Når kirkens største ‘fjende’ . . er kirken!

Det står på hovedet!

Som kristne lærer vi, at vi først og fremmest skal stå på de små og svages side og hjælpe dem alt dét, vi kan. Men det gælder ikke for små katolske menigheder i Danmark, – dem under 300 medlemmer, – som oplever bispedømmet København som en grib, der svæver over deres hoveder. For at opfylde den såkaldte pastorale plan (?) og få etableret det ‘ny katolske Danmarkskort’ er det bestemt, at alle menigheder under 300 medlemmer skal nedlægges og deres kirker frasælges. Når vi ser bort fra allerede nedlagte Rønne, Birkerød og Hørsholm, er syv menigheder/kirker siden blevet sat i henrettelseskøen: Assens, Grenå, Kalundborg, Lemvig, Nyborg, Thisted og Vordingborg. Tre af dødsdommene er nyligt eksekverede. Det gælder Skt. Clemens i Grenå, som kæmpede en gæv kamp, men tabte, det gælder Helligånden i Vordingborg, som overgav sig på stedet (intet kulturelt tab, men de græd alligevel) Og det gælder Stella Maris i Nyborg, som førtes til slagtning som et umælende lam. Det pragtfulde, sunde kompleks med nyrestaureret kirke, ny præstebolig/menighedsafdeling og 300.000 kr. i kassen, var væk som dug for solen. Salgssummen, – eller en del af den, – burde have være sendt til Mariasøstrene i Berlaar, som i tyverne bekostede bygningen af kirken. Godt nok har de kære søstre foræret den til bispedømmet. Men det var en kirke, de forærede, ikke et salgsobjekt.  Assens har man endnu ikke kunnet komme áf med, selvom salgsprisen er blevet reduceret, og Vor Frelsers lille menighed fortsætter sit liv i rysten over, at hver søndagsgudstjeneste kunne blive den sidste. Det samme gør de i Kalundborg, omend der omkring Skt. Mariæ Kirke er opstået en mysteriøs tavshed, – men godt for det. Lemvig fungerer stadig, men det hellige kors skal omplantes til Struer, og det er måske ikke så tosset. Thisted forbli’r foreløbig. Fra Thisted er der forlangt til hvad som helst. Og måske har Sankt Thøger haft en knogle med i spillet. Hans helgenkåring fandt sted under underlige omstændigheder. og da modstanderne ville brænde hans knogler hoppede de tilbage i relikvieskrinet. Omend de to sidstnævnte gudshuse ikke er nogen skønhedsåbenbaringer er kirkerne i Thisted og Lemvig, – som det osse var tilfældet i Grenå, – ‘morsomme’ derved, at de tidligere har tilhørt  andre trossamfund. Og vistnok er erhvervede temmelig billigt.

Så er der de ‘tvivlsomme’: Tønder og Maribo. Da de i Tønder erfarede, at deres ny Hellig Kors kirke, – bygget for 5 år siden, – skulle lukkes, fordi der ikke var 300 menigheds-medlemmer, løste man problemet med simpelt markarbejde fra søstrenes side, der medførte, at medlemsskaren steg væsentligt op over 300, til åbenlys irritation for gribben, som har ladet dem forstå. at de endelig ikke skal tro, at ‘problemet’ er endelig løst. Lisså irriterende er, at Skt. Birgittas kirke i Maribo, som er kirke for over 300 menighedsmedlemmer, men som bispedømmet gerne ville være foruden, viste sig, – i modsætning til hvad bispedømmets ingeniører, som venligst havde dømt kirken til at være umiddelbart klar til sammenstyrtning, – at kunne stå i 100 år. Massiv modstand fra alle sider er så endt med, at Maribo beholder sin sognekirke! – om end bispedømmet via Kristeligt Dagblad efterfølgende flot proklamerer, at denne modstand har haft O-betydning, og at beslutningen ene og alene skyldes det ‘nøje observerende’ bispekontor.

