– man runder de hundrede . . .

 

Ligesom jeg over et blogindlæg i juni skrev:KUN og aldeles KUN for liturgiske fagidioter”,  så vil jeg over dette opslag skrive:

KUN for dém, som er interesserede i montfortanernes virke i Dannmark
– og iøvrigt i den katolske kirke i Danmarks postreformatoriske historie.
Alle andre frarådes læsning. De vil kede sig!


HOLBÆK KATOLSKE MENIGHEDS HISTORIE

Den postreformatoriske katolske menighed i Holbæk er grundlagt af hollandske montfortanere. De var kaldt til Danmark af biskop von Euch. De ankom i 1901. De havde fået anvist Roskilde og af biskoppen samtidig fået tildelt alt, hvad der lå nord for den gamle Korsør-Roskilde landevej. Og, – dét må man sige, – ret hurtigt begyndte de at se sig omkring. Allerede i 1902 begyndte de i Ringsted, i 1905 i Slagelse, i 1912 i Kalundborg og i 1914 begyndte de at snuse i Holbæk. I 1915 talte man 10 katolikker i byen og lovede dem en messe om måneden. I 1916 taler man om ‘ikke så få katolikker i denne by og dens omegn’, nok til at man lejer en stuelejlighed i en villa på en sidevej til Kalundborgvej og indretter et kapel til messe hveranden søndag, som superior fra Roskilde, pater Alfons Kerckhoffs indvier den 25. juli. Pateren, der har gjort forarbejdet i Holbæk, er Jan Quaedvlieg. Han forbli’r, – ambulant fra Roskilde, – holbækkernes præst, indtil pater Jan Wijnen i januar 1917 forflyttes fra Ringsted til Holbæk, hvor han ta’r fast ophold og Holbæk så samtidig får sognestatus. I december samme år køber han en loge-bygning på Kastanievej nær stationen,  som indrettes til præstebolig og kirke, og den 02. juni 1918 indvier han sin nye Skt. Lucii Kirke med en, – subjektiv bemærkning, – pompøs stentrappe der lover mere end man bli’r præsenteret for, når man kommer indendørs.

Det er således helt rigtigt, netop i 2017 at fejre 100-året for Holbæk menigheds grundlæggelse.

Og, – sagt i parentes, – ikke forbudt at lade den tanke suse gennem sit hoved, at for hundrede år siden var i dette bispedømme 30 katolikker nok til, optimistisk på fremtiden, at grundlægge en menighed og bygge en kirke. I dag, hundrede år efter, får menigheder med under 300 katolikker stemplet ‘no future’, og ligemeget, hvor meget medlemmerne protesterer, tvangslukkes de, og deres kirker frasælges for øjnene af dem!  Osse selv om de økonomisk bærer sig selv! – Parentes slut.

Er grundlæggelsen af menigheden i Holbæk således ganske klar, er det lidt mere tåget, når man i 2017 fejrer 60-års-dagen for indvielsen af sognekirken, Rigtigt ér det, at det er 60 år siden, at biskop Suhr den 03. december 1957 indviede kirkebygningen, men han indviede den ikke som Holbæk menigheds sognekirke, derimod som Elisabethiner-søstrenes privatkapel. Søstrene havde på dét tidpunkt været i Holbæk i 25 år, tjenende byens syge i det af dem oprettede Skt. Elisabeths Hospital. Selv havde de først boet under loftet i hospitalsbygningen. Senere, da de blev flere søstre, havde de taget en nærliggende bygning til hjælp som bolig for søstrene. I 1957 udvidede de for alvor. En første sal blev bygget på omtalte bygning, så den kunne rumme samtlige søstre, og i forbindelse med bygningen blev opført et nyt, rummeligt kapel, så søstrene nu helt kunne leve deres kommunitetsliv uden for hospitalsbygningen.

Mon de gode søstre i 1957 havde haft bare en anelse om, at de i løbet af relativ kort tid ville ‘indskumpe’ så meget, at de i begyndelsen af 70’erne måtte opgive hospitalet og i 1974 forlade Holbæk for at vende tilbage til deres moderhus i Bad Kissingen i Bayern? Wohl kaum! Ikke desto mindre blev det således.

Nu stod så den daværende lille katolske menighed i Holbæk med to kirkebygninger på hånden. De var nogenlunde lige store: Den gamle ‘ærværdige’, lavloftede, mørke Skt. Lucii  sognekirke på Kastanievej,  ejet af montfortanerne og, – en subjektiv vurdering, – bestemt mere sjælden end køn. Og det til Skt. Elisabeth af Thüringen viede nyere lyse og luftige kapel, som søstrene, sammen med deres kommunitetshus, kvit og frit havde overdraget til bispedømmet (Ansgarstiftelsen).
Én af kirkebygningerne skulle afhændes.

