigt og udtrykke sig så klart og så smukt???  Og være næsten 90 for at få lyst til at give disse trøsterige ord videre til andre!??

Og tanken falder supplerende på de to gamle mennesker Simeon og Anna (Luk. 2, 22-40),  som vi indgående beskæftigede os med i vores montfortaner-retræte i sidste uge .  .  .

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s