Hold ud, hold ud, hold ud !! (10)


Anden del af min ‘dagbog’
FRA ASKEN I ILDEN

Resumerende indledning

  1. Den ‘uvildige’ advokatundersøgelse igen
  2. En for mig dybt rystende meddelelse
  3. Til spot og spe i hele Danmark
  4. Min medbroder bli’r syg
  5. Endegyldigt ud af Assens
  6. De såkaldte sociale medier
  7. Andre præsteproblemer
  8. Min 70-års-fødselsdag
  9. Ud af Køge menighed
  10. Lokumslitteratur? Ikke engang dét . .
  11. Arbejdsmiljøloven / Arbejdstilsynet
  12. ‘Oliemesse’ i Pedersborg
  13. Mit 30-års-præstejubilæum og pastor Torsten Jortzicks ophør i Køge/Ringsted
  14. Ny generalvikar, – “med kors og bånd og stjerner på”
  15. Kontakt til Rom
  16. Nye chikanerier
  17. I Rom, – og hjemme igen, – afventende . . .
  18. Fem år i Sorø
  19. Biskoppelig julehilsen 2016 og romersk nytårshilsen 2017
  20. Intermezzo: Penge lugter ikke ! – eller??
  21. Herre, jeg tror! Hjælp min vantro”
  22. Oliemesse i Skt. Ansgar, begravelse i Skt. Albani og mirakuløst besøg i ‘Maíson Montfort’
  23. Kozons speciale: ulige behandling
  24. De ‘sociale medier’¨: Blog og Facebook
  25. De ‘fem onde år’ (20. juli 2017)
  26. I Haraldsted juli 2017
    Mere Blog og Facebook
  27. Intermezzo II: Lys og glæde sidst i august
  28. To mails på en oktoberdag
  29. En uartighed af rang! (Jubilæum i Holbæk)
  30. Endelig! – thi kendes for ret
  31. Man tror, det er løgn
  32. Intermezzo III: Reaktioner, – og mangel på samme
  33. Jeg vil ud med manér
  34. Jeg ér ude.

 


Resumerende indledning

I 2011, den 30. marts, blev min suspension, – efter et års varighed, ophævet. Den 08. maj samme år, fejrede jeg, . efter bevilliget pension som sognepræst, – min sidste hellige messe i Vor Frue Kirke i Slagelse. Det første halve år i tiden derefter gik med tovtrækkeri med biskoppen ang. bolig. Vi ville gerne forblive i Kalundborg, hvortil vi var flyttet, – ydermere til den lille menigheds tilfredshed og  glæde, –  men nej! Således blev vort hjem fra november måned, – efter alternativt ønske fra vor side, – at finde i Sorø, hvor vi faldt til, faktisk dagen før indflytningen, og hvor vi nu kunne leve i frihed og fred.

Men ‘i frihed og fred’ skulle vise sig at være en ‘stakket glæde’. Kun et halvt år!

 

  1. Den ‘uvildige’ advokatundersøgelse igen

Den 08. juni 2012 blev dén rapport, som den dyrt betalte advokatundersøgelse (skulle ha’ kostet 2 mill. kr., kom op på 3,8 jvf. generalvikaren) skulle munde ud i, udgivet.  Selvfølgelig var jeg mest spændt på at læse om mig selv, – og til trods for lovet anonymitet var jeg ikke svær at finde. Hverken for mig selv eller for andre.  Jeg var tilfælde nr. 17. Det positive indtryk, som advokaterne ved interview’ene havde efterladt hos os, blegnede. Det stod klart, at rapporten havde været forbi biskoppen til ‘gennemsyn’ før den blev offentliggjort. Og vist ikke kun til gennemsyn. . . .  Nåja, det var jo osse ham, der skulle betale for ‘varen’, så . . .   Men det har næppe været en gevinst for rapportens troværdighed. Tværtimod.

Jeg vil gerne hér gøre opmærksom på stk. 14,2 i rapportens anden del. Her står at læse:

“Alle til Undersøgeren indrapporterede forhold er medtaget, uden at der herved er foretaget en vurdering af, hvorvidt en krænkelse har fundet sted….”

I overensstemmelse med kommissoriet for undersøgelsen foretages der altsåi forbindelse med beskrivelsen af de anmeldte forhold ikke en vurdering af, hvorvidt der er begået handlinger, der udgør en overtrædelse af bestemmelserne i straffeloven. Anvendelsen af ordet ”krænkelse” er således ikke udtryk for, at der er foretaget en vurdering af, at der foreligger et retsstridigt forhold i den pågældende sag.

Med andre ord: Udgangspunkt i undersøgelserne ér, at alle anklager, uden vurdering, behandles som værende beskrevet af offeret. Ikke, om de er sande eller falske.