Men glæden herover er brat blevet ødelagt, idet samme nøje observerende bispekontor via biskoppen nu har indstillet, at liv i Maribo skal sættes lig med død i Nakskov. Således har han brat indstillet nakskovitternes Sankt Franciskus Kirke  ‘taget ud af drift og frasolgt’, et chok for menigheden, som lynnedslag fra en klar himmel.
Dér er vi så nu!

Der var tale om lukninger af menigheder (kirker) på under 300 medlemmer. Nakskov menighed er stadig over trehundrede, ligesom Maribo. Sct. Birgittas Kirke skulle ikke lukkes, fordi menigheden var for lille, men fordi vi, som netop nævnt, blev bildt ind, at kirken var faldefærdig. Det er den så ikke, og den megen modstand fra lokal side har nu reddet den. Men glæden er totalt spoleret,  når den særegne Skt. Franciskus Kirke i Nakskov, – som til ind i 2000-tallet var franciskanernes, –  skal betale prisen. . . I Danmark har der været tale om tre danske katolske kunstnere, som virkelig havde talent: Chresten Skikkild (85-27), Axel Theilmann (05-85) og Birgitte West (01-79) de to sidstnævnte er begge repræsenterede i Nakskov. Birgitte Wests hovedværk er udsmykningen af Skt. Franciskus Kirke i Nakskov. Hendes fresker er for ikke så lang tid siden blevet restaureret og kirkens alterrum er blevet ombygget, om ikke til det bedre, så i hvert fald ombygget, man  skulle nok ikke have konkurreret med Theilmann, som jf. Peter Schindler har tegnet de gamle altre og prædikestol (og udhugget Franciskusstatuen over kirkens indgang). Det har alt sammen kostet penge! Ikke desto mindre: Der er stadig en lille halv million i kassen. Jeg ønsker for Nakskov, at de massivt bider fra sig, som de har gjort det i Maribo. Nakskov by er, på grund af dens ‘udsatte’ beliggenhed, jvf. TV2-serien “Nakskov på røven” blevet ret så påpasselig med sine bevaringsværdige bygninger, og heriblandt tælles naturligvis den smukke Skt. Franciskus Kirke.

Man har talt om kirken som kulturbærer. Momentant fremtræder vor lokale kirkeafdeling som det modsatte. Uden pietetsfornemmelse fares der frem. Det eneste, der tæller, er kroner og ører. Troen på fremtidens muligheder lokalt er væk. I de 28 år (1983-2011) Montfortkommunitetet var på Vestsjælland voksede antallet af listeførte medlemmer i Slagelse og Holbæk med næsten 100%, Kalundborg mindre, Assens gennem otte år henimod det samme, og det var ikke kun på grund af vores indsats. Det skete bare. Selvfølgelig skal der gøres en indsats, sjælesorg kan ikke indskrænkes til fejring af messer. Eller til at plukke de mest trofaste af ‘Israels rest’ ud og gøre dem til særgruppe med særheder. De såkaldte ‘messesteder’ bliver ikke spor andet end afvikling gennem et par år. Og afvikling er vel den mest passende overskrift på dét vi momentant er vidne til.

Drengen skulle sige “Ære være …”, men han sagde: “Det bli’r værre og værre!” Det forekommer mig, at han har ret.

I onsdags den 17. havde vi følgende læsning i dagens messe, – fra profeten Ezekiels bog kap. 34.  Jeg skal ikke undlade at fortælle, at den gav mig associationer:

1Herren sagde til mig Ezekiel: 2»Du menneske, profetér imod Israels ledere, som burde være hyrder for hjorden. Sig til dem: Ve jer, I hyrder, I er dømt, for I tænker kun på jer selv, ikke på fårene. Er det ikke hyrders opgave at sørge for, at fårene har det godt? 3Men I spiser selv fedtet og bruger ulden til at klæde jer i. I slagter de fedeste dyr. I er ikke hyrder for fårene. 4I har hverken forbundet de sårede, taget jer af de syge, hjulpet de svage eller ledt efter dem, der var faret vild. I har i stedet behandlet dem hårdt og grusomt. 5Fordi mit folk ikke havde gode hyrder, blev de forvirrede og fór vild, et let bytte for de vilde dyr. 6Mine får vandrede fortabte rundt i bjergene og spredtes ud over hele jorden, men ingen gik ud for at søge efter dem og tage sig af dem.

