Sognepræst med æggestokke . .

Når man har rundet de 70 spø’r man selvfølgelig sig selv, hvor tiden dog er blevet af og lader sig konfrontere med Kim Larsens spørgsmål:  “Fik du set dét, du ville, fik du hørt din melodi?” – meget apropos fra hans sang: “Om lidt er vi borte”.

Men der er osse øjeblikke, hvor man priser sig lykkelig over, at man har det bedste og det meste bag sig. Og det gjorde jeg i dag, da jeg læste følgende på forsiden af dagens KD:

Juridiske fædre kan blive biologiske mødre.
Kvinder, der juridisk har skiftet deres køn, men bevaret deres æggestokke, kan blive gravide, – og få statsstøtte til det.
Juridiske mænd, der føder, bliver dog ikke fædre, men de får ret til samme længde barselsorlov som mødre.
En person, der føder et barn, vil, uanset om personen juridisk er en mand, være barnets mor i børnelovens forstand.

Fejlen ligger sikkert hos mig , men undskyld, at jeg står af. Jeg kan ikke længere følge med. Jeg er simpelthen blevet for gammel til sådan noget pjat. Som altså nu er ramme alvor… Og, – slår det mig så pludseligt, – som de personer af alle fire køn, der ønsker kvindelige præster i vores katolske kirke, med glæde kan betragte som en kattelem. Og det er da en begyndelse.

Således gør den kvinde i vores kære Danmark, der vil være katolsk præst. Hun skifter juridisk køn til mand, klæ’r sig og opfører sig som en mand og tilegner sig en passende stemmeføring (det plejer for de personer ingen kvaler at volde):  Kort tid efter flytter hun/han til et andet land og involverer sig aktivt i sognearbejdet, der, hvor ‘han’ er flyttet hen og hvor hans papirer udviser, at han er mand. Efter et par år fortæller han sin sognepræst, at han ønsker at blive præst. De af sognepræsten gjorte gode erfaringer med ham gør, at han af præsten får et godt skudsmål og kan med dette foretræde for stedets biskop, som, i hvert fald indtil nu, ikke forlanger af kandidaten, at han skal smide bukserne.  (Indrømmet: Man hører, at visse biskopper har praktiseret det, men det først efter, at der ingen tvivl var om kønnet)
Resten skulle så gå af sig selv.

Ligesom folkekirken, da man dér afskaffede kapellan-titlen, fik to typer sognepræster: dem med ministerialbogsføring- og begravelsesmyndighed og dem, der ‘bare’ er sognepræster, vil vi i fremtiden, hvis ‘sandheden’ om disse præster måtte komme ud, lære at jonglere med to begreber: sognepræster med æggestokke og bare ‘almindelige’ sognepræster. Det vænner vi os nok hurtigt til.

Hvem havde bare for fem, år siden forudset, hvor let, hurtigt og smertefrit kvindelige præster kan indføres i den katolske kirke???

Selvfølgelig vil det være et problem, hvis uheldet er ude og sognepræsten bli’r gravid. Indtil nu har det jo, hvis nævnte uheld har været ude, altid været ‘den anden’, der blev det. Måske vil man i så tilfælde henholde sig til det kendte skriftord, at ‘for Gud er intet umuligt’.  Eller man vil henholde sig til, at det ikke er første gang med en gravid præst og henvise til pave Johanne, som sad på Peters stol i slutningen af 1000-tallet og skjulte sit køn og sin graviditet under de pavelige løstsiddende gevandter, indtil hun som indledning til en procession besteg en hest, hvilket i al offentlighed satte fødslen igang, – til de tilstedeværendes synlige overraskelse.

Jo, indrømmes må det, at Vorherre har sin egen form for humor, – forudsat, at han er med i det! Og ikke for længst er stået af. Det gamle testamente viser jo, at når Jahves ejendomsfolk gik helt grassat, tog han fjendens (filistrenes, Kyros’) parti mod sit folk. Måske er han midt i alt dette halløj blevet muslim og venter nu de 20-30 år til hele Danmark er blevet det.

Og det må man lade muslimerne, og det er den eneste trøst i denne sammenhæng:
Når vi når så langt som netop forudsagt, bli’r ovenstående pjat-lov afskaffet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s