Konfessionel / National

I anledning af Erling Tiedemanns død juledag har der i KD været tre ‘mindeord’  at læse. Af Jeppe Duvå (redaktionschef på KD og katolik), af Mads Christoffersen (generalsekretær i Danske kirkers råd) og af Carl Frimodt-Møller (tidl. formand for Bibelselskabets bestyrelse).

I sidstnævntes mindeord slog en passage mig:
“Erling Tiedemann var samarbejdets mand. Den katolske kirke var nok hans “konfessionelle kirke, men folkekirken er min nationale kirke”, som han selv udtrykte det. Denne evne til at se ud over egne rækker og finde fælles værdier betød, at han kunne bidrage til samhørighed.”

Dén måde, som den katolske kirkes lokale ledelse har fået mig fremmedgjort i min egen kirke, – i øvrigt godt understøttet af katpod-indlæg af netop  ovennævnte nu afdøde,  – har for mig været en øjenåbner for, hvor meget godt, der findes i folkekirken, – i hvert fald de steder jeg kommer,  om det nu er som organist-vikar eller som almindelig kirkegænger.  Jeg nyder at sidde i et menighedsfællesskab,  eller opleve gudstjenester søndag eftermiddag i TV-Kirken, hvor dém,  jeg sidder iblandt, er rundet af samme historie og kultur som jeg selv. Og hvor forkyndelsen er på dansk, – ikke bare sprogligt!

Jeg kommer der som katolsk præst. Som overbevist katolik og er ikke desto mindre mere end velkommen!  Om jeg nu som katolsk præst kan tillade mig at føle mig hjemme i folkekirken?? Når jeg tænker på, hvordan jeg i de  utallige foredrag, jeg i min sognepræstetid har holdt om den katolske kirke, ofte har nedgjort folkekirken, endda nok så eftertrykkeligt!?. . . .  Det ka’ godt være, at ordsproget: “Kan man ikke få dén, man elsker, må man elske dén, man kan få!” spiller ind. Men efter de senere års gjorte erfaringer og efter, at Carl Frimodt-Møller nu har citeret Erling Tiedemann, – og ham er der ingen ‘på bjerget’, der vil forfægte, – så er der nu sat ord på, hvad der for mig er blevet  min ‘mageløse opdagelse’.  Og nu véd jeg, hvordan jeg  fremover legitimt  kan og vil formulere mig, – i samhørighedens navn.

Jeg gør hermed, med en enkelt  tilføjelse,  Erling Tiedemanns ord til mine egne og bekender for Gud, den almægtige og for jer, mine brødre og søstre, at:

Den katolske kirke er min konfessionelle kirke,
men folkekirken er min nationale kirke;
for i Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme.

Sådan!

Reklamer

1 thought on “Konfessionel / National

  1. Jeg talte om min ‘mageløse opdagelse’ og tillægger dermed mig selv et grundtvigsk udtryk, som i sin autentiske form nok er en overvejelse værd.
    Et nybrud i Grundtvigs teologi, hans såkaldte mageløse opdagelse, var den, som bevægede ham bort fra tidligere års bibelkristendom til de senere års menighedskristendom. Grundlaget for opdagelsen var hans konstatering af, at der var en kristendom før Bibelen. Bibelen (ny testamente) kan altså ikke være troens fundament, da den skylder kristendommen sin eksistens, ikke omvendt. Vil man derfor se, hvad det er, de kristne fundamentalt set tror på, hvad man skal tro for at kunne kalde sig kristen, nytter det ikke at kigge i Bibelen. For den kan ikke opfattes som en facitliste for troen. I stedet må man høre, hvad det er, de kristne bekender, når de skal udsige deres tro, og som de altid har bekendt og møde den opstandne i sakramenterne.
    Frækt kunne man sige, at Grundtvigs mageløse opdagelse førte ham fra at være super-protestant til at blive skabs-katolik.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s