Hold ud, hold ud, hold ud! (5)

fortsat

  1. Den langsommelige kirkelige for-undersøgelse.

Både biskoppen og pressen har haft de største vanskeligheder med at skelne begreberne ‘beskyldt’ og ‘anklaget’, – juridisk set. Ustandseligt er jeg blevet betegnet som sex’anklaget’. Men jeg ville først være ’anklaget’ i dét øjeblik landets anklagemyndighed havde rejst tiltale mod mig. Det er aldrig sket. Flere personer har beskyldt mig. Beskyldningerne har været gennem politiets mølle, de er blevet ‘efterforsket’ og er endt med, at jeg ikke er blevet sigtet, hvoraf logisk følger, at der heller ikke har været rejst  ‘tiltale’ mod mig, hvorfor jeg heller aldrig har væretanklaget’. Ikke desto mindre skal jeg igen og igen høre på biskoppens snak om ”anklagerne imod dig!”

Efter at politiet, som ovenfor nævnt, den 11. oktober endelig har afsluttet sin efterforskning omkring mig, – en efterforskning, som endte ud i ingenting, – skal den kirkelige efterforskning = for-undersøgelse, påbegyndes. Det skal den fordi, som det hedder: At fordi man ikke er skyldig overfor den danske stat, så kan man så udmærket være det overfor den katolske kirke (- er der nogen, der tænker: sharia-lovgivning??), altså en kirkelig efterforskning, som vil kunne føre rejsning af tiltale og dermed til rejsning af en kirkeretssag, som vil kunne ende ud i frifindelse eller i en dom og dermed en medfølgende straf, altså faktisk samme procedure som hos politiet.  Tydeligt nævnes det i kirkeretten, at den af biskoppen udpegede forundersøger på ingen måde må optræde som dommer, blot skal han for biskoppen fremlægge undersøgelsesmaterialet.

Med hensyn til denne kirkelige forundersøgelse  gi’r man sig så sandelig god tid. Jeg afventer at blive indkaldt til forhør jvf. kirkerettens § 1717 hos forundersøgeren, bispedømmets efterhånden fastcementerede sex-ekspert, pastor Niels Engelbrecht, og hører da osse pr. mail fra ham om en termin i november. Men der sker intet, bortset fra den 03., hvor Irene Thyrris TV-udsendelse om ‘sex-skandalen’ i den katolske kirke i Danmark havde ‘premiere’, og hvor de beskyldte præster for første gang oplever, at sagerne bli’r set, osse fra deres side. Et indslag i udsendelsen var iøvrigt, at Irene Thyrri overfor biskoppen nævnte, at det fra flere sider blev påstået, at han ville benytte denne uro til at komme áf med de præster, som han ikke sympatiserede med. Biskoppen bedyrede, at det var formodninger, der helt og fuldstændigt var grebet ud af luften ..???  Frederik Roed optrådte i programmet for fuld skrue (så ‘fuld’, at mange, som så hans blik og hørte hans stemme, antog ham for at være psykisk syg). Siden følte han sig gjort til grin af fru Thyrri, idet hun i sit program, efter Frederiks udgydelser angående mig, havde klippet politiinspektør Svend Foldagers replik ind, hvor han siger: “Efter 20-30 år forandres erindringen, og vi fantaserer os til oplevelser, der ikke har fundet sted!” . Afsluttende, konkluderer politiinspektøren, at ”den katolske kirke i Danmark m. h. t. sexsager, ikke har noget stort problem”.

Den 4. november var en delegation fra vore vestsjællandske menighedsråd taget ind til biskoppen for en aftalt samtale. Man insisterede på, nu, hvor politiundersøgelsen var afsluttet, at min suspension skulle ophæves snarest. På dét tidspunkt mente rådsrepræsentanterne endnu, at en samtale med dén mand kunne føre til noget. Jeg har fået fortalt, at de overrakte biskoppen et af flere personer underskrevet dokument med menneskers oplevelse af Frederik Roed fra dengang han kom i menigheden i Holbæk, samtidig med, at biskoppen af rådsmedlemmerne fik overdraget kopier, der gav ham mulighed for at nyde godt af Frederik Roeds journalistiske formåen fra sommeren 2008, hvor han i et par artikler i ‘Avisen’ mest beskæftiger sig med seksuelle morsomheder som f. eks. “Mænd vil have hurtig sex” (til oplysning for biskoppen) og “Onani godt i parforhold”.

