Hold ud, hold ud, hold ud! (21)

– fortsat

 

  1. Fem år i Sorø

Vi er i slutningen af oktober 2016, og fem-års-dagen for vores indflytning i Sorø nærmer sig (09. november). Hvis ikke den biskoppelige forbandelses skygge havde hængt over mig så at sige hele Sorø-tiden igennem, ville det have været en rigtig god tid at se tilbage på, for vi har hér på Lærkevej en vidunderlig ramme om vores nu langt mere end tidligere afslappede hverdag. Vi har virkelig fået optimale forhold og glæder os daglig over dem. En virkelig gave er blevet os til del!

Men den biskoppelige forbandelse har indbyggede internerende, isolerende konsekvenser, og under den vinkel oplever vi parallelt vort hjem som et slags kirkeligt fængsel, som ‘farligt område’ for ægte katolikker, og vi oplever os selv, næsten som varetægtsfængslede med besøgskontrol, – bedre udtrykt: med besøgendes-selv-kontrol, idet det ser ud til, at vort fem-års-jubilæum samtidig bliver et fem-års-jubilæum, ikke bare for manglende besøg af vores biskop, men osse af de vekslende sognepræster og kapellaner i Ringsted, hvis sogn vi tilhører, –  og af sammesteds boende ordenssøstre.  Heller ikke min efterfølger, sognepræsten vest for vort domicil, føler øjensynlig bare mindste trang til, ‘lige at kikke forbi’. Spontane gejstlige besøg hos os holdt op med omsorgsfulde pastor Dieter Timmermanns død.

To søndage forud for ‘jubilæumsdagen’ er evangeliet, – mærkeligt sammentræf, – Lukas’ beretning om Zakækus, og jeg kan, inspireret heraf, ikke dy mig for at begå et opslag på min blog, – under overskriften “I dag vil jeg være gæst i dit hus!”.  Andetsteds på denne blog’en kan det læses i sin helhed, – her blot et uddrag:

I weekenden, som begynder i morgen (31. søndag, år C), skal de til søndagsmessen fremmødte høre evangeliet  om Zakæus.  Af flere grunde er denne Zakæus isoleret fra det ‘gode’ selskab.  Men Jesus vil ikke denne isolation. Uopfordret siger han til ham: “I dag vil jeg være gæst i dit hus!” (Lk. 19,6)

Da vi for fem år siden flyttede ind her, gik vi ud fra, at ihvertfald de professionelt hellige i bispedømme og sogn ville  følge Jesu eksempel og sige til os: “I dag vil jeg være gæst i jeres hus”. Men nej!   Efter nu at have været på stedet i fem år, kan vi nøgternt konstatere det modsatte:

– at vores biskop, – der jvf. kirkerettens canon 384 har som fornemste opgave at “ledsage sine præster og bistå dem som deres hjælper”, gennem nævnte fem år ikke har besøgt os én eneste gang. Han kan jvf. sin aktuelle kalender finde vej til Monaco, det hellige land, Rom og Bruxelles, – men ikke til Sorø.

– at vores på stedet vekslende sognepræster/andenpræst, – bortset fra dybtsavnede sognepræst Torsten Jortzick, – gennem nævnte fem år ikke har besøgt os én eneste gang, – heller ikke, da sognepræsten var identisk med biskoppens generalvikar. Og dét, omend det i kirkerettens canon 529 stk. 1 bl. a. hedder: “For på ret måde at varetage sin hyrdegerning, bør sognepræsten være optaget af at lære og kende dém, som er overgivet til hans omsorg. Derfor skal han besøge dem og dele deres sorger og bekymringer med dem, ganske særligt de betrængte, dém, som er blevet fordrevet fra deres hjemstavn og dém, som er i særlige vanskeligheder”.

–  at de i vores sogn residerende ikke-klausurerede ordenssøstre, som i deres konstitutioner har følgende bestemmelse: “Vi har et arbejdsfelt, som strækker sig fra at bede med og for mennesker til sjælesorg