To fem-års jubelløse jubilæer

 

JUBILÆUM  nr. 1:

Fem år er det nu siden, at en af mine unge venner (troede jeg, det vár), som min medbroder og jeg ofrede tid og kræfter på, udgav en roman med mig som hovedperson. Det skulle have været udgivet den 09. april (dagen for Danmarks besættelse), men udgivelsen blev fremskyndet. Fint og sigende havde det været, hvis den var udkommet den 01. for, omend romanens forfatter i dén grad lå under for en besættelse, blev det hurtigt klart, at såvel forfatter som indhold mest dækkende falder ind under betegnelsen “APRILSNAR”.

Bedst er bogen at sammenligne med Münchhausens eventyr, – bortset fra, at disse som regel er godmodige, – for større samling løgne skal man lede længe efter. Selv om tidspunkter nøjagtig angives, – et trick, man benytter, når man vil fremstå sandfærdig, – så er det meste noget ro(e)d, hvilket da osse bare normalt begavede læsere hutigt opdager.  Andre knap så begavede har vist ikke opdaget det endnu. Flere sluprede dengang indholdet i sig, – ihvertfald Blomkåls-Bertha, en vegetar fra menigheden i Holbæk.  Hun kaldte bogen ‘en nødvendig bog’, nok fordi der, til trods for at den påstod det modsatte, ikke er meget kød på den. Nu afdøde katolske guru Erling Tiedemann så anderledes på det, men ham kunne man jo heller ikke frasige begavelse.  Han sluttede sin boganmeldelse således: “I et retssamfund skal man ikke bevise sin uskyld. Det er andre, der skal bevise ens skyld. Det er ikke sket! Og sker heller ikke med denne bog. Skulle jeg en dag komme til endelig at antage, at præsten er skyldig i de anklager, der rettes mod ham, så ville det ikke være N.N’s bog, som havde overbevist mig!”

Først tre år efter, at bogen var udkommet, fik jeg den læst, hvilket skyldtes, at jeg på dét tidspunkt fik den foræret. (Forfatteren burde naturligvis ved udgivelsen have ladet mig et signeret eksemplar tilkomme, – det fik biskoppen vist, – men ikke engang så megen pli kunne han udvise).  Dén, der forærede mig den, havde købt den, fordi forlaget allerede på dét tidspunkt ikke kunne komme af med den og nu nærmest kastede den efter folk, –  til samme pris som en pakke med seks ruller toiletpapir.  Da jeg på netop dét tidspunkt stod for at skulle fejre mit 30-års-præstejubilæum, var jeg, på grund af det gunstige pristilbud, et kort øjeblik fristet til at købe 50 eksemplarer (måske med yderligere rabat fra forlaget??) og uddele dem blandt gæsterne. For om nu løgn eller ej. Jeg er da vist den eneste katolske præst i Danmark, der har været så ‘farverig’, at der er stof nok til en roman. Godt nok er jeg anonymiseret.  Jeg hedder John, og hvorfor nu lige dét, véd jeg ikke. Mit rigtige navn er jo to-stavelses. Så Hugo eller Børge havde da været sjovere. Og som John(ny) Reimer så rigtigt synger: “Folk vil gerne ha’ no’ed at grine a'” . .   Jeg fik bogen foræret, fordi den ikke-glade giver dels mente, at jeg burde være orienteret om dens indhold, dels, fordi vedkommende efter endt læsning ikke ville have den stående i sine reoler, hverken i stuen eller på toilettet. Karakteristik fra vedkommende: “En meget ond, ubehagelig og overflødig bog”.  Når det hang sådan sammen, syntes jeg heller ikke, at jeg kunne være bekendt at pådutte mine gæster den.

Min advokat nævnte dengang overfor mig, at jeg roligt kunne sagsøge forfatteren, idet romanen, der blev udgivet som om den var dokumentar, helt igennem er injurierende. Ikke mindst m. h. t. de ret mange personer omkring mig, der med navns nævnelse en-blog sværtes til. Men den tjeneste ville jeg ikke gøre ham. Afløb for hans medieliderlighed må han selv skaffe sig. Og det ville være synd for hans stakkels mor, som har lidt nok, at hun nu osse kom til at betale sagsomkostningerne.