Selvfølgelig, – havde jeg nær og sagt, – førte mødet ikke til nogetsomhelst, bortset fra en ubehagelig mail fra biskoppen til rådsmedlemmerne samme dags aften. De tre erkendte at have spildt deres tid og energi.

I en mail af 19. november til biskoppen klager Frederik Roed over “den seneste smædekampagne fra Slagelse” ?… De fleste underskrifter på karakteristikken af Frederik var, såvidt jeg véd, fra Holbæk. Dagen før, den 18. november, havde man kunnet læse følgende i KD, – præsten, der hentydes til, er helt sikkert Reinhold Sahner, –  men samme problematik var jo min egen:

I dagens avis kritiserer Brigitta V. Rick, bestyrelsesmedlem i Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, biskoppens håndtering af anklager mod en bestemt katolsk præst, som hun kalder for en “heksejagt” og en “bekvem måde for den katolske biskop at komme af med en kontroversiel præst på”. Teologilektor ved Aarhus Universitet, ph.d. Else Marie Wiberg Pedersen peger også på, at krisen har fået kirken til at besinde sig på sit ansvar – også selvom samtlige anklager blev droppet. “Hurra for, at man endelig vil tage hensyn til krænkede børn og unge,” siger hun, men advarer samtidig om, at den katolske kirkes iver efter at gøre op med en lukket kultur – særligt med den nye beredskabsplan – kan sætte præsters retssikkerhed over styr: “Faren er, at uskyldige præster bliver udsat for falske misbrugsanklager på grund af noget, der i virkeligheden handler om en kirkepolitisk eller teologisk konflikt. Hvis kirken ikke er meget opmærksom på, hvem der anmelder hvem, kan de nye regler udnyttes til at ramme præster, man ikke kan lide,” siger hun.

Pletskud!  Samme dag, den 19. november, er følgende at læse på  kirkens hjemmeside:

Politiinspektør Svend Foldager, der har stået i spidsen for undersøgelsen, konkluderede i udsendelsen, at der på ingen måde “er noget stort problem i Den katolske Kirke i Danmark”. Og dagen efter betegnede DRs tekst-tv de katolske overgrebssager som “bagateller”, fordi de fleste anklager mod nulevende katolske præster mest drejede sig om grænseoverskridende adfærd.

Så vidt, så godt – og i sig selv en forløsende konklusion, når man ser tilbage på det billede af kirken som et arnested for pædofile præster, som aviserne har søgt at fremmane. Men det betyder dog ikke, at vor kirke går fri for de anklager, som især har været rettet mod kirkens egen sagsbehandling. Her rejste udsendelsen berettiget kritik af, at bispedømmet ved at fritage indklagede præster for tjeneste, uberettiget var kommet til at hænge dem ud – et forhold, som også blev berørt af biskop Kozon i udsendelsen.

Det viste sig nemlig, at retningslinjerne for behandling af overgrebssager fra 2008 ikke bestod prøven, da det virkeligt gjaldt. Bl.a. foreskrev de automatisk suspension af en præst, når vedkommende blev anmeldt til politiet. Det betød med andre ord, at enhver præst, der blev anklaget, ville blive suspenderet uden videre – også uden hensyntagen til om der var tale om et strafbart forhold eller ej. Denne bestemmelse i beredskabsplanen har desværre store personlige konsekvenser for de anklagede præster, som har måttet se sig parkeret i et langvarigt professionelt tomrum og se sig stemplet for resten af livet, uanset om der efterfølgende skulle vise sig at være hold i anklagerne eller ej. “Det er som en tatovering – der vil altid være nogen, der siger: jamen, det var jo ham, der var anklaget for overgreb”, sagde en af de suspenderede præster i udsendelsen.

Bispedømmet er siden blevet klar over denne uholdbare situation for de anklagede, og biskoppen har i forrige uge offentliggjort reviderede retningslinjer, som tager højde for en sådan fremtidig situation, idet suspension nu først sker efter en konkret stillingstagen til anklagerne mod den pågældende præst. Samtidig præciserer de nye retningslinjer også hvornår en anklage skal overdrages til politiet – noget, som var mindre klart formuleret i de oprindelige retningslinjer.