Til ovennævnte aktioner gives officielt to hovedgrunde, – og nu er en tredje kommet til:

1. Pengemangel. . . .  Jamen, der mangler jo ingen penge i de menigheder, der nedlægges. Godtnok betaler de ikke kirkeskat allesammmen, men de gør de langt mindre på Amager og i Århus, for nu at nævne to kæmpe-menigheder. Ikke desto mindre klarer de små menigheder sig selv. Det må være andre steder, der mangles penge, og dén regning skal de små så åbenbart betale. Hvis der virkelig mangles penge, så sælg dét palæ, der ligger på Gl. Kongevej ud til søerne. Og nyerhvervede hjørneejendom (tidl. Skt. Knuds Skole). Det vil kunne indbringe en kæmpesum, hvoraf en procentdel kan anvendes til indkøb af en nedlagt landejendom eller skole på f. eks., Midtsjælland, hvor samtlige ‘livsnødvendige’ kontorer og boliger kan finde plads og hvor parkeringsmuligheder vil være optimale.

2. Personalemangel. . . .  Sålænge flere danske præster er sat ud af funktion, lyder begrundelsen hul. Godt nok er disse ‘parkerede’ præster efterhånden oppe i alderen, men ingen af dem er så gamle som sognepræsterne i Næstved og Hvidovre.

3. Menighedsmedlemmerne er i snit blevet for gamle. . . .  Jamen det er da et godt argument for at bevare den pågældende kirke: Hvordan skal en sådan tussegammel menighed kunne bevæge sig kilometervis til nærmeste kirke, – eller føle sig tilpas på et upersonligt ‘messested’??

Man kunne spørge mig: ‘Hvorfor blander du dig overhovedet i temaet: kirkelukninger?. De finder sted overalt i den vestlige verden. Hvad kommer det dig véd?  Du er pensioneret som sognepræst og har alt, hvad du behøver. Hvorfor holder du ikke bare din kæft? Det er jo ikke ‘dit bord’!” Hertil svarer jeg: ‘Ja, jeg er pensioneret som sognepræst, men jeg er ikke pensioneret, hverken som præst eller som katolik, omend gennem de sidste fire år sat i skammekrogen.  Den katolske kirke er ikke kun ledelsens kirke, den er vores allesammens kirke. Den katolske kirke i Danmark er ikke kun biskoppens, generalvikarens og kontorchefens, selv om de gør, som om så vár. Kirken er osse din og min kirke. Den katolske kirke i Danmark er min kirke, som jeg som barn har tjent som ministrant, som jeg som ung har tjent som organist, og som jeg som præst nu har tjent i over 30 år, dén kirke, som jeg elsker og som jeg bekymrer mig om. Og jeg må have lov til, – uden at skulle stemples som illoyal, – at give udtryk for, at jeg finder udviklingen, eller rettere afviklingen, katastrofal. Og jeg ser ikke stiltiende til, at smukke kirkebygninger, som er opført under store ofre fra generationer før os, bare formøbles. Jeg ved ikke, om andre siger noget, men jeg véd, at der på et vest-dansk præstemøde var udbredt utilfredshed med det ny katolske Danmarkskort.

Der er sikkert kræfter, som gerne ville stække min ytringsfrihed, måske endda med trusler, som det er tilfældet i totalitære systemer. Dem kan jeg kun henvise til Indre Missions grundlægger, Vilhelm Beck (1829-1901), som ligger begravet ikke så langt fra os i Sorø. På hans gravsten står, – hvad jeg har overtaget som mit motto: “Så længe jeg lever, vil jeg gale!”. Amen!

 

Reklamer

7 thoughts on “Når kirkens største ‘fjende’ . . er kirken!

