Hold ud, hold ud, hold ud !! (11)

– fortsat

  1. En for mig dybt rystende meddelelse

Offentliggørelse af den såkaldt ‘uvildige’ advokatrapport med efterfølgende avisskriverier og et forsvindende mindretal af rettroende, retskafne, inderligt fromme katolikker blev bestemmende for min fremtid.

Efter at Berlingske ‘Skidende’ og Ekstrabladet havde kunnet berette om, at “Millionbolig til anklaget præst vækker vrede” og “Sex-anklaget præst belønnet med bolig” og bragt billede af fornærmede, mest vrede Frederik Roed, siddende på en bænk i en park, lignende en bedre trækkerdreng, kunne Kristeligt Dagblads Tobias Stern Johansen den 14. juni 2012 fortælle, at “Katolsk præst fortsætter trods mistanke!” og dagen efter, den 15.: “Mistænkt præst skræmmer katolikker fra kirke”. Jeg var ikke i tvivl om kilden til samtlige artikler og samtidig sikker på, at min kirkes ledelse m. h. t. sidstnævnte to artikler ikke ville have hverken mod eller vilje til at imødegå dem, omend dém, der havde beklaget sig til avisen, havde ønsket at være anonyme. Som jeg sagde til en god bekendt: “Czeslaw vil aldrig løfte en finger for mig!”  Men at jeg Sankt Hans aftens dag  i min postkasse skulle finde en skrivelse fra ham, dateret 20. juni, hvori han forbyder mig at fejre messe eller gøre nogetsomhelst andet liturgisk i samtlige kirker og kapeller i hans bispedømme, – bortset fra vores kapel her i Sorø, – og endda tilføjer forbuddet en trussel, havde jeg ikke ventet, højst frygtet.  Hvad biskoppen hér foretager sig, kalder han jvf. generalvikaren, en ‘pastoral, administrativ disposition’, som i sin natur ikke kan være permanent.  I virkeligheden er denne disposition lig med idømmelse af en straf efter kirkerettens § 1336 stk. 1, givet uden forudgående rejst sag, rettergang og domfældelse. Læg mærke til rækkefølgen i Hans Excellences henvendelse:  bøn – pålæg – trussel (understregningerne er mine!):

Kære Stephen

Gennem længere tid, men især på det sidste, er der fra flere menigheder kommet henvendelser fra folk, som har følt sig skandaliserede over din tilstedeværelse. Jeg har ved flere lejligheder bedt dig ”holde lav profil” som pensioneret præst, og den sidste tids reaktioner har vist, at dette er absolut nødvendigt.
Jeg kan ikke sidde de ovennævnte henvendelser overhørig og må derfor bede dig om fra dags dato kun at fejre gudstjenester i kapellet i Sorø og i det hele taget ikke at udøve  nogen funktioner i forbindelse med offentlige gudstjenester og valfarter.
Hvis du overhører dette pålæg, vil det få kanoniske konsekvenser.
Til din orientering kan jeg meddele dig, at sognepræster, menighedsrådsformænd samt ordenshuse vil blive pålagt, ikke at invitere dig . . .

Med de venligste hilsener
+ Czeslaw

 

  1. Til spot og spe i hele Danmark

At biskoppen ydermere, med begrundelse i at skabe ‘ro i bispedømmet’, – imod sin egen påståede intention og fuldstændig imod almindelig, anstændig praksis, – slår denne egentlig interne personalesag op på kirkens officielle hjemmeside til skue for hele Danmark og dermed atter engang medvirker til at “nedsætte min agtelse i medborgeres øjne” (straffelovens § 266c) generer ham ikke. At offentliggørelsen på hjemmesiden afføder omtale i de fleste store aviser med overskrifter som “Biskop bandlyser sexanklaget præst”  (Nordvestnyt, 26. juni), “Biskop undsiger anklaget katolsk præst” (Berlingske, 27. juni), “Biskop forbyder katolikker at bruge præst” (Kr. Dagblad, 27. juni) imødegår han på ingen måde. Det er således helt klart, at offentligheden kun kan opfatte totalforbuddet, som om, at ‘så var der jo nok alligevel noget om det’.

At min advokat lader biskoppen vide, at der i den anledning vil være grundlag for en injuriesag mod ham, berører ham ikke. Heller ikke, at et samlet menighedsråd i Kalundborg fjorten dage efter, under relativ stor pressebevågenhed, i protest mod hans handling, nedlægger deres mandat. Til avisen ‘Nordvestnyt’ udtaler afgående MR-formand Mirjam Sarp: “Den katolske biskop Czeslaw Kozon åbner for fri mobning af den tidligere sognepræst”. Tidligere fine redaktør for ’katolsk orientering’, Torben Riis, – trængt ud på ufin måde, da redaktør-funktionen skulle sammenlægges med den nyopfundne stilling med titlen “Informationschef”, – p. t. menighedsrådsformand i Næstved, sendte mig følgende mail:

Kære Stephen,
Jeg har set meddelelsen fra Bispekontoret i dag, og jeg har også læst artiklen i KD forleden. Nu ved vi så, at bispedømmet styres fra KD’s redaktionslokaler. Jamen, det er da bare skønt at vide. Gad vidst, om vi nogensinde får en biskop?
Kh  Torben

(Indskud: De-facto blev det aldrig til noget med informations”chefen”. . Kvalificerede Iben Thranholm søgte stillingen, fik den og opdagede så, at hun ikke skulle være ‘chef’ for nogetsomhelst, hvorefter hun hurtigt løb ‘skrigende bort’.  Hendes efterfølger har stille og roligt accepteret, at stillingens indhold ér at være biskoppens sekretær nr. to, hvis hovedopgave ér at udsende interne meddelelser, der kun undtagelsesvis er fejlfrie, hvorfor anden, ja sågar tredje udgave af samme information hører hverdagen til. Og med bi-opgaven: at figurere som ansvarshavende for ‘katolsk orientering’ og skrive hvert nummers leder, mens redaktøren,-  hende, der i nyere tid længst har holdt ud, – med engagement laver det meste af arbejdet!  Indskud slut)

Biskoppens ‘pålæg’  medfører rent praktisk, at flere aftalte vikariater ikke kunne gennemføres, og at de pågældende præster således fik et problem. Til gengæld voksede antallet af organist-vikariater i folkekirken.