DRs udsendelse punkterede den ballon af sexskandaler, som medierne havde blæst op omkring Den katolske Kirke i Danmark. Tilbage står dog stadig problemet med tre suspenderede præster, hvis situation stadig er uafklaret. Undertegnede opfordrer kirkens ledelse til hurtigst mulig at nå frem til en afklaring om de respektive præsters fremtidige situation – og i de tilfælde, hvor suspensionen ikke er sket på et holdbart grundlag, at vedkommende hurtigt får ophævet sin suspension. 

Men, som sagt: Jeg hører intet. Heller ikke i december sker der noget, bortset fra, at det sner alvorligt omkring jul, – så alvorligt, at det medfører, at den aldrende konstituerede sognepræst fornuftigvis ikke vover at trodse vejret og be’r mig om, – efter aftale med biskoppen, – min suspension til trods, – at fejre julegudstjenesterne i Slagelse og Kalundborg. Hvilket jeg så gerne gjorde.

Her en oversigt over forløbet af den såkaldte kirkelige for-undersøgelse:

  1. oktb.:       Politiet melder ud, at der m. h. t. mig (såvel som min medbror PEJ) at der intet ér at komme efter, og at der ikke vil blive rejst tiltale for nogen forhold! – hvilket betyder, at kirken d. 12. havde kunnet bede om dén aktindsigt, man så gerne ville have.  Den ville i så fald have været fremme senest den 22. oktober, jvf. politiets 10-dages-regel.
  2. novb.:      Kirken modtager først nu begrænset aktindsigt fra politiet
  3. novb.:      Niels Engelbrecht  (NE) meddeler mig pr. mail, at jeg vil høre fra ham indenfor en uge
  4. decb.:      Først efter seks ugers forløb, sågar på juleaftensdag, hører jeg fra NE. I en mail meddeler han mig, at han ikke kan forestille sig andet, end at min forundersøgelses-afhøring kan finde sted i første halvdel af januar. Da jeg strengt taget ikke véd, hvad jeg skal ‘afhøres’ om,  mailer jeg samme dag tilbage og udbeder mig en oversigt over ‘sagerne’.
  5. decb.:      Jeg rykker pr. mail for den udbedte oversigt, som jeg så modtager samme dag:

         – én sag med et påstået hændelsesforløb for 21 år siden.

          – to sager med et påstået hændelsesforløb for 11siden; sager,
som tidligere har været behandlet  og afsluttet med skriftlig forsikring

fra biskoppen om, at jeg aldrig mere vil komme til høre om  disse sager

           – udtalelse om en anonym artikel i Berlingske ‘Skidende’ april 10.

  1. jan. 11:  Den af 24. december af NE bebudede afhøring i første halvdel af januar har ikke fundet sted, ja, ikke engang terminsforslag er indkommet. Ved en opringning fra mig denne dag til sexsags- -sekretær Stig Sørensen gi’r han som grund, at anklager i sag 1, – ‘det Roede-hoved’, som han sagde, – endnu ikke har fremsendt underskrevet eksemplar af forhørsprotokol fra den kirkelige undersøgelse, – trods flere ‘rykkere’.

Bortset fra, at et sådant sløseri er utilstedeligt, er det totalt uacceptabelt og ubegribeligt, at en katolsk præst behandler en præste-medbroder på så ukristelig en måde. Jeg er nu suspenderet gennem mere end ni måneder på et urimeligt grundlag, – heraf over tre måneder i rent kirkeligt regi.

 

  1. En porno-novelle som ny, falsk anklage

Jeg ta’r Stig Sørensens forklaring om ’Roedehovedet’ for gode varer og har ingen anelse om, at jeg igen bli’r ført bag lyset. Men dét opdager jeg så sandelig fredag den 21. januar 2011. Jeg er på bispekontoret i et bestemt ærinde og får så af biskoppens sekretær uventet overbragt et brev fra hans Højærværdighed. Han havde ikke tid til at give mig det personligt, fortæller hun, for han skulle afsted til en fest for en gudviet jomfru. Umiddelbart bli’r jeg en lille smule glad, for, tænker jeg, det kunne være en tilladelse til at holde en barnedåb den kommende weekend, som de pårørende har ønsket, at jeg skulle forestå. Men da jeg er kommet ned i bilen og spændt åbner konvolutten, viser det sig at være noget helt og ganske andet. Jeg tror ikke mine egne øjne!! Biskoppen beklager indledningsvis, at der til ham, angående mig,  er indgået to nye ‘anklager’ om seksuelt overgreb, begge fra Nadia Tecza fra menigheden i Holbæk, dateret 09. januar. Beskyldningerne er ikke vedlagt. Ikke desto mindre bli’r jeg  pålagt den strengeste tavshed. At jeg så var ved at dåne, da jeg dagen efter erfarer, at menighedsrådene i de tre menigheder, via formændene, af Niels Engelbrecht er blevet gjort opmærksom på, at nye ‘anklager’, som skal videresendes til politiet, er rettet mod mig, er min dumhed. Jeg burde jo forlængst have lært, at jeg har med en totalt inkompetent ledelse at gøre. Til Lars Messerschmidts ære må det hér tilføjes, at han, da han fra mig erfarede om dette brev til MR-formændene, straks selvstændigt, afgørende trådte i karakter og strengt pålagde formændene, ikke at videregive meddelelsen til de øvrige rådsmedlemmer, langt mindre til nogensomhelst andre. Hvilket blev overholdt.