Jamen, så mangler vi jo en uvildig advokatundersøgelse, som kunne have følgende kommissorium: “Med udgangspunkt i, at anklagerne er falske, hvorledes har kirkens ledelse så behandlet de beskyldte præster, som i så tilfælde ville være ofrene???” . . . Her ville det kunne forudses, at kirken ‘dumper’.

Om mig, under sag 17, underpunkt 1, 5 på side 161 står at læse (understregningerne er mine):

Pastor Niels Engelbrecht og Stig Sørensen afgav 10. marts 2011 en rapport vedrørende forundersøgelsen. Indstillingerne i rapporten til biskop Kozon var pastor Niels Engelbrechts og Stig Sørensens fælles formuleringer, og de gav udtryk for en ret klar holdning vedrørende Præsten. Overordnet var konklusionen, at forklaringerne fra de forurettede var troværdige, og der syntes også at være en recidivrisiko.

Også efter Stig Sørensens opfattelse forelå et ændret vurderingsgrundlag i forhold til i 2008. … Det var Stig Sørensens vurdering, at selvom man lagde Præstens version af sagsforløbene til grund, var der tale om forhold, der lå udover, hvad en præst burde gøre. Hertil kom, at der syntes at være et mønster. Pastor Niels Engelbrecht har om genoptagelsen af sagerne vedrørende de forurettede i sag 17-2 og 17-3 oplyst, at da der fra disse forurettedes side var blevet rejst tvivl om, hvorvidt sagerne i 2008 var afsluttet på rette måde, kontaktede han de forurettede i disse sager med henblik på at underrette dem om, at Den Katolske Kirke i Danmark ville genoptage deres sager, såfremt de ønskede det, hvilket de gjorde.

Biskop Kozon har supplerende oplyst, at der i 2010 var kommet så meget til, herunder anmeldelsen fra forurettede i nærværende sag, samt at Præsten under interviewet i henhold til Canon 1717 i 2010 havde erkendt, at han havde udvist en for en præst grænseoverskridende ”fysisk” adfærd, hvad Præsten ikke havde gjort i 2008. Selvom nogle af anklagerne ikke holdt stik, ville det være vanskeligt for Præsten at fortsætte i menighederne på en troværdig måde. Biskop Kozon har medgivet, at man måske kunne være skredet ind før, men i 2010 stod de gamle sager i et stærkere relief end tidligere. Efter at forundersøgelsen var afsluttet i marts 2011, drøftede O-gruppen ifølge biskop Kozon primært den rette fremgangsmåde i sagen. Det var vurderingen i gruppen, at det var vanskeligt for Præsten at blive i embedet, selvom sagerne var forældet, og selvom der ikke forelå nogen ultimative beviser. Vurderingen var, at det samlede sagskompleks omkring Præsten var så belastende, at der ville være for megen uro omkring Præstens person, hvis Præsten fortsatte i embedet. Ud over de anmeldte krænkelsessager lagde man ifølge biskop Kozon vægt på det specielle miljø i præstegården, herunder Præstens omgang med unge mænd. Der var ikke et forkyndelses-/liturgiproblem. Ifølge biskop Kozon var afgørelsen om afslutningen på sagen alene baseret på de kendte krænkelses-sager, herunder Præstens indrømmelse af, at han i visse tilfælde ikke havde overholdt de ”fysiske” grænser, der gælder for en præst.

Bortset fra, at forundersøger på ingen måde bør optræde som dommer, – han vil ikke kunne komme i betragtning som dommer, såfremt forundersøgelsen skulle føre til rejsning af en sag, (can. 1717 stk.3) – fremgår af den citerede tekst, at såvel Niels Engelbrecht som Stig Sørensen erklærer anmeldernes historier for troværdige, hvorved de nødvendigvis samtidig erklærer præsten for utroværdig, omend det fastslås, at ‘der ikke foreligger ultimative beviser’, (hvorfor ingen kirkelig sigtelse er blevet rejst). Altså helt uden retssag ‘dømt’ på et subjektivt skøn af en tidligere skolelærer og kommunaldirektør. Ydermere tales der ‘om et mønster’ og samtidig om ‘gentagelsesrisici’ for forhold, der på ingen måde er bevist og dermed heller ikke har ført til sigtelse?? . . . Samtlige advokater, som kender til vor hjemlige kirkes ‘retslige’ fremgangsmåde er enige om at definere den som ‘et juridisk galehus’ (- udtrykket lanceret af advokat Henrik Holm-Nielsen – mest kendt fra ‘tamil-sagen’)  Ihvertfald ligner den mere en bananrepublik end et retssamfund. Ydermere fordi ‘junta’ens leder taler usandt:

“Biskop Kozon har supplerende oplyst … at præsten under interviewet i henhold til Canon 1717 i 2010 havde erkendt, at han havde udvist en for en præst græseoverskridende “fysisk” adfærd, hvad præsten ikke havde gjort i 2008″

– det fortsætter på side 162:

