O, hellige hykleri !!

Affødt af den pludselige drejning af den uheldige Mariager-sag, hvor en lærer har været udhængt hos politi og i pressen i over et år, kunne  man igår, tirsdag d. 23. februar, læse en leder i KD med overskriften:

DØMT PÅ FORHÅND AF MEDIERNE

I tekstens anden halvdel hedder det bl. a.:
“En graverende ting er mediernes håndtering af denne sag. Ingen medier har tilsyneladende stillet spørgsmål til hovedvidnets troværdighed, og det er journalitisk set meget problematisk, at medierne ikke er gået langt mere kritisk til historien. Rigtig mange journalister bygger ukritisk videre på det foreliggende”

For mig er det næsten uudholdelig læsning, når jeg ser tilbage på, hvad jeg personligt  har været udsat for fra mediernes side. Mens jeg ingen anstændighed forventede fra pressen som sådan, – det drejer sig jo om salg af aviser, ikke om salg af sandheden, – så havde jeg trods alt en forventning om anstændighed fra en avis, der som overskrift bærer titlen “Kristelig”. Særligt efter, at politiet var kommet til dét resultat, at ingen sigtelse skulle rejses i mod mig  og min suspension april 2011 efterfølgende var blevet ophævet.

Men nej.

April 2011: I anledning af udgivelsen af en smædebog omkring mig, ofrede den hellige avis et halvside-interview med løgne-‘forfatteren’, hvorimod et modindlæg fra en navngiven person samt en kommentar fra mig selv blev nægtet optagelse.

Juni 2012, – efter udgivelsen af den såkaldte ‘advokatrapport’, – kunne jeg i samme avis, på baggrund af et par ‘katolikker, der ikke tør stå frem af frygt for konflikter i menigheden”, – uden at der forud havde været optaget kontakt med mig for evt. udtalelse, – se mig gennemheglet på ny: ‘Mistænkt præst’, står der i overskrifterne, ‘tvunget på pension’  hedder det videre (hvilket ifølge de officielle papirer ikke er tilfældet), ‘efter sexanklager’ (jeg har aldrig været ‘anklaget’, jeg har været beskyldt, men beskyldningerne har ikke ført til sigtelse og en sigtelse er forudsætning for rejsning af en anklage). ‘Ifølge advokatundersøgelsen . . beskrives anklagerne som troværdige’  Nej, i advokatrapporten overskrider de katolske undersøgere deres kompetence og videregiver deres subjektive opfattelse. ‘Vikarierer i tre kirker’. Nej i fire. Og jeg har naturligvis kun kunnet vikariere, hvis jeg er blevet  bedt om det af den ansvarlige præst det pågældende sted. Men journalisten henvender sig ikke til de præster, der har ‘engageret’ mig. Heller ikke er han interesseret i den positive udemelding, som menighedsrådsformanden i ét af sognene på forespørgsel ville have  kunnet give ham, og som hun senere sendte til biskoppen, – under overskriften “Vi behøver ikke at være anonyme”. Han skriver bare på grundlag af katolikker, der ikke tør træde frem???
Journalisten, som stod bag artiklerne, kom jeg siden i dialog med. Han var efterfølgende interesseret i nuancer og gav mig mulighed for at komme til orde, men jeg var på det tidspunkt så frustreret over det overgreb, biskoppen netop havde begået på min person, at jeg ikke turde sige nogetsomhelst. Men en kendt og respekteret katolik sendte mig samme dag en e-mail, som KD ikke kan klantres for, men som ikke desto mindre vækker til eftertanke. Den lød den som følger:

Kære Stephen, Jeg har set meddelelsen fra Bispekontoret i dag, og jeg har også læst artiklen i KD forleden. Nu ved vi så, at bispedømmet styres fra KD’s redaktionslokaler. Jamen, det er da bare skønt at vide. Gad vidst, om vi nogensinde får en biskop? Kh T. . .

En klage fra mig  til kirkeredaktøren mundede ud i følgende trøsterige passage: ‘Så længe vi ikke benytter dit navn, er vi nødt til at benytte betegnelser, som giver en forståelig sammenhæng i teksten. Derfor vil vi måske skrive ”sexanklaget præst” igen!”
(-se i øvrigt som udbyggelse af dette afsnit mit allerførste blogindlæg fra juli 2012  “Katolsk præst fortsætter… “)

November 2013. Et tidligere menighedsmedlem tilsender redaktionen en ‘portræt’-artikel i anledning af min 70-års fødselsdag. Den modtagende journalist er positivt interesseret, men må efterfølgende meddele artiklens forfatter, at redaktionschefen nægter optagelse.

Juni 2014. Tilsender redaktionen en artikel om helgener. Den bringes, men gode passager udelades, uden at det forud er blevet mig meddelt. Værst var det imidlertid med min underskrift. Jeg havde underskrevet mig: Stephen Holm, den montfortanske association, Sorø, men måtte i avisen offentligt se mig tituleret: Stephen Holm, tidligere katolsk præst.  Omend det havde været min kirkes opgave at korrigere denne fejl, måtte jeg selv gøre det gennem en ualmindelig nedværdigende telefon-samtale med debatredaktøren, der endelig, – efter at have forhørt sig på bispekontoret, – måtte bringe en rettelse i avisen. En undskyldning for hans ubehøvlethed fik jeg aldrig

Siden har jeg intet haft med avisen at gøre. Uden dét at holde den, for omend jeg m. h. t. min person fra den kant ikke forventer nogetsomhelst godt, hverken kan eller vil jeg undvære den.

Og til trods for ovennævnte leder regner jeg méd, – indtil min død,  og såmænd nok osse derefter, – trygt at kunne have tillid til, at jeg, – ihvertfald m. h. t.  KD –  er

DØMT PÅ FORHÅND AF MEDIERNE

Reklamer

One thought on “O, hellige hykleri !!

  1. Man forstår din frustration. At pressen dømmer på forhånd er der utallige eksempler på. At din kirkes overhoved ikke reagerer og beder de presseansvarlige om at bringe korrektioner, hvor det er opportunt, er en skandale. Stor respekt at du ikke er gået til grunde på den her sag, Stephen Holm.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s