Var beskyldningen fra Frederik Roed, – hvis indhold jeg netop nu endelig havde stiftet bekendtskab med, – og var de tidligere beskyldninger fra Casper Rasmussen og Petar Galjanich groteske, så trodsede disse beskyldninger, hvis indhold jeg den 25. januar blev præsenteret for, alt, hvad man i sin vildeste fantasi kunne forestille sig. At kristne mennesker (for det kan umuligt alene være Nadias produktion?) kan finde på at tilsende biskoppen løgnehistorier af en sådan art, kan intet normalt menneske fatte. Nadia har jeg så at sige ikke haft noget med at gøre, men hun var ret kontaktsøgende og spurgte da osse et par gange, om hun, ligesom så mange andre unge, kunne være hos os en weekend, hvad jeg, efter samtale med hendes forældre, selvfølgelig sagde ‘ja’ til. Når hun var hos os, var hun sød og hjælpsom, – det var mest min medbroder, der havde glæde af det, – men dét, jeg nu blev præsenteret for, var så modbydeligt, at der ikke kan findes ord for det. Den ene beskyldning, skrevet som en gennemsaftig porno-novelle (gu’ ved, hvem der har hjulpet hende?.. gætter ..) går  på, at jeg en påskenat for 15 år siden, da hun var 15-16 år (som 52-årig, træt efter en krævende påskenats-gudstjeneste) skulle have fuldbyrdet en tre-dobbelt voldtægt på hende (to gange på toilettet, grænsende op til min medbroders værelse) en tredie gang i sengen på hendes værelse, hvorefter jeg, som værdigt trængende, skulle ha’ sluttet af med en fyr på værelset ved siden af.)  En moden dame fra menigheden, som har humorens gave og som hørte om dén energi, jeg ifølge beskrivelserne skulle have lagt for dagen, udbrød spontant: “Sådan en mand ville jeg gerne ha’”. . . .

En lille smagsprøve fra ‘novellen’. Vi er på vores private badeværelse/ toilet ved siden af sin medbroders værelse. Mærkeligt, hvad Nadia skulle dér? Gæsterne har deres eget bad/toilet med indgang fra hall’en:

“SH begyndte at røre ved mig. Han tog mine trusser af mig og skubbede mig op af væggen. Det var meget grænseoverskridende, og jeg var så bange. SH holdt mine arme oppe over mig, samtidig med, at jeg kunne mærke hans krop mod min. Men så kunne jeg mærke at SH gjorde det, man ikke må. Han førte sig selv ind i mig. Det var smertefuldt, og jeg følte mig så lille. . .  Derefter vendte SH mig op af væggen så jeg stod med ryggen til ham. SH stillede sig helt op ad mig, og jeg kunne mærke på hans stemme, at han kunne lide det. SH begyndte at bevæge sine hænder ned af min krop, han startede med mine skuldre og lod dem glide ned, først af mit bryst og derefter rørte han ved mit underliv med sine hænder. Jeg kunne mærke, at SH nærmede sig mit underliv. Jeg stod helt stille, jeg vovede ikke at røre mig. Det var ganske forfærdeligt. Bagefter vendte han mig om, op af væggen, så jeg stod lige foran ham, ansigt til ansigt med ham. Jeg lukkede mine øjne og forsøgte at holde mine tårer tilbage, alt imens hans ansigt nærmede sig mit .. SH kærtegnede mig på kroppen, og langsomt førte han sig selv ind i mig, igen gjorde det så ondt. . . “

