Hold ud, hold ud, hold ud!! (17)

– fortsat

  1. Mit 30-års præstejubilæum og pastor Torsten Jortzicks ophør i Danmark

Den 05. maj 2014 var maj-månedens første mandag. Hver måneds første mandag er i vores ordensfamilie en international bededag, hvorfor medlemmerne af den danske afdeling af den internationale montfortanske association “Maria, Hjerternes Dronning” altid denne dag samles hos os i Sorø. Første mandag i maj har vi gennem de seneste år fejret vores ordensfamiliens to helgener: Louis-Marie de Montfort (28. april) og Marie-Louise Trichet (07. maj). I år faldt majmåneds 1. mandag og således Montfort/Marie-Louise-festen netop på 30-års-dagen for min præstevielse. Da vi opdagede dette sammentræf, skønnende vi, at nok flere end normalt dén dag ville møde frem, og dermed flere, end vores kapel her i på Lærkevej ville kunne rumme, og flere, end vi efterfølgende ville kunne huse i vores Maison Montfort. Derfor havde jeg i god tid forud bedt om tilladelse til, sammen med associationen og dens nuværende leder, p. Thomas Birkheuser, passende at fejre messen i Vor Frue Kirke i Slagelse: dén kirke, hvor jeg for tredive år siden fejrede min første hellige messe, den kirke, som jeg har betjent i 28 år, den kirke, som montfortanerne har opført, den kirke, hvor sidekapellet, der krones med Maria-Montfort-gruppen, er helliget associationen. Den 08. februar forespurgte jeg mundtligt sognepræsten, den 27. februar skriftligt generalvikaren. Sidstnævnte har ikke svaret endnu, førstnævnte den 05. april, – negativt, – noget angående manglende kompetence og henvisning til min nuværende ‘status’?? . ‘Status’ . .  Hvilket latterligt ord i dén forbindelse. Det er jo ‘status’, der er frataget mig! Men det er hørt før. I Johannes evangeliets første kapitel læser vi:   “Han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham  . . .”

Dét, jeg i Pedersborg sognegård på provstens fødselsdag havde takket ham for, var følgende: Da jeg nemlig, efter sognepræste-afslaget fra Slagelse overfor ham omtalte vores plads-problem og luftede muligheden for eventuelt at kunne låne Pedersborg Kirke (en gammel, katolsk middelalderkirke) til vores messe den 05. maj, var han aldeles positiv. Han udbad sig en formel skriftlig anmodning på et par linjer, underskrevet af p. Thomas og mig selv, med begrundelsen: pladsmangel i Skt. Montforts kapel. Omgående fik anmodningen menighedsrådets godkendelse, og således påtegnet videresendtes den til Roskilde stifts biskop, som straks gav sin formelle tilladelse. Indenfor en uge var alt på plads.

Med 50 mennesker, – iberegnet kirkens to præster og deres hustruer, som vi naturligvis havde inviteret méd og som gjorde os den glæde at sige ja-tak, – holdt vi den dejligste messe i Pedersborg Kirke, – med salmesang og orgelklang. Denne middelalderkirke har sikkert tidligere været ramme om messer på helgendagene for Benedikt, Bernhard, Frans og Dominikus. Men aldrig for Montfort og Marie-Louise, al den stund, at de to har levet og er kommet i vores liturgiske kalender lang tid efter, at reformationens indførelse i Danmark havde gjort Pedersborg Kirke til evangelisk-luthersk. Men nu fik den prøvet osse dét. De to folkekirkepræster læste smukt messens to læsninger. Den efterfølgende sammenkomst på en lille restaurant på Storgade, med plads til 40 mennesker, forløb fint.

Retfærdigvis skal det tilføjes, at da det nykonstituerede menighedsråd i Ringsted havde erfaret om problemet: At vi som katolikker i Ringsted sogn var nødt til at fejre en katolsk fest i en folkekirke, blev jeg ringet op af næstformanden, – faktisk på samme dag, som oliemessen fandt sted i domkirken, – med  tilbud om husly i såvel kirke som menighedshus, – sådan som pastor Torsten Jortzik havde gjort det et halvt år tidligere på min runde fødselsdag. På dette fremskredne tidspunkt kunne jeg imidlertid kun meddele, at vi havde sagt ja-tak til at andet tilbud. Ikke desto mindre gjorde opringningen godt, hvilket jeg bad næstformanden viderebringe til rådet!

Apropos pastor Torsten. Da han pr. 01. januar 2014 af biskoppen var blevet ekspederet på tre-måneders-kurset i Tyskland var vi en del, der frygtede, at vi ikke mere ville se ham i Danmark. Jeg blev noget usikker omkring det altsammen, da han den 28. december i sakristiet i Ringsted sagde til et par af os: “. . und hier schmeisst man mich raus!” ?? Ikke desto mindre kom der efterfølgende meldinger fra ham: At kurset gjorde ham godt og at han glædede sig til at komme tilbage til sine menigheder. Så sent som 05. april kontaktede han folk fra menighederne for at erfare, hvem der ved de netop afholdte menighedsrådsvalg var kommet ind i hans to menighedsråd. Derfor var det noget overraskende, da man en uge senere via bispedømmets hjemmeside erfarede følgende:

Pastor Torsten Jortzick, hidtil konstitueret sognepræst i Køge og Ringsted samt præst for den tysksprogede gruppe, der siden begyndelsen af januar har været på orlov, har meddelt, at han ønsker at vende tilbage til bispedømmet Münster og dermed ophører med at gøre tjeneste i bispedømmet København.

At pastor Torsten ‘efter eget ønske’ ville vende tilbage til Tyskland, er en bemærkning, vi tog med mere end et gran salt. Godt nok havde muligheden for at vende tilbage til Tyskland som en reel mulighed været vendt under tremåneders-opholdets samtaler, og Torstens engagement i den tysktalende menighed i København havde igen ladet ham føle styrken i at virke ‘blandt sine egne’. Men Torsten elsker Danmark af hele sit hjerte, så rigtig mange af os formoder, at han er blevet drevet ud i en situation, som har gjort tilvalget af Tyskland lettere for ham. Ifølge MR-medlemmer i den tysktalende menighed i København skulle biskoppen efter kursets ophør have sagt til ham, at han var velkommen tilbage i bispedømmet København, men at han momentant intet havde at tilbyde ham, idet Køge-Ringsted ikke længere ville komme på tale. Vi véd ikke hvorfor, men vi har vore anelser! Torsten har behandlet mig godt, han har respekteret mig som præst, vi er blevet venner, han har givet mig rum, og det må ikke forekomme. To menigheder, som glædede sig til hans hjemkomst, indbefattet mig selv, tæller ikke, derimod, hvad der kan udradere mig. Prisen er ligegyldig. Således hører jeg nu efterfølgende fra Køge, at et ældre ægtepar, som fra København var flyttet til  menigheden, af biskoppen havde fået den opgave at rapportere, når jeg om søndagen var i Køge, og at de, for de søndage, de ikke selv var til stede, havde ‘engageret’ en dame, ikke-katolik, – i genbo-ejendommen til at holde øje og give besked. . . .
Nu har Torsten så ‘efter eget ønske’ klogeligt valgt at vende tilbage til Tyskland. Det har medført, at jeg har sendt ham en mail. hvor jeg bl. a. skriver:

Lieber Torsten

Kun få i Køge tror på biskoppens forklaring, at du ’af egen fri vilje’ … Af erfaring…  Wir kennen doch den Saftladen. De allerfleste af os véd, at du på én eller anden måde er presset derhen, hvor du er endt. Vi VED at du ikke vil svigte os. Og når det sker, ist es NICHT deines guten Willens.

Personligt véd du, at det for mig er GROSSES VERLUST, dass du nicht zurückkehrst. Aber so lieb habe ich dich, så jeg af mit hele hjerte dir gönne, at du nu kan være fri som en fugl og igen ånde frit, uden hele tiden abwarten zu müssen: Was wird das Nächste??.

Jeg kørte til Køge i søndags alene for at høre die Art und Weise der Verkündigung deines Abtretens, men sørgede for at ankomme først lidt før 12. Jeg holdt simpelthen ikke Messerschmidt-palmevielse, ’procession’ og lidelseshistorie ud. Så i stedet for: Perfekte Liturgie aus Klosterneuburg bei Wien (i ZDF). Måden Messerschmidt fortalte om dit Rücktritt, war zum Kotzen.

Mit viel Liebe und med sorg over, at vort eneste Zufluchtsstelle nu er forsvundet, – vi er kommet hos Lars hver søndag, fordi vi lovede dig det,  men nu kører vi ikke til Køge mere. Ist nicht auszuhalten. Når vi får det hele lidt på afstand, skal vi engang snakke det igennem. Du bist hier zu jederzeit willkommen.

Freunde verbleiben wir! Du warst immer gut zu mir.

Endnu en god præst er passificeret m. h. t. bispedømmet København, dilettanternes paradis.

Kort tid efter fulgte endnu én: En af bispedømmets bedste prædikanter, den hér tidligere nævnte danskfødte pastor Michael Hornbech-Madsen, præst ved Jesu Hjerte Kirke, som i februar 2012 indtil 01. august s. å. var ekspederet på orlov p. g. a. ‘samarbejdsvanskeligheder’.  passiviseres ved, – nu efter to års ufrivillig orlov, – at modtage en udnævnelse som . . . .  fængselspræst!!

Dette affødte fra mig et opslag på vor interne Facebook-side, der lyder som følger:

AT TÆNKE SIG . . .

Hvis man ikke efterhånden var blevet vant til forholdene, ville man simpelthen tro, at det er løgn: Danskfødte pastor Michal Hornbech-Madsen, der var sendt på orlov fra februar 2012 til 01. august samme år at regne, er nu, – to år efter, at hans orlov udløb, – kommet i arbejde igen, idet biskoppen i dag har udnævnt ham til . . . . . bispedømmets fængselspræst for Storkøbenhavn!! En af bispedømmets bedste prædikanter, – såvel i sprog som i indhold, – sendes ‘bag tremmer’, hvor de fleste katolske indsatte er af udenlandsk herkomst, mens pastor Rulpølski, pastor Spaghetti, pastor Paella og pastor Sakkaripongal, – de fleste fra neokatekumenatet, – skal være dém, der bestiger landets prædikestole.
O, Sapientia!

Retfærdigvis skal det så tilføjes, at biskoppen i en presset situation senere har tilbudt Michael Hornbech en sognepræste-stilling, som han afslog med henvisning til, at ‘toget-nu-var-kørt!’ Pastor Michael er overraskende blevet glad for sin stilling som fængselspræst. Som han selv siger: “Hér har man jo med normale mennesker at gøre!”

 

  1. Ny generalvikar, – “med kors og bånd og stjerner på”

I september 2014 blev prælat Lars Messerschmidt afløst af prælat Niels Engelbrecht som generalvikar. Som forventet. I et interview i den lokale bornholmske TV-station gav Engelbrecht forklaringen på, hvorfor det netop var blevet hám: “Der var ikke andre!” . . .  Selvom det nok var ment i al ydmyghed, var det faktisk en hån op i ansigtet på samtlige af hans 60 præstekolleger i bispedømmet. “Der var ikke andre!”.  At svaret så nok samtidig rummer en del sandhed, skal ikke overhøres,  for hvad gør man, når et præsteskab mest består af henimod oldinge og italienske og spanske skoledrenge?. Men sandheden er osse et stykke, at intet i bispedømmet gennem de seneste år er gået uden om Niels Engelbrecht. Sogne, som han samtidig har påtaget sig ansvar for. – sikkert osse under overskriften “Der er ikke andre” (???), næsten hober sig op, og, – det fortæller man,  – en del af sognearbejdet bli’r da osse udført som venstrehånds-arbejde, manifesteret bl. a. ved udeblivelse fra søndagsmesser. Ikke desto mindre belønnet. Hans ‘indsats’  bl. a.  i forbindelse med os udhængte præster,  havde resulteret i, at biskoppen forud for udnævnelsen havde syntes, at han skulle belønnes og besmykkes med en monsignore-titel, (indbefattet retten til at kunne bære violet præstekjole),  en titel, som bestilles og betales i Rom.  Det har i øvrigt været kutyme for sognepræster ved Skt. Ansgars Kirke at blive monsignorer. Således har Dieter Timmermann, Ib Andersen og Kjeld Geertz-Hansen alle haft tildelt titlen. . .   M. h. t. Niels Engelbrecht var det i sidste øjeblik. For umiddelbart efter begyndte paven, – og med rette, –  fornuftigt at rydde op i disse pavelige ‘ærestitler’ som værende tomt pjat og som tildeles folk, som paven ovehovedet ikke kender.

Titeltildelingen minder mig faktisk lidt om en historie fra skolevæsenet i Hvidovre, som en dérværende lærervikar i sin tid fortalte mig: På et tidspunkt  blev de relativt billige asbestlofter forbudt i skolerne, idet det var blevet dokumenteret, at de var sundhedsfarlige. Men som skoleinspektøren på én af skolerne med begejstring proklamerede, da han fortalte om det ny forbud : “Vi var heldige, for vi nåede lige at få vores lofter sat op, før forbuddet trådte i kraft

– fortsættes

 

 

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s