Dem, som måtte tænde på bogens genre, kan som tema med variationer  anbefales forfatterens artikler i den ret ukendte avis med det enkle navn “Avisen”, tilgængelige i forfatterens arkiv, f. eks.: “Anne sælger trusser med tis til liderlige mænd”, “Mænd: Vi vil have hurtig sex”, “Mænd behøver ikke høje hæle for at få lyst til sex”

Det er niveau’et …Værs’go  å  spis ….

 

JUBILÆUM nr. 2:

Ovennævnte bog er ikke den eneste skrevne om ovennævnte emne. Jeg selv hár, for at fastholde mine oplevelser siden april 2010, skrevet en slags dagbog.

Ovennævnte bog udkom ni dage efter, at min kirkerets-stridige suspension, der havde varet et år, den 31. marts 2011, – altså for 5 år siden,  var blevet ophævet. Og den af mig ansøgte pension m. h. t. mit sognepræsteembede var blevet mig bevilliget. Jeg havde regnet med, at mit skriveri skulle være min beskrivelse af de uhyrligheder, som jeg suspensions-året igennem var blevet mødt med.  Og at det så skulle være dét. Men ret hurtigt måtte jeg erfare, at ubehagelighederne bestemt ikke var nået til ende. Og at jeg godt et år efter, – i juni 2012, – rent faktisk skulle komme fra asken i ilden. Derfor er mine optegnelser blevet fortsat.

Den kendte norske dominikanerpater og forfatter Kjell Arild Pollested, som har oplevet tildels det samme som jeg, har udgivet, – men han er jo osse forfatter, – sådanne to dagbøger. Dén, der er parallel til mit suspensions-år bærer titlen: “Anklaget”, dén, der er parallel til tiden derefter, bærer titlen: “Eneboerliv”. Bøgerne er læseværdige.

Jeg er ikke forfatter og vil ikke udgive mine optegnelser i bogform, da jeg har lært at sande, at det beskrevne, – som tiden går, –  mest interesserer den skrivende. Ikke desto mindre vil jeg ikke have gjort mit omfattende skrive-arbejde omsonst. For man skriver jo altid med dét formål, at andre skal læse det skrevne, og jeg synes, at man skal have mulighed for at orientere sig om, hvilke ondskabsfuldheder der, – ihvertfald i bispedømmet København , – foretages i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, i hvertfald over for mig, der som præst, efter ophævelsen af min suspension, nu snart i fire år af min biskop de facto har været holdt udenfor min kirkes fællesskab. Jeg har derfor med mig selv besluttet, at jeg vil offentliggøre mine skriv på denne min blog. Som en følgeton gennem det kommende år med et par kapitler om måneden. Første del, – suspensionsåret, –  har 20 kapitler af ulige længde. Indledningen og første kapitel vil komme her på bloggen den 10. april.

Hvem der er interesseret og måtte have lyst til at læse, han/hun læse!
Hvem ikke har lyst til at læse, han/hun lade være!

 

Reklamer

1 thought on “To fem-års jubelløse jubilæer

  1. Jeg erindrer, da bogen var udkommet, at forskellige aviser bragte uddrag fra bogen. Især husker jeg et enkelt uddrag, som handlede om, at præsten John havde taget fat i forfatteren ved en fest og dansede rundt med ham og han beskriver oplevelsen på en måde, så man får indtryk af at præsten næsten gned sig op ad ham.
    Tilfældigvis huskede jeg også, at præsten dansede med den unge mand, for jeg deltog i festen. Og min erindring ser noget anderledes ud, for jeg husker, at præsten trak forfatteren, som stod genert for sig selv, ud på dansegulvet og dansede direkte hen imod mig og min dansepartner, som var en ung pige, og præsten udbrød: “Mon ikke vi skulle bytte partner”.
    Så i stedet for, som beskrevet i bogen, at han blev udnyttet af John, så var virkeligheden, at han blev hjulpet til at få kontakt til den søde unge pige.
    Dengang tænkte jeg, at det måtte avisen nu godt lige vide, så jeg beskrev min oplevelse og andre oplevelser, som jeg ikke længere husker, hvor tingene i bogen er vendt fuldstændig på hovedet, men avisen, som havde bragt forskellige uddrag fra bogen, var ikke interesseret i, at vi som læsere skulle helhedsorienteres. Præsten blev overladt til folkedomstolen udelukkende ud fra bogens omtale af ham.
    Det klæder ikke et retssamfund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s