  1. ANGÅENDE SKT. FRANCISKUS KIRKE I NAKSKOV
    fra Peter Schindlers bog: “Tilbage til Rom”, siderne 144-45-46, sammentrukne.
    Året er 1926, fem år efter kirkens indvielse:

    Ovre i Nakskov sad ‘polakpræsten’ Schmitz af Franciskaner-Konventualernes Orden. Han nærede ønske om at være andet og mere end polakpræst. Han så altfor vel, at sukkerroerne var skyld i, at katolicismen på Lolland-Falster var blevet identisk med Polen. Man talte ikke om ‘Sankt Francusus kirke’ eller om ‘ den katolske kirke’, men om ‘polakkirken’ og ‘polakpræsten’ og ‘polakskolen’. Sandt at sige: De få danske katolikker faldt aldeles igennem for de store masser af polakker, der fyldte kirken.
    Den lille tapre, flittige og jævne hollandske munk med det kærlige hjerte hørte til de præster, der ikke tiltror sig selv evne til alt, og som gerne ser det gode ske ved andre. Han vidste, at hans stadige brug af polsk hindrede ham i at vise danskerne romerkirken i al dens værdighed, ja blot at placere den anstændigt i byen. Trods det arkitektonisk kønne og gode, men tomme og ferske kirkehus, han havde, bad han mig om hjælp, og vi lagde nu en missionsplan, som ikke gik ud på at fodre statistikken med konvertitter, men på at bryde bevidstheden i byens tænkende klasser om total identitet mellem polsk og katolsk, og at give dem dog nogen ide om, hvad katolicismen ér, og hvordan den lyder på dansk. Jeg fik frie hænder og ikke helt ringe midler til rådighed, men foretog mig ikke noget uden samråd. Dette var mestendels en høflighed, al den stund pateren aldrig troede, at et foretagende kunne lykkes. Først når han havde fastslået succes’en ved selvsyn, var han overbevist og udbrød sit stereotype udråb: Oh, kolossaaal . .

    Jeg véd, at efter et par år med foredrag og prædikener var synet på katolicismen i Nakskov et noget andet end før.

    Den påske, Birgitte West dekorerede kirken i Rudkøbing havde hun været med i Nakskov. På vejen hjem fik vi den ide: at Skt. Franciskus Kirke i Nakskov var uanstændig fersk og tom, og at dens tilbehør var usømmeligt. Vi lagde en plan til udsmykning af dens dertil ypperligt egnede store korflader og pilastre mellem vinduerne . . så var der bare pengespørgsmålet! Det overlod Birgitte West trygt til mig, for jeg havde forhøjet mine kunstneres regning med 10%, og jeg gik til Glyptothekets direktør, den hyppigt påkaldte Mæcen, Helge Jacobsen, der havde skænket mig ruderne i Rudkøbing. Jeg forelagde ham sagen og miraklet skete: Mod selv at indsamle en overkommelig sum i byen, fik vi resten fra fonden. Axel Theilmann gjorde os en St. Franciskus til den tomme niche over porten, hvor den nu står og lyser som maiolica i emalieret cement, og han tegnede altre, døbefont og prædikestol, mens Birgitte West malede fresker på de mange kvadratmeter vægflade. Pater Schmitz troede ikke, at det var rigtigt, før det hele var færdigt til indvielse og han så de kvitterede regninger. Trods sin vantro pumpede han trofast polakkerne for bidrag og kirkens mange gæster udefra viste sig også gavmilde, vore kalkulationer holdt, så vi kom fra det uden gæld og kunstnerne fik et anstændigt honorar.

    Jeg var altså for anden gang blevet leder af en samlet kirkeudsmykning og fik meget tak fra sognet, men megen kritik også: “Her kommer han og kritiserer og kasserer ..” Ja, man laver jo ikke noget nyt, fordi man er ærketilfreds med det gamle. “Når det har været godt nok til os, kan det vel også være godt nok for ham!” Bestemt ja, – med ikke til Gud. “Men vi er fattige og har mere brug for børnehjem end for alle Schindlers malerier..” Såre vel, det ene skal passes, det andet ikke forsømmes. Det var privatfolk og fondet, der betalte og dém stod jeg til ansvar. “Her kommer denne konvertit og kritiserer! Tror han, at han er den eneste, der har forstand på kunst, han skulle holde sig mere beskedent tilbage og huske på at …” Ak ja! jeg tror virkelig, at jeg har forstand på de dele, jeg mener endda at have bevist det på tryk, i ord og i gerning, og min udvikling har ført med sig, at jeg har fået kompetence ved selvsyn af kirkens klassiske kunsttradition.

