Hold ud, hold ud, hold ud! (4)

fortsat:

  1. Den konstituerede sognepræst

Som nævnt var bispedømmets generalvikar, pastor Lars Messerschmidt af biskoppen blevet konstitueret i mit embede som sognepræst. Biskoppen havde først haft Paul Marx i tankerne, men han fik i stedet jobbet i Hillerød som konstitueret for pastor Hans Esmark, som var i samme situation som mig. Sikkert var Messerschmidt blevet udpeget, dels fordi biskoppen erkendte det kloge i, ikke at sende en dårligt dansk-talende præst til vore menigheder, dels fordi han gik ud fra, at pastor Messerschmidt ville være istand til at ‘tyre’ mig. Senere har Lars Messerschmidt fortalt, at han påtog sig opgaven på betingelse af, at han i sin konstitution ‘kun’ skulle være sognepræst, og ikke i sognene samtidig optræde som generalvikar, idet han indså vanskeligheden ved at have begge ‘kasketter’ på. Hans forståelige ønske om at adskille de to ting viste sig, i de konfrontationer han siden kom ud for i menighederne, ikke at være mulig.

Jeg var bestemt ikke begejstret for den biskoppelige disposition, men op til den første søndag, hvor Lars Messerschmidt skulle komme, fik jeg en opringning fra ham, hvor han nærmest beklagede, at han var nødt til at tage ‘jobbet’. “Nu håber vi, at det snart er overstået”, sagde han beroligende til mig. Og tilføjede lisså beroligende: “Jeg kommer ikke for at lave noget om!”

Det har han heller ikke gjort. Og så alligevel . . . .   Holbæk blev hurtigt hans ‘base’. Hertil ankom han lørdag eftermiddag og fejrede søndagsmesse. Præsteboligen stod tom, og forståeligt  overtog han den som sin weekend-bolig. Søndag efter morgenmad kørte han til Slagelse, og over middag fra Slagelse videre til Kalundborg, hvorefter han søndag aften vendte tilbage til Holbæk og blev der til mandag op på formiddagen. Egentlig ret hårde weekend’er for en mand på 74 år.

Hurtigt begyndte han i Holbæk at hælde sig til dém, som ikke var mig venligt stemt og nu effektivt indyndede sig hos ham. Det synes at være et mønster, for senere (efter at jeg var gået på pension) skete det samme i Slagelse. I øvrigt levnede pastor Lars ikke megen tid til Slagelse og til min medbroder og mig selv i vores nød. Kun, når vi selv direkte udbad os en samtale, gav han sig tid. Hveranden søndag forsvandt han ret hurtigt. En ung pige, født i Rumænien, med psykiske problemer fra barndommen af, hjemmehørende under et psykiatrisk netværk i byen, ikke-katolik, havde, – efter at jeg havde haft lidt med hende at gøre før jeg  var ‘væk fra vinduet’, – opsøgt ham og fanget hans interesse og opmærksomhed. Lars’ overbevisning om den ondes eksistens og magt (den har jeg osse selv, den hører méd til kristendommen), havde medført, at hun betroede ham, at hun var besat af en såkaldt ‘condoline’, som skulle holdes indenfor bevægelse op og ned ad hendes rygsøjle. Afveg den det mindste og gik til siderne, – dét har hun fortalt Steffen Lund, – var den aldeles farlig. Jeg er blevet fortalt, at hun overalt i sin lejlighed, på sengebordet og som startside på sin computer, havde billeder af Lars. Hver anden søndag tog han således efter messen/kirkekaffen sin bil og kørte de 500 meter over på H. P. Hansens plads og parkerede dér. Mellem en og to timer var han hos hende og førte dæmon-krig, mens vi, der stod i problemer til halsen, blev overladt til at klare os selv.

