– det hedder ‘stalking’

Jeg anede ikke, at der var et ord for det! Men det opdagede jeg, da jeg hjemkommet fra Tyskland, læste sidste onsdags udgave af KD. Under overskriften: “Mere hjælp til folk, der bliver chikaneret” stod bl. a. følgende at læse:

“Flere og flere har brug for hjælp, fordi de bliver stalket . . . Man mener, at mere end 100.000  danskere hvert år bliver udsat for stalking, som er betegnelsen for:
SYSTEMATISK FORFØLGELSE ELLER CHIKANE AF EN ANDEN PERSON.
Ofte har det konsekvenser for den udsatte, der kan have svært ved at leve en normal hverdag!
Stalking er stadig er uudforsket land, som kan gøre det svært for omgivelserne reelt at forstå, hvad den udsatte egentlig oplever.
Mange mennesker ved ikke, hvad stalking ér. Nogen siger: “Jamen, er det ikke bare hans egen skyld??” . . .”

“Mange mennesker véd ikke, hvad stalking er”. Jeg véd godt, hvad det ér. Jeg vidste bare ikke, at der er en betegnelse for det.  Jeg må indrømme, at jeg først læste ‘stakling’, – det gav lissom mening. Men det hedder altså ‘stalking’. ( selvfølgelig engelsksproget, – for vi kan ikke længere tale dansk.)

Som sagt, lige hjemvendt fra Tyskland, fra en lille uges ordens-retræte med daglig laudes, messe, rosenkrans, vesper og komplet. Jeg er den eneste i gruppen, der kan spille orgel, hvorfor jeg har spillet til hver messe, samtidig med, at jeg selvfølgelig var koncelebrant. Før og efter retræten er min medbroder og jeg selv i dét hus, som vi fra Danmark sorterer under. Medbrødrene dér betjener en valfartskirke, som samtidig er sognekirke. Når man kommer dér, bli’r man så sandelig brugt. Om jeg ville overtage to søndagsmesser med prædiken??  Jamen, selvfølgelig!  I den første messe 300 mennesker, i den næste 200.

Mærkelig fornemmelse ovenpå en oplevelse nord for den tyske grænse. Jeg kom en søndag, hvor jeg ikke organist-vikarierede i en eller anden folkekirke,  til en katolsk provinskirke, hvor der skulle være en stor fest. Uventet. Uventet kom osse chefen for kirken i Danmark. Jeg var lidt spændt på at høre orgelet, for jeg havde læst, at det lige var blevet restaureret for et betydeligt beløb. Jeg smugkikkede op på orgelpulpituret for at se, hvem der mon skulle spille?? Øjensynligt ingen . . .Mærkeligt til så stor en fest? Tre minutter før messen skulle begynde, kikkede jeg igen op . . Ingen?? Gik til sakristidøren. Da sakristanen kom forbi, spurgte jeg hende: “Hvem spiller i dag?” “Vi har ingen”, svarede hun beklagende. “Jamen, jeg kan godt spille”, sagde jeg. Hun lyste op. “Men spørg lige derinde først”, sagde jeg videre. . .  To minutter efter kom hun tilbage og meddelte mig lidt mat i stemmen: “Man mener, at du bare skal sætte dig hen i bænken og nyde det.”

Det gjorde jeg så. Satte mig hen i bænken. Om jeg nød det, skal jeg lade være usagt. Ihvertfald vidste jeg ikke, at dét, jeg igen var udsat for, hed ‘stalking’, – men nu véd jeg det. Hvis jeg som katolsk præst og organist, ja, hvis jeg som katolik vil undgå stakling, skal jeg uden for mit eget lands grænser . . .

 

 

Reklamer

3 thoughts on “– det hedder ‘stalking’

  1. Jeg har lært mere i dag, ikke bare, hvad stalking ér, men osse, hvad fattgdom ér.

    Det er den hellige Moder Teresa, som har lært mig det. Vi har fejret hendes mindedag i dag den 06., fordi den virkelige mindedag, den 05., var optaget af månedens 1. mandag, som er intermontfortansk bededag.
    Men ved indledningen til messen i dag, hørte vi moder Teresa sige om os og til os:

    “Vi mener, at dét ‘at være fattig’ er at sulte, at være nøgen og være hjemløs.
    Men dén fattigdom, der består i at være uønsket, uelsket og ikke mødt med omsorg er den største fattigdom.
    Vi må begynde derhjemme og arbejde på at udslette denne fattigdom!”

    Moder Terea er blevet helgenkåret i dét Barmhjertighedens År, som nu går på hæld. Året havde været en fin anledning til en sådan indsats. I stedet har det på bispedømmeplan mig bekendt været indskrænket til at genne folk til Odense for at gå igennem en kirkedør, og da de fleste, – osse dém fra Sjælland, – havde ladet sig lokke og betalt benzin og Storebæltsbro, åbnede de kirkedøren i Bredgade i København med samme formål. Ak, ja, hvilken barmhjertighed!

  2. At man kontinuerligt straffer ikke både ikke-dømt præst og resten af det katolske Danmark for at vise, hvem der bestemmer i bispedømmet, er mig en evig gåde… ledelse på niveau med Lukas 6:39

  3. Lige nu trøster jeg mig med ordsproget: “Bedre at ramme ved siden af end slet ikke at ramme”
    Mit opslag var vokset frem af den ene sætning fra avisen, som jeg indledningsvis citerer.
    Efterfølgende har jeg privat modtaget nedenstående mail, som har medført, at jeg har studeret begrebet ‘stalking’, som jeg med skam må indrømme, at jeg ikke har kendt til.
    Nu ved jeg, hvad begrebet omfatter og videregiver den modtagne mail, i erkendelse af, at den skrivende nok har ret:

    Kære Stephen!
    Dét, du oplever. ligner nu mere mobning end stalking, synes jeg.
    En stalker er en, der vedvarende opsøger en person og vedvarende chikanerer en person, selv om personen har frabedt sig “opmærksomheden”
    Landet ligger jo sådan, at hvis du overhovedet ikke viste dig i katolske kirker rundt omkring, men nøjedes med at blive i dit kapel i Sorø, så ville du aldrig høre noget.
    En stalker ville stå udenfor dit hus i tide og utide og chikanere dig ved at følge efter dig – og lignende adfærd.
    Det, du oplever, er chikane, når du markerer dig,
    – og ellers at blive totalt ignoreret
    (= mobning).
    En stalker ignorerer ikke, men følger i hælene på den chikanerede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s