    Såvidt Peter Schindler.
    Dumhed og modstand mødte han i Nakskov, men han gennemførte:
    Dumhed og modstand oplever de nu samme sted. Håber de må have held med at afværge!

  2. ANGÅENDE SKT. FRANCISKUS KIRKE I NAKSKOV
    I det kirkehistoriske festskrift for biskop Josef Brems i anledning af hans 50-års præstejubilæum,
    af pater Karl Harmer CSsR, på siderne 119-120:

    NAKSKOV
    I sommeren 1927 og1927 undergik Skt. Franciskus kirke en forvandling, der gjorde den til én af de smukkeste kirker i Vikariatet. Det var Birgitte West, som var mester for det. I to vintre sled hun med skitser og kartoner, og to somre klatrede hun rundt på stilladser og på stiger og hersede med sine over mandshøje figurer.
    Da værket stod færdigt havde kirken fuldstændig skiftet ham.
    Hvilket pragtfuldt kor: Denne Golgathagruppe: Kristus, der ofrer sig, stående på korset (ikke hængende), mens hans blod i syv strømme 8de syv sakramenter) fordeler sig over vor syndige jord. . . Maria med ofrende, opløftede arme (en moders tunge offer) og disciplen, ‘Jesus elskede’.
    På højre korvæg: Synet i Peterskirken . . Disse herlige ansigter. Petrus, Paulus og den knælende Frans-
    På venstre korvæg: Skt. Frans får Jesu sårmærker på Alvernabjerget. Kun en stor kunstner kan give ansigtet dette udtryk af renhed, kærlighed og mandig alvor,
    Under korbuens evangelistsymboler troener på højre side over et lille sidealter Gudsmoder, på venstre side står, – bag prædikestolen, – Skt. Frans.
    Fra pillerne mellem vinduerne skuer franciskanske helgener ned, hver enkelt en nøje gennemtænkt og karakteristisk type.
    På samme tid fik kirken en prædikestol og en kommmunionsbænk i stil med altrene og hele kirken.
    Og i den tomme niche i gavlen holdt en sandstensfigur af kirkens værnehelgen (Axel Theilmanns værk) sit indtog.
    Måtte nakskovitterne ikke få det indtryk, at de havde fået en ny kirke??

  3. Tak for dit blogindlæg om situationen i vores katolske kirke efter de mange gennemførte og planlagte kirkelukninger. Jeg har ikke deltaget tidligere i diskussionen om det nye katolske danmarkskort og kender kun sagen fra indlæg i KO. Det er selvfølgelig min fejl, men ikke ensbetydende med at jeg ikke har en holdning til sagen.

    Jeg føler som dig at den katolske kirke også er min kirke. Jeg blev døbt i kirken den 2.4.1950, 14 dage efter jeg kom til verden, jeg holder uendelig meget af kirken og de værdier den har givet mig og jeg vil til min dødsdag forsvare den mod angreb.