Klogeligt besluttede man at skille sig af med den gamle sognekirke, som montfortanerne solgte til en ungdomsorganisation. Den havde jo som nævnt, før den blev kirke, haft en fortid som logebygning, så den havde intet problem med atter at omstille sig. Sankt Elisabeths Kapel blev nu ‘ophøjet’ til fremtidig sognekirke i Holbæk. Og menigheden var således med ét slag forvandlet fra en Skt. Lucii menighed til en Skt. Elisabeths menighed. Det var som sagt i 1974, – i øvrigt uden dokumentation. Der findes intet biskoppeligt dekret, der stadfæster denne ændring.

Det var imidlertid kun kirken, med sakristi og et enkelt værelse, der af bispedømmet blev overgivet til menighedens brug. Søsterhuset blev af Ansgarstiftelsen udlejet til Holbæk kommune, der brugte det som en slags plejehjem. Derfor indrettede menigheden sig praktisk i søstrenes tidligere kartoffelkælder. En sådan katakombeagtig menighedssal fandt man vist ikke andre steder i Danmark, men den tjente trofast sit formål og dannede ramme om talrige succesrige sammenkomster indtil det i 1995 lykkedes p. Stephen Holm (sognepræst fra 1985- 2011, – med bopæl i Slagelse) og det daværende menighedsråd at få Søsterhuset stillet til menighedens disposition, – dog først efter en festlig retssag mellem stiftelsen og Holbæk kommune angående det økonomiske mellemværende, en sag, som strakte sig over et år og underholdende fyldte avisspalterne i den lokale Holbæk-avis. Sagen faldt ud til kirkens fordel, hvorfor Ansgarstiftelsen herefter smukt kunne gøre afbigt for menighedens 20 år i kartoffel-eksil, idet man pumpede et temmelig stort beløb i huset, som nu smukt indrettedes med menighedsfaciliteter med lys og luft, præstebolig og, – for økonomiens skyld, – med en udlejningsafdeling. I 1996 blev huset nyindviet af biskop Hans Martensen, – meget passende på festen for jomfru Marias optagelse i himlen.

Præsteboligen er osse et emne. Pater Jan Wijnen, som man må betragte som Holbæk menigheds grundlægger, – omend pater Jan Quaedvlieg var den første på banen, – var sognepræst i Holbæk gennem 25 år, fra 1917-1942. Han boede under tag med kirken på Kastanievej. Hans efterfølger, p. Joseph Mesters (1942-1957), erhvervede ejendommene Bakken 9 og 11, som lå midtvejs mellem sognekirken og søstrenes hospital og indrettede præstebolig dér. Pater Mesters var ikke begejstret for kirken på Kastanievej. Han ville bygge en ny og ‘rigtig’ kirke, som skulle indvies til netop helgenkårede Louis-Marie de Montfort, og den skulle ligge på søstrenes grundstykke. En kendt hollandsk arkitekt havde fået til opgave at tegne kirken, og disse tegninger foreligger. Men det blev ikke til noget, idet han ikke kunne enes med søstrene om, hvor på deres grundstykke kirken skulle ligge. I stedet byggede han så mellem de to huse på Bakken en sal, som han vistnok havde planer om skulle afløse kirken på Kastanievej, – men i stedet endte den som menighedssal.

Da en ny kirke således ikke blev til noget, opførte Elisabethinersøstrene deres eget kapel, – dér, hvor de synes, det skulle ligge. Montfortanerne beholdt deres ejendomme i Holbæk indtil den sidste fastboende sognepræst i Holbæk, p. Jan van den Hoek (1967-1985), efterfølger til p. Harry Herberighs (1957-1967) forlod Holbæk. Det var sidst i 80’erne. Hermed var Holbæk menighed indtil 1996 uden præstebolig og uden menighedssal. Men i et lille værelse i tilslutning til kirken, som kommunen havde stillet til rådighed, tog Karl Borromæussøstrenes sr. Engeline van Zijl ophold og gjorde værdifuld tjeneste i  menigheden fra 1990 -1999, – efter at søstre fra samme kongregation, bosat i Kalundborg, ambulant havde hjulpet gennem tre år.

Så nu i 2017 fejrer en siden 1974 talmæssigt mere end fordoblet menighed (ca. 450 medl.) dobbeltjubilæum. Dens vækst er ikke kun et resultat af ivrig pastoral indsats, men mindst lisså meget af udenlandsk indvandring, af tamilske, irakiske og polske katolikker.