Den anden beskyldning fra ’forfatteren’ var af ganske ny dato: Den var dateret den 15. august 2010 og havde således fundet sted for mindre end et halvt år siden. Stilen er den samme, omend denne beskyldning ‘kun’ går på blufærdighedskrænkelse i fuld offentlighed ved en bryllupsfest med ca. hundrede deltagere. Og, som toppen af ondskabsfuld sammensværgelse, bevidnet af hendes moster Birgitte Tecza, – tidligere ordenssøster . . . Nice! Min lægeven, som læste ‘anklagerne’, begyndte pludseligt under læsningen, lidt akavet, at befamle sin kone. “Hva’ laver du?”, udbrød hun. Lægen: “Jeg prøver bare, om dét, der er beskrevet her, overhovedet kan lade sig gøre?”. Det kunne det ikke..

Som tidligere nævnt: Frederik Roed stammer fra Holbæk menighed, og de personer i denne menighed, som har haft det lidt svært med mig, slubrede hans anmeldelse i sig. Og forholdt sig fjendtligt mod dém, der ikke gjorde det, endda via anonyme breve. Da Frederiks sag imidlertid så ud til, ikke at føre til noget, og da det blev bekendt, at jeg havde fejret julemesser og derfor nok snart kunne forventes tilbage, har samme kreds åbenbart ment, at et nyt træk ville kunne bremse processen. Det gjorde de ny anmeldelser så osse, men kun for en uges tid, idet Nadia i et brev af 28. januar til Niels Engelbrecht trak dem tilbage. Åbenbart i erkendelse af, at der var smurt så tykt på, at beskyldningerne aldrig ville kunne holde vand, – slet ikke hos politiet.  Men interessant nok kunne nu ret så mange af menighedens unge mænd berette, at Nadia netop i sine teenage-år massivt havde lagt an på dem alle og opnået, – som det hedder i ‘Det brune Punktum’s sang, –  at komme i seng med de fleste.

Tilbagetrækningsmeddelelsen fra Nadia er lisså hovedløs som beskyldningerne. Teatralsk hedder det: “Efter lange og svære overvejelser trækker jeg hermed mine anmeldelser af Stephen Holm tilbage . .  Hermed overlader jeg hele denne smertelige sag i Kirkens hænder!”  Nadia lader til at have mistet det totale overblik, ellers ville hun have indset det umulige i, på én gang ‘at tilbagetrække’ og ‘at overlade den smertelige sag i kirkens hænder’ .. hvis hænder det så end måtte være??   . . .

I øvrigt mærkeligt:  ‘Anklagerne’ er kommet til biskoppen d. 09. januar. Men de kom aldrig til politiet. Mærkeligt, at han ikke har bedt Nadia om at sende dem til politiet. Den 21., da jeg får meddelelsen, har kirken endnu ikke afsendt dem, skønt man bedyrer, at alt vil blive videresendt til politiet.  Men disse anklager nåede aldrig længere. Så, – omend tilbagetrukket, – kan ledelsen i kirken blive véd med at hægte mig dem på, og det var vel dét, der skulle opnås ved den manglende videresendelse.

Dette stemmer fint overens med, at ingen af Tecza-anmelderne efterfølgende har fået formanende bemærkninger fra den officielle kirke. Tværtimod. Det virker, som om ledelsen, som antydet, helst vil tro, at der nok er noget om det, for Nadia sidder fromt på første bænk under messerne og får af den konstituerede sognepræst lov til, for menigheden at læse op af den hellige skrift. Og Birgitte Tecza så sandelig osse, som salvelsesfuldt beder rosenkransen for.

Følgende mail-passage fik jeg nogle måneder efter fra et menighedsmedlem i Holbæk, – i begyndelsen af maj måned (2011):

”Hvis det kan gøre nogen forskel, så har jeg mere kendskab end de fleste til personen bag de anklager, der blev fremsat mod dig i januar, selv om jeg først hørte om dem for ganske nylig. Jeg er ikke i tvivl om, at de intet har på sig, men jeg ved, at de kommer ud af en helt anden meget trist sammenhæng, som selvfølgelig aldrig kan undskylde, at de overhovedet blev fremsat”.

Jeg har senere erfaret, at Nadia har været under grundig ‘behandling’ af den konstituerede sognepræst, der jo som bekendt svælger i ‘djævle-besættelser’, hvilket affødte klager over ham til biskoppen umiddelbart før jul 2011

fortsættes

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s