    Derfor fyldes jeg med tristhed over de mange kirkelukninger, med den begrundelse at kirken fattes penge, hvorfor kirker, hvor menigheder er under 300 frasælges.
    Man glemmer helt Jesus ord i Matt. 18.20: “Hvor 2 eller 3 er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem”
    Det bør vel være et bærende princip at slanke administrationen og ikke frasælge kirker, hvis der fattes penge.
    I en tid hvor der tales meget om udkantsdanmark er det uforståeligt at kirker lukkes i provinsen, hvor afstandene til de eksisterende bevarede kirker er store og befolkningstætheden tynd.
    For os der bor i københavnsområdet kan jeg inden for en radius af ca. 10 km. komme i tanke om 6 kirker, alene i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor jeg kan komme til søndagsmesse.
    Vælger jeg at køre lidt længere kan jeg vælge en katolsk kirke i de omliggende kommuner Hvidovre, Herlev, Tåstrup, Lyngby-Tårbæk, Hillerød, Helsingør eller Roskilde.
    Bor man derimod i Havnsø eller Jyderup er der godt nok langt til Slagelse eller Holbæk hvis Kalundborg lukkes, for ikke at tale om situationen på Vestfyn, når Assens lukker eller på Djursland efter lukning af Grenå og ophævelse af Sostrup Kloster.
    Jeg forstår ikke en prioritering, der har så store konsekvenser for troslivet og det kirkelige fællesskab for vore trosfæller i provinsen.
    Du omtaler personalesituationen, som en af begrundelserne for de gennemførte kirkelukninger.
    Til det har jeg følgende kommentar:
    Jeg kommer til søndagsmesse 2 gange om måneden i Sankt Antoni kirke i Brønshøj. Ikke fordi jeg har en speciel tilknytning til denne kirke, men fordi 2 af de danske præster, som du muligvis tænker på, læser messe og prædiker i kirken disse søndage. De er begge som jeg midt i 60erne, stadig i en alder, hvor katolske præster normalt ikke er gået på pension og ingen af dem er fast tilknyttet en menighed som sogne- eller andenpræst.
    De er begge eminente prædikanter og evangelieforkyndere. Deres prædikener holdes uden manuskript, med en overbevisende stemmeføring, komposition og begejstring. Og ikke mindst hører og forstår man hver ord de prædiker.
    Når prædiken slutter, lige inden trosbekendelsen, kan man høre en knappenål falde til kirkegulvet i en stund af eftertænksomhed og jeg tænker hver gang: “Dem kunne jeg da godt tænke mig som sognepræst”

  4. Menighedsrådets høringssvar vedr. lukning af Sankt Franciscus Kirke i Nakskov.

    Nakskov, den 26. august 2016.

    Til
    Biskop Czeslaw Kozon
    Generalvikar Niels Engelbrecht
    Administrationschef Thomas J. Larsen

    Ved mødet i Maribo den 18. august forelagde Generalvikaren til alles overraskelse Biskoppens indstilling vedr. lukning af kirken i Nakskov og derved skabe et nyt katolsk landkort på L/F med 2 kirker, Nykøbing F. og Maribo samt 2 messesteder i hhv. Sankt Birgitta Kloster og Nakskov.
    Beslutningen var bl.a. truffet af økonomiske og aldersmæssige grunde.

    Økonomien først:
    Nakskov har p.gr. a. Franciscus-Stiftelsens sparsommelighed og fremsyn fået sikret fremtiden, men Ansgarstiftelsen ændrede egenhændigt på de ønsker, som nu afdøde P. Irenæus havde med Stiftelsen, der skulle komme Nakskov (menighed) til gode. Bispekontoret brugte 1 mill. til at nedrive præstegården og sanere kontorbygningen ud mod Bredgade, hvorefter disse lokaler blev udlejet til Stenoskolen. Huslejen er indgået til Ansgarstiftelsen, mens menigheden, der gennem årene med frivillig indsats og julemarkeder har deltaget i opbygningen af Franciscusstiftelsen, stod tomhændede tilbage.
    Senere fik Nakskov dog overført nogle penge, der bl.a. blev brugt til renovering af kirkens kor, så kirken fik et smukt kirkerum med bevaring af de unikke fresker af kunstneren Birgitte West.
    I brev af 13. august 2016 beskriver Iven Rewers de bygningsaktiviteter, som enten er foretaget eller p.t. nu midlertidigt er stoppet p.gr.a. lukningstruslen. Dette brev vedlægges som bilag til denne skrivelse. Det skal nævnes, at der i Nakskov er blevet indsamlet kr. 17.500.- til den omtalte skorsten. Nakskov har stadig en fornuftig økonomi til såvel drift som vedligeholdelse. Ansgarstiftelsen fokuserer på reparationer til 2 mill. Dette tal kender menighedsrådet intet til, men man har seriøst behandlet forslag til løbende vedligeholdelse af kirke og Kolbehus. Samtidig anføres, at betaling af kirkebidrag i Nakskov ikke er god nok. Her har man øjensynlig ikke taget højde for indsamlede kollekter og særkollekter, hvor menigheden i forhold til dens størrelse ligger på et ganske flot niveau. Set gennem disse briller kan Nakskov klare sig selv en del år ud i fremtiden og er udgiftsneutral for Bispedømmet. Samtidig ønsker menighedsrådet at tilkendegive, at vi kan holde kirken åben og i brug så længe økonomien rækker.