Heller ikke kirkens indre ér som det vár ved overtagelsen i 1974. I årene omkring 1990 blev der foretaget en grundig restaurering af Sankt Elisabeths Kir­ke. Alterrummets podium blev udbygget og seks store gulv-kande­labre an­skaf­fet, – fra Skt. Josefs Kirke i Horsens. Den til højre for altret placerede Maria-statue, hentet til Holbæk fra Slagelse, erstatter siden 1987 en tidli­gere træfigur med forkerte proportioner. De noget udtryksløse korsvejs­stationer blev udskif­tet med fine kors­vejsre­lieffer, givet af Skt. Joseph-søstrene, som havde haft dem hængende i deres store kirke i det nu ned­lagte Skt. Josephs Hospital i Griffenfeldtsgade i Køben­havn. Mini-klok­ken, som hang ved sa­kristidøren, blev erstattet af den tidli­gere klokke fra kirken på Ka­stanievej, lige­som det elektroniske orgel fra søstrenes tid udskif­tedes med et 4-stemmers posi­tiv, der senere igen er blevet udskiftet med et bedre, placeret på et nyopført pulpitur på kirkens bag­væg over ind­gangsdøren (1993). Pulpitu­rets opførelse muliggjordes ved en pen­gegave fra de hollandske Karl Bor­romæ­us-søstre, der som nævnt fra 1986 til 1999 var repræsenteret i Holbæk. I forbin­delse med åb­ningen af det ny menigheds­hus i “Søsterhuset” (1996), nymalede menigheden kirken ved egne kræfter, og den på det store kors hængende lidende Kristus, som indtil da havde væ­ret blik­fang midt i koret, blev udskif­tet med en statue, fore­stil­lende den kors­fæstede og opstandne Kristus, som med åbne arme tager imod menighe­den. Statuen blev givet til Holbæk af me­nighe­den i Nyborg, som havde haft den stående på en gang ved sakristiet, hvorefter Mads Wille fra Kalundborg menighed farvemæssigt tilpassede den kirkens øv­rige figurer. Fra den gamle kirke på Kastanievej stammer, – ligesom kor-klokken, der marke­rer gudstjenestens begyndelse, – den store, smukke romanske dø­befont, hugget i fransk kalksten. I 1996 er den blevet rette­lig placeret ved kirkens indgang. Seks kul-tegninger, som benediktinerin­derne i København (Sr. Gabrielle) på et tids­punkt tegnede til Sankt Elisabeths Hospital i Holbæk, hænger nu rundt omkring i menighedshuset, med undtagelse af to bille­der, som findes i kirken: Den hel­lige Louis-Marie de Montfort (1673-1716), mont­forta­nernes stifter, ses på kor-indgangens højre side, og i våbenhuset kirkens værne­helgen, den hellige Elisabeth af Thüringen (1207-31), som giver de sultne at spise. På orgelpulpituret står en statue af hende, forestil­lende det så­kaldte rosen­under. På korindgangens venstre side ses et lille billede af den hellige Frans af Assisi (1181-1226), hvis spiritualitet blev af afgørende betydning for Elisabeth af Thüringens liv og virke.

I tagrytteren, – det lille kirketårn, som i år 2000 blev forhøjet til det dobbelte, – hænger to klokker: Skt. Elisabeth (1946) og  Skt. Montfort (2000).

Op til  50-året for Skt. Elisabeth Kirkes indvielse i 2007 financierede Elisabethinersøstrene en vejrfast statue af den hellige Elisabeth, som Montfortkommunitetet afhentede i Kevelaer i Tyskland og som kommunen velvilligst havde givet plads til, til opstilling udenfor kirken til venstre, – til afløsning af en mindre heldig.  En procession på Elisabethfesten i november fra kirken til statuen var blevet indført og hvert år blev deltagerne påny berørt, når processionen ved aftenens frembrud nåede til fakkelflankerede statue og Raquel Rastenni elektronisk sang sin udgave af den kendte “Elisabeth-serenade”. hvis tekst med lethed kunne associeres til Elisabeth af Thüringen. (link 1)

Med p. Stephen Holms ophør som sognepræst april 2011 afsluttedes den montfortanske æra på stedet. Treoghalvfems år af de hundrede.

På de vestsjællandske menigheders aktuelle hjemmeside er der yderst vellykkede fotos af Skt. Elisabeths kirke. (link 2)

https://www.youtube.com/watch?v=PVsy7T_ZhXA

http://katolsk-vestsj.dk/kirkerne/skt-elisabeth/foto.html

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s