“Tag dig i agt for dine venner!” (Sir. 6,13)

Hvordan er det nu, det hænger sammen?? Jeg mener, for en sognepræst? . . Er det ikke sådan, at dét, en familie ér for ‘dem i verden’, er menigheden for en katolsk sognepræst . . præstens familie??  Nogle præster, særlig de ældre, kan godt lide at være ‘far’ for deres, – som det jo hedder, – sognebørn, og overalt i de engelsktalende lande tituleres præsten da osse som ‘Father’. Men smukkest er det vel  i de familier, hvor der opstår et direkte venskab mellem de beslægtede.  Hvor børn kan sige: “Han er ikke bare min far, han er osse min bedste ven”. Eller, hvor forældre oplever deres voksne børn som deres venner.

Mit voksenliv igennem har jeg følt mig selv yngre end jeg var/ér, og har derfor aldrig været så meget til dét med ‘Father’. Når nogle titulerede mig som sådan, følte jeg mig staks 10-20 år ældre.  Som sognepræst  oplevede jeg mine menigheder som mine venner.  Men siden jeg i 2011 ophørte som sognepræst har jeg gjort en erfaring, som for mig har været overraskende. Og i skrivende stund har jeg en nylig oplevelse bag mig, som jeg ganske enkelt ikke forstår.

Men måske har jeg netop i dag fået en forklaring. . . Gennem  messens  læsning, fredag i 7. års-uge, læseår 1. Jeg tror aldrig, at jeg har hørt dén tekst før, men den gjorde mig stille og eftertænksom, – så eftertænksom, at jeg efter messe og vesper måtte begå dette lille skriv.

Hér er teksten fra dagens liturgi, – fra Jesu Siraks bog, kapitel 6:

Elskværdig tale øger vennernes tal, venlige ord fremmer den gode stemning.
Stå på god fod med mange, men rådfør dig kun med én blandt tusind.
Vil du vinde dig en ven, så sæt ham først på prøve, og fat ikke tillid til ham for hurtigt.
For nogle er venner, så længe det tjener dem selv,
men på nødens dag er de ikke længere dine venner;
nogle er venner, men forvandler sig til fjender og smæder dig gennem afsløring af jeres strid;
nogle er venner omkring dit bord,
men på nødens dag er de ikke længere dine venner.
Så længe det går dig godt, er de som du og taler åbent til dine husfolk;
men går det tilbage for dig, er de imod dig og skjuler sig for dig.
Hold dig på afstand af dine fjender,
og tag dig i agt for dine venner.

Så er der min medbroder her i huset, som har fulgt mig i tykt og tyndt og som om en god måned runder de 70. Han siger ofte til mig, når jeg efter hans mening for hurtigt begejstres for nye mennesker, jeg lærer at kende: “Du er alt for let at købe” jvf. sætningen ‘. . . sæt ham først på prøve!’
Osse min medbroder er omtalt i dagens tekst :

En trofast ven er et stærkt værn; finder man en, har man fundet en skat.
En trofast ven er uerstattelig, hans gode egenskaber er uvurderlige.
En trofast ven er en livgivende drik, han findes af den, der frygter Herren.
Den, der frygter Herren, knytter de rette venskaber; for som han er, sådan er også hans næste.

Der står ret så mange sandheder i dén bog, vi kalder bibelen. . .

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s