    Man må stille spørgsmålet:
    Hvor skal menigheden fejre den hl. messe og de store kirkelige fester: jul, påske og pinse? Hvor skal skolens elever mødes til skolegudstjenester? Hvor skal familien til den ældre del af menigheden, der må formodes at afgå ved døden i løbet af de nærmeste år, tage afsked med deres kære afdøde med en rekviemmesse? De offentlige transportmuligheder i week-enden på Lolland er ikke for gode, og samtidig fordyres en begravelse med transport af kisten t/r mellem Nakskov og Maribo. Den katolske kirke i Nakskov har i de seneste mange år udskrevet regning i forbindelse med begravelser/bisættelser foretaget fra Sankt Franciscus Kirke. Af disse indtægter er der betalt solidaritetsbidrag til Kbhvn. Nakskov er blevet udråbt til at være ”Lands-End,” og Den katolske Kirkes beslutning vedr. lukning af en kirke, der årligt får flere besøg af turistgrupper, udenlandske kirkegængere, nye polske sæsonarbejdere samt udlændinge med nye danske ægtefæller, forstærker kun denne opfattelse. Den katolske Kirke skal være til også for disse grupper med sin forkyndelse. Kirkens opgaver ligger ikke kun i de store byer. Det skal nævnes man til ”Den Danske Klosterrute” har rettet forespørgsel vedr. adgang til kirken for andagt, besigtigelse og ikke mindst Birgitte Wests malerier. (Jens Kr. Krarup, 6240 Løgumkloster. http://www.klosterruten.dk).
    Ved mødet i Maribo blev det fremført, at de 3 menighedsråd på L/F i to år ikke kunne blive enige. Man er med de stedlige præster ved menighedsrådsmøder blevet enige om, at de 3 menighedsråd først skulle nå til enighed, når sagen omkring Sankt Birgitta Kirke var afklaret. Menighedsrådet i Nakskov har derfor ikke kunnet udtale sig om 2 kirker og 1 messested, da man ikke havde et fornuftigt og sagligt grundlag at drøfte spørgsmålet på. I øvrigt ser menighedsrådet ingen besparelser i lukningen af kirken og mener, at alle tre kirker på L/F bør bevares og bruges. Samtidig undrer menighedsrådet sig over, at man for ganske nylig har udnævnt en gudstjenesteleder til kirken, hvis præsterne af forskellige grunde måtte have forfald. Hvad skal vi bruge en gudstjenesteleder til, hvis der ikke er nogen kirke og derved ingen gudstjeneste?
    Det skal medgives, at alderen på medlemmerne i Sankt Franciscus Menighed er ret høj, men disse medlemmer, der i årevis har deltaget i det kirkelige liv med penge og fremmøde, bør efter menighedsrådets opfattelse kunne få en katolsk begravelse fra deres egen kirke. Menighedsrådet erkender, at man i Nakskov i de kommende år sikkert vil opleve et stigende antal afdøde og et faldende antal aktive kirkegængere. Netop i år, hvor katolikkerne fejrer ”Barmhjertighedens år” vil en fornuftig løsning på de kirkelige problemer for Nakskov være, at kirken bevares som kirke i et par år og så længe, der er økonomi og aktive kirkegængere.

    Pax et Bonum.
    MR ved Sankt Franciscus Kirke i Nakskov:

    Teresa Rudnik, Rønnebærvej 13 st. 4900 Nakskov.
    Erna Jensen, Skovvænget 2A, 4900 Nakskov.
    Bogumila og Marcin Haja, Tårsvej 69, 4900 Nakskov.
    Maja Flensted Andersen, Bøgetvej 173, 4913 Horslunde
    menighedsrådsformand

  5. Sådan har jeg den 16. september tilmailet biskop Kozon:

    Til biskoppen
    Som led i høringen omkring evt. lukning af Skt. Franciskus Kirke i Nakskov vil jeg, – som jeg allerede mundtligt har sagt det til dig, – som dansk, katolsk præst på det allerkraftigste protestere mod et sådant overgreb.
    Dels er det en hån mod franciskanerne, som har givet en kirke til bispedømmet, ikke et salgsobjekt.
    Dels er en hån mod den kunstneriske malerinde Birgitte West, hvis hovedværk er kirken i Nakskov.
    Dels er det en hån mod menigheden i Nakskov, som stadig, uanset alder, tæller over 300 medlemmer og som har en halv million i kassen.
    Dels en hån mod den efterreformatoriske katolske kirke i Danmarks historie.
    Det er intet mindre end hærværk.
    Alle kræfter, som vil modarbejde lukningen, vil jeg støtte og animere.
    Mvh.
    p. Stephen Holm

  6. LITURGIENS UNDERFUNDIGHED

    Er det ikke mærkeligt, hvilke tekster der skal læses op i Skt. Franciskus Kirke i Nakskov (og i alle katolske kirker i hele verden) nu på søndag, 27. søndag i året (år C), – søndagen efter, at det såkaldte hyrdebrev om lukning og evt,.salg af Nakskovs smukke katolske kirke blev oplæst. Hør første læsning fra profeten Habakuks bog:

    Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører?
    skrige til dig om vold, uden at du frelser?
    Hvorfor lader du mig opleve urét og ser roligt på ulykken?
    Undertrykkelse og vold møder mig,
    der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse.

    Jeg synes, menigheden skulle bede denne læsning i kor! Den er som lagt i dens mund, – og for den sags skyld i min egen i relation til dét, jeg personligt oplever m. h. t. samme ‘hyrde’.
    Videre hedder det i teksten:

    Jeg vil stå på min post. Jeg vil stille mig på vagt og spejde.
    Og Herren svarede mig: Skriv, hvad du ser, tydeligt, så det er til at læse

    Jamen, det er jo dét, jeg gør! Jeg skriver, hvad jeg ser og oplever. Og jeg véd, at det tydeligt er til at læse.

    Og om ikke det forsætter i anden læsning: Paulus til Timoteus.
    Som præst føler jeg mig personligt tiltalt, når jeg læser:

    Lad den nådegave, som du fik fra Gud ved min håndspålæggelse flamme op!

    Jeg mener at den brænder, men den flammer ikke op ikke på samme måde som tidligere, hvor jeg med overskud trådte frem som katolik, som katolsk præst. Nu er det ikke længere det første, jeg omkring mig selv gør opmærksom på . .
    Teksten fortsætter:

    – for Gud har ikke givet en fej ånd, men en ånd med kraft. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet. . .

    Omend jeg nu gi’r teksten et lidt andet ‘Sitz im Leben’ end Paulus havde tænkt sig, så styrker disse ord. For fej vil jeg i hvert fald ikke være. Jeg siger tingene, som jeg oplever dem, ligeud! Jeg elsker min kirke og begræder, hvad den er i fuld gang med lokalt at udvikle sig til. Og som det hedder i 1. Johannesbrev, 4, 18 “Frygt findes ikke i kærligheden, for kærligheden driver frygten ud!”, En klog mand har sagt: “Hvis frygten for mennesker hindrer dig i at sige, hvad du holder for ret, har disse mennesker allerede taget magten over dig!” . .. Jeg ved snart ikke, hvor mange mennesker, jeg møder, der gi’r udtryk for samme oplevelse som mig af hele situationen. Men jeg véd, at kun ganske få er parate til, offentligt at sige fra.

    Med Indre Missions stifter Vilhelm Beck siger jeg som jeg før har gjort opmærksom på: “Så længe. jeg lever vil jeg gale”. Og tager samtidig søndags-evangeliets afslutning til mig, hvor det hedder:

    Når I har gjort alt, hvad I skal, skal I sige: “Vi er unyttige tjenere. Vi har kun gjort, hvad vi skulle!”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s