At hans beslutning skulle være en frugt af førstomtalte avisskriverier, benægter biskoppen på det bestemteste. Men helt sikkert er det, at disse, samt offentliggørelsen og udgivelsen af advokatrapporten, for ham selv (belejligt) har legitimeret hans totalt uacceptable overgreb på mig.

 

  1. Min medbroder bli’r syg

En ulykke kommer sjældent alene, siger man. Ovennævnte var da osse nummer to i en række! Forud var der nemlig sket dét, at min medbror i vores kommunitet, br. Poul-Erik Jensen, var blevet alvorlig syg. Længe har han været plaget af ubehag i maven, og dét, vi siden april 2010 har været igennem, gjorde det bestemt ikke bedre. Natten til pinselørdag den 25. maj slog det så ud i lys lue. Perforeret mavesår under uudholdelige smerter. Efter at det var lykkedes mig, – med ikke-pæn stemmeføring, –  at forklare vagtsygeplejersken på 112, at vi ikke var hypokondere men katolikker, sendte hun allernådigst en ambulance.  Uforskammede ambulancefolk forvandledes til engle, da de hurtigt erkendte min medbroders tilstand. På Slagelse sygehus kl. 02.00, opereret 04,30 (kikkert-operation), – i sidste øjeblik. Udskrevet onsdag efter pinse.
Nu skulle det så gå fremad. Men nej. .  Appetitløshed, – og i stedet for at ta’ på, væltede de allerede sparsomme kilo af ham. Vi var bange for at noget kræft var gået i galop. Han har jo immervæk livet igennem røget altfor meget. Efter sin hjemkomst fra sygehuset var han blevet røntgenfotograferet og scannet. Fredag d. 15. juni vejede han 46 kg og weekenden igennem lignede han mere og mere en død.  Mandag d. 18 havde han en lægetermin, og jeg sagde til ham, at han godt kunne pakke det nødvendigste, for jeg tog ham ikke med hjem bagefter. Naturligvis indlagde lægen ham omgående, – og to timer efter modtog vi besked om røntgenundersøgelsen: Ingen lungekræft, men en indre kæmpebyld, – resultat af, at der ikke var blevet ryddet ordentligt op efter kikkert-operationen. Nu fulgte en månedlang indlæggelse, hvor bylden blev tømt, og hvor kræfterne yderst langsomt vendte tilbage. Og netop ved denne indlæggelses begyndelse fik jeg fra biskoppen ovennævnte ‘henrettelsesdom’ over mit offentlige liv som præst, ja som katolsk kristen. Så kærligt og omsorgsfuldt!!

Jeg tror aldrig, at min medbror og jeg glemmer søndag d. 17. juni 2012. Om formiddagen havde jeg vikarieret i Birkerød og Hørsholm, hvor jeg begge steder så varmt var blevet modtaget. Men eftermiddagen igennem voksede i os begge en fornemmelse af, at det nu nok ikke gik længere. Kun et halvt år havde vi fået lov til at være i vores ny hus. Og det er dén, der bli’r ladt alene, der har problemerne. Min medbror har altid sagt: “Den største dag i vores liv er den dag, da vi skal herfra!”.

I et kommunitet på 20 medlemmer er nr. 21 er berigelse på 5%. Montfortkommunitetet  (som fra 1998 til 2011 ‘nød’ biskoppelig godkendelse, er en civilretsligt, godkendt forening med eget CVR/SE-nummer) dannes p. t. af to præster og en broder, hvor den ene præst, nemlig mig selv, og broderen er samboende.  I et hus-kommunitet på to er medbroderen en berigelse på 100%.  Bortset fra, at min medbror er min personlige, allerbedste ven og dén, der som den nærmeste har hjulpet mig igennem de senere års mareridt, er vi i vort  bønsliv, – bemærk venligst, – sagt til ‘trøst’ for dem, som svælger i at gøre sig tanker om noget andet og gerne i ordet ‘bønsliv’ udskifter ‘b’ med ‘k’, – en uvurderlig støtte for hinanden. I daglig messe, tidebøn og rosenkrans! Hvad ville det blive til, hvis hver af os var alene???

På mine knæ takker jeg Gud for, at min medbror kom igennem weekenden 15. – 17. juni. Jeg skulle ha’ krævet ham indlagt fredag. At Gud tilgi’r, ja belønner mig i min uansvarlighed, er kilde til vedvarende taknemmelighed. For at jeg ikke, – på trods af beroligende stemmer, – den 15. befalede ham indlagt, var uansvarlighed, så det batter. . Og dét har jeg lovet både min Skaber og min medbror: Det vil ALDRIG ske igen!

– fortsættes

 

 

Reklamer

1 thought on “Hold ud, hold ud, hold ud !! (11)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s