“Ifølge biskop Kozon er afgørelsen om afslutningen på sagen er alene baseret på de kendte krænkelsessager, herunder præstens indrømmelse af, at han i visse tilfælde ikke havde overholdt de “fysiske” grænser, der gælder for en præst”

Til biskoppens påstand om min ‘erkendelse og indrømmelse’ af grænseoverskridende “fysisk” adfærd er at sige:

1.- at jeg på skrift har biskoppens ord for, at sagerne fra 2008 er lukkede og at jeg, – han nævner dem under ét, – “kan gå ud af den med forvisningen om, at den er afsluttet og ikke senere kan tages op”. Ikke desto mindre genoptages de på kirkens initiativ og bedømmes, omend de er tilbagekaldt, som “stående i stærkere relief”. . . Biskoppen fremstår som aldeles utroværdig.

2.- at jeg i 2010 ikke er blevet interviewet i henhold til can. 1717. Hvis dette skulle være tilfældet, måtte der foreligge et referat, som dokumenterer min udtalelse.

3.- at jeg kun én gang, og det først i 2011, nærmere betegnet den 04. februar, er blevet interviewet i forbindelse med den kirkelige undersøgelse. Af denne afhøring foreligger der referat. i hvilket dokumentation for, at jeg skulle have erkendt og indrømmet overskridelse af ‘fysiske grænser’, ikke er at finde ….

4. i en privat og ikke officiel refleksion i en mail til biskoppen, – som for en præst skal være en tillidsperson, – har jeg allerede medio oktober 2010, da det hele på dét tidspunkt hang mig ud af halsen, delt mine overvejelser om en evt. ansøgning om pension med ham. Overhovedet som tillidsperson siden at benytte en uofficiel henvendelse mod dén, der har betroet sig, er dybt forkasteligt.
I min private henvendelse hedder det bl. a.:
“Jeg gentager her og nu: At de ting, som jeg har været beskyldt for, har jeg ikke gjort. Men jeg tror ikke, det stopper. De, der vil mig til livs, vil blive ved. Og et faktum ér det, at jeg har gjort andre ting, som jeg ikke burde gøre. Jeg har udsonet det med Vorherre i bodens sakramente, men sikkert er det ikke nok. Det er endelig langt om længe klart gået op for mig, at man, når man har en ansvarsfuld stilling, .., så ér der altså ting, man ikke kan tillade sig. Her har jeg sikkert gjort mig ‘skyldig’ …
Hvad jeg hér gi’r udtryk for, kunne f. eks. være adfærd i trafikken, som udløser bøde, det kunne være benyttelse af ‘sort arbejde’, det kunne være letfældig omgang med ordvalg i mit sprog   o. m. a.. . .  Men ingen, som i konteksten læser udtrykket “grænseoverskridende ‘fysisk’ adfærd” er i tvivl om, hvad der insinueres. Men noget sådant har jeg hverken officielt eller inofficielt hverken erkendt eller indrømmet. Hertil kommer, at jeg har sat ordet ‘skyldig’ i anførselstegn. Derfor er biskop Kozons bemærkninger usande.

5. At biskoppen samtidig tilføjer, at afgørelsen ikke er truffet p. g. a. et forkyndelses/ liturgi-problem, bekræfter kun dét, de fleste véd: At netop dét er den egentlige grund. Hvorfor skulle ellers netop dén grund eksplicit nævnes?? Sagerne har været biskoppen en velkommen anledning.

6. Endelig kan man ovenstående læse, at ud over de anmeldte krænkelsessager lagde man ifølge biskop Kozon vægt på det specielle miljø i præstegården. . . . Ja, det er rigtigt, at vi kunne rose os af et specielt miljø, fordi dørene hos os altid var åbne for hvemsomhelst, der opsøgte os, og at menigheden kunne bevæge sig frit i såvel menighedshus som præstegård. Men det er vist ikke dét, biskoppen mener at lægge vægt på. At han overhovedet udtaler sig i dét stykke, er forbløffende, al den stund, at han aldrig kom hos os, bortset fra firmelsesbesøgene, som indskrænkede sig til det absolut nødvendige, og hvor han blev vartet op i alle ender og kanter.

Mærkeligt er det, at Nadia-sagerne ikke optræder i rapporten, – måske fordi de aldrig kom til politiet, til trods for biskoppens ‘trussel’ herom i brev til mig af 21. januar 2011. Han havde dog fået disse sager i hænde allerede den 10.. Fornemmer jeg en uvilje mod at indlevere ikke-forældede sager, hvor man forudser tiltalefrafald???

I sin meddelelse om afslutningen på advokatundersøgelsen citerer biskoppen Jesus, idet han skriver: “Sandheden vil gøre jer frie!”
Mon ikke frigørelsen må begynde med, at biskoppen holder sig til sandheden ?

– fortsættes

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s