Men nu først angående Holbæk: Man må huske på, at hám, der aktuelt beskyldte mig, netop stammede fra Holbæk menighed. Jeg havde optaget ham i kirken et par år efter at jeg havde optaget hans mor, Birthe Hjort, som stadig bor der. Hun var nu et mangeårigt menighedsrådsmedlem, og en lang tid havde hun været formand, – en periode osse medlem af pastoralrådet. År igennem havde hun hørt til vores allernærmeste vennekreds. Det varede ikke længe, før vi følte os uvelkomne i Holbæk. De i menighedsrådet, der klart støttede os, f. eks. Hauser-familien og af mig nydøbte Casper Thorup (18), havde vanskelige kår, hvorimod de, der stillede spørgsmål ved os, nu osse Frederiks mor, fik deres chance. Selv når jeg og min medbror på menighedsrådsmøder blev debatteret og flere i menighedsrådet bad om, at Frederiks mor skulle forlade mødet, blev hun ikke bedt om det, omend hun i dén grad var inhabil. Tværtimod. På et ret hurtigt tidspunkt var hun med til i rådet at rejse en stemning for, at jeg som suspenderet ikke måtte gøre nogetsomhelst i Holbæk. I første række ikke afløse som organist. Fru Hjort rullede perspektiver ud: “Tænk, hvis pressen får færden af, at den suspenderede præst spiller orgel?”. Dette spørgsmål behøvede hun faktisk ikke at stille, idet hun sikkert på det tidspunkt var klar over, at hendes søn havde besluttet at fodre pressen netop med denne historie. Andre anførte sarkastisk, at det måtte anses som værende begrænset, hvor mange jeg kunne voldtage under messen på det lille og fuldt synlige orgelpulpitur.

Situationen var dybt frustrerende for mig, fordi så mange i menigheden overfor mig udtrykte ønske om, at jeg dog indimellem ville vise mig, men først og fremmest fordi dém, jeg havde anset for værende venner, faldt mig i ryggen og stemte mig ud af dét kirkerum, som i min sognepræste-tid var blevet dét smukke rum, det ér nu. Orgelet, som jeg ikke længere måtte spille på, havde jeg selv anskaffet og ladet opstille. På et tidspunkt havde rådets kasserer, den trofaste ministrant  Jan Tecza, da han blev skilt fra sin kone Dorthe, været nødt til at sælge sit hus, – som tidligere havde været hans forældres, – for at kunne udbetale dén del, som, – efter at de havde indgået fælleseje, – tilfaldt Dorthe. For egen risiko lånte jeg Jan de 100.000 kr., han havde brug for, for at købe Dorthe ud, og sørgede således for, at han kunne forblive i sit fædrene-hus. Nu stemte han mig ud af dét, som gennem 25 år havde været en del af mit hjerteblod.

Men at toppen af ondskab og primitivitet fra Tecza-familien skulle møde mig i januar 2011, vidste jeg på dette tidspunkt naturligvis ikke noget om. Aktuelt syntes jeg, at dette var alt rigeligt.

 

  8.  Frederik Roeds (og andres) anklage, og politiets afgørelse

Petar/Casper-klagerne kendte jeg fra tidligere, men kopi af Frederiks klage fra april 2010 blev det mig ikke forundt at modtage. Jeg efterlyste den så sent som i slutningen af september hos Niels Engelbrecht, – et lille halvt år efter, at den var indgået, – og fik at vide, at Frederiks advokat ikke ønskede at jeg skulle se den:

          Kære Stephen.
Jeg har modtaget et brev Frederik Roeds  advokat,  hvori han skriver, at du  på  
nuværende tidspunkt ikke kan få aktindsigt i det som FR har afleveret til os.
Venlig hilsen   Niels

Kan man i verden af i dag forestille sig, at en person i offentligheden er hængt ud for beskyldninger, som han kun har hørt om, men ikke er blevet konfronteret med??? . . . Der skulle gå fra 10. april 2010 til begyndelsen af januar 2011, før jeg allernådigst fik lov til at se indholdet af Frederik Roeds klage. Totalt uacceptabelt!

I juni havde alle politikredse deres undersøgelser bag sig. Undtagen Sydsjællands-og-Lolland-Falsters politi, som havde ihvertfald min medbroders og mine sager. Et lille halvt år kunne vi få lov til at vente, fordi vi måtte respektere sommerferie og at vigtige ting igen og igen havde forrang. Men, omend politiet ret flittigt har arbejdet på at finde noget på mig, – ihvertfald oplevede jeg en ikke absolut objektiv, men svagt fordømmende, ubehagelig afhøring hos kriminalassistent Ulla Greve på politistationen i Slagelse den 30. august, – så endte sagerne som bekendt ud i, at det den 11. oktober blev meddelt, at der ikke på noget punkt kunne rejses tiltale mod nogen af os . . .  Hvilket naturligvis ikke var overraskende for mig.

Men anderledes venlig end fru Greve var vicepolitichefen, da jeg, efter at kirken (læs: Niels Engelbrecht) havde bedt om aktindsigt og delvis fået den bevilget, udbad om mig kopi af, hvad der var blevet tilsendt kirken og fik svaret: “Jamen, selvfølgelig!”

En klog mand har engang sagt: “Den katolske kirke er den eneste hær, som slår sine egne soldater ihjel!”. Eller, som jeg læste det i KD: “Stærke internationale koncerner har det med at æde deres medarbejdere og bagefter spytte dem ud!”  Det har for mig været mærkeligt at opleve, at hvergang en sag har rumsteret, både at have den, der beskylder samt de kirkelige myndigheder (læs biskoppen) imod mig. Som en kirkens mand kunne man vel forvente, at man, som kirkeretten foreskriver det,  havde sine foresatte på sin side, indtil dét, man blev beskyldt for, var bevist? Men nej! . – Vi præster, der har været møllen igennem, har alle oplevet det modsatte: At vi havde dém, der beskyldte os plus kirkeledelsen imod os. Hvem beskytter os så?  Ingen. . .  Absolut ingen! Vores fagforening hedder biskoppen, vores tillidsmand hedder biskoppen. Forsvare os gør mange trofaste menighedsmedlemmer, hvis henvendelser praktisk bli’r betragtede som ligegyldige.  Hvergang et brev tilsendes biskoppen, kvitterer han med sit det stereotype svar, der, – efter tak for henvendelsen, – indledes med udtryk af stor forståelse for brevskriveren og dennes anliggende, hvorefter biskoppen fremturer med sit eget anliggende og til sidst fastslår, at det bli’r, som han for længst har bestemt. Flere og flere erfarer biskoppen som argument-resistent og opgiver at henvende sig. Underskriftsindsamlinger er han kold overfor. “Man kan få folk til at skrive under på hvad som helst”, har jeg hørt ham udtale.

Jeg spurgte den i mit sted konstituerede sognepræst Lars Messerschmidt, – i sin egenskab af generalvikar, – hvilket forsvar vi præster har i en sådan situation? Hvor kan man søge hjælp og støtte?? “I har kirkeretten!” svarede han. Og hvad står der så i den?: “Hvis biskoppen skønner….”. Den nuværende kirkeret (fra 1983)  gi’r al magt til biskopperne. Klerikerne er totalt overgivet til biskoppernes forgodtbefindende.

Sikke et forsvar!

 

  1. Medierne igen

I august-september bli’r der problemer omkring dét faktum, at jeg som ‘sex-anklaget’ stadig er at se i menighederne, og at jeg sågar virker som organist og kantor i Slagelse (og Kalundborg). Problemet er antydet i kapitel 7. Et par aviser beskæftiger sig med temaet, og vi overvejer, hvem der har været så venlig, igen at aktivere / fodre pressen / aviserne? Ligesom der kvalificeret blev gættet på, hvem der spændte ben for pastor Reinhold Sahner, da han var kommet til Columbias hovedstad for dér at være præst for den tysktalende menighed, blev der i min sammenhæng kvalificeret stillet spørgsmål om, hvem der havde umiddelbar journalist-tilgang??  Ihvertfald skriver Frederik Roed i sin bog “Messedreng” om, – har jeg hørt, – hvorledes min synlighed i dén grad belaster ham. Men retskaffent besluttede den konstituerede sognepræst m. h. t. menighederne i Slagelse/Kalundborg ikke at give efter for Frederiks projekt, men holde sig til dét, der stod i biskoppens suspensionsdekret. Her stod ikke noget forbud om organisttjeneste, – eller for den sags skyld: om sakristantjeneste/blomster-pyntning, – så: hvad ethvert menighedsmedlem kunne påtage sig, kunne osse jeg påtage mig, hvorpå samme konstituerede sognepræst påtog sig ansvaret for, hvad jeg blev sat til at gøre i nævnte to menigheder. Et fremskridt efter Holbæk-miseren. I det hele taget må jeg sige, at jeg, efter nogle små indledningsgniderier, havde en oplevelse af, at Lars Messerschmidt og jeg havde fundet hinanden. Hans blik blev varmt, og – omend han ikke havde behøvet det, – aftalte han faktisk alt med mig, hvilket gjorde, at jeg heller ikke foretog mig nogetsomhelst uden aftale med ham. Måske en lidt følelsesladet konklusion, men jeg oplevede, at fordi jeg blev mødt med forståelse og respekt, var loyalitet fra min side ikke vanskelig, men naturlig.

– fortsættes

 

Reklamer

1 thought on “Hold ud, hold ud, hold ud! (4)

  1. My dear Mentor.
    Your light will illuminate, as it always has…. and will brighten an awakening dawn.
    Through tribulations, grace is bestowed and the true messenger is revealed.
    Know you are in my prayers.
    Morten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s