– post ‘festum’

31.10. morgen

Fin begyndelse på 500-dagen for Reformationens begyndelse.

Kristeligt Dagblads forside:
500 ÅR EFTER LUTHER: Danmark må besinde sig på den kristne arv!
Reformationsjubilæet: Der er grund til at fokusere ikke bare på den protestantiske, men på hele den kristne arv.
Chefredaktøren uddybede i en sekvens på Facebook:

 

31.10. formiddag

Svindende begejstring. Igen skal man lægge øre til fornyede opkog af gamle skrøner om aflad, skærsild og bibel, der ”sælges’ som værende fakta, og som nødvendigvis må provokere en katolik.

TV2NEWS: Folketingets fejring af reformations-jubilæet!
I sig selv rigtig fint, at en sådan dag afføder et sådant arrangement i netop dette forum, – men indlæggene??  . . . Parallelt med dém interviewede studieværtinden to gæster: en folkekirkepræst , Andreas Christensen fra Helligkors på Nørrebro og en historiker Morten Buch Jensen, – suppleret over telefon fra Aalborg: historikeren Frederik Stjernfelt. Det var slemt at høre på indlæggene fra Christiansborg: Pia Kjærsgaard, som i denne sammenhæng er komplet blank for saglig viden, sikkert uden at være klar over det,  og statsministeren, som ikke var stort bedre. Æresgæsten Dronning Margrethe talte osse. Hun var den bedste af de tre, – men der skulle heller ikke meget til at overgå de netop to nævnte.
Men næsten værre end de tre indlæg var det at høre på præsten, som måtte forventes at vide bedre. Gudskelov var de to  historikere i stand til at  sætte tingene på plads.
Ingen katolik var indkaldt. Men hvem skulle osse tænke på det?? Atter et tegn på, at den katolske kirke i DK af idag er en ubetydelig størrelse.


31.10. eftermiddag
:

Så var det noget HELT ANDET at være méd på selve  gerningsstedet, – dér, hvor der virkelig er 500 år at fejre:- nemlig i det tyske WITTENBERG, til festgudstjenesten i Slotskirken kl. 15, – transmitteret af tysk TV. Dét var kvalitet!  Vidunderlig musik, levende liturgi,  økumenisk, skuende fremad, ikke tilbage. Ånden fra Lund-arrangementet ved åbningen af reformations-jubilæums-året den 31. oktober sidste år, var tilbage. Katolske biskopper og præster var tilstede. Som formand for den katolske bispekonference fik kardinal Marx ordet. Men for mig var clou’et, da den protestantiske biskop, der prædikede fremragende, fra prædikestolen direkte tiltalte ‘Mein lieber Bruder’ pave Frans og takkede ham for hans vidnesbyrd om levet kristendom. Og hér skulle man ikke lægge øre til skrøner, heller ikke præsenteres for påstanden  om, at Luther var den første, der oversatte Ny Testamente til tysk. Hans bibel-indsats blev naturligvis omtalt, men det blev talt om en ‘Neuübersetzung’
Jeg bringer her et link til gudstjenesten. Det var storslået og opløftende.
Og lad så dette være nok!

Reklamer

One thought on “– post ‘festum’

  1. MATTHIAS TESFAYE skulle ha’ talt ved dét jubilæum. Det opdagede jeg lørdagen efter, hvor KD bragte et interview med ham. En sammentrækning følger her:

    Mattias Tesfaye mener, at der er behov for at se mere principielt på forholdet mellem religion og politik.
    Inden reformationsåret begyndte, var han på en tur til Wittenberg i Tyskland, hvor han besøgte slotskirken, på hvis dør Martin Luther angiveligt slog sine 95 teser om afladshandelen op for 500 år siden.
    Mattias Tesfaye har siden tænkt over, at islam særligt efter den islamiske revolution i Iran i 1979 har været i gang med en reformation, der på mange måder minder om den lutherske.
    ”Ved reformationen herhjemme indførte kong Christian III jo en straffelov, der lignede Moseloven i Bibelen. Det var bestialsk, og de lutherske teologer på Københavns Universitet spillede den samme rådgivende rolle for kongen og hans efterfølgere, som imamerne har gjort over for ayatollah Khomeini i Iran. Teologerne rådgav kongen, og hans lov var Guds lov. Moseloven er lige så bestialsk som sharia, og dengang kritiserede man Vatikanet for at retspraksis, som var udviklet efter inkvisitionen, var blevet menneskets lov og en forvanskning af Guds ord. Det er præcis det, vi står i med den internationale islamiske vækkelse,” siger Mattias Tesfaye.
    Tesfaye medgiver, at det stadig er et mindretal herhjemme, som er ramt af den islamiske vækkelse, men de vakte lægger et enormt pres på de moderat. I hans optik er den islamiske vækkelse imidlertid ikke først og fremmest en konflikt mellem muslimerne og de europæiske samfund.”Der er en krig mellem muslimer. Mest af alt er det en diskussion mellem moderate muslimer, som for længst har fundet sig tilpas i vestlige, demokratiske, kulturkristne samfund, og så de vakte muslimer, der ligesom Christian III insisterer på, at ikke Moseloven, men sharia skal regulere hele samfundet.”
    ”Vi skal ikke findes os i, at den islamiske reformation slår rødder i vores samfund. Vi har været tættere på at lykkes med det mål, end vi er nu. Den internationale islamiske vækkelse har kun fat i et mindretal, men et mindretal, der taler højt, og som fylder meget. Men hvis det lykkes at understøtte de moderate muslimer i, at de kan leve som et stort mindretal under den gældende grundlov og få skubbet politisk islam tilbage, tror jeg, vi kan leve videre uden problemer som et land med kristne rødder,” siger han.
    ”Jeg synes så også, det er vigtigt, at den almindelige, evangelisk-lutherske folkekirke får meldt sig ind i denne kamp og ikke ender med at stå på politisk islams side i et misforstået forsvar for religionsfriheden. Religionsfriheden er at melde sig ind på det muslimske flertals side. På deres ret til at sende en datter på hf, uden at der bliver set skævt til hende hver fredag, eller på at kunne sende en datter til svømning med en mandlig livredder, uden at de bliver mødt med et ’Går du til dansker-svømning?’ Jeg synes, det kristne Danmark skulle stå på den rigtige side i den konflikt,” siger Mattias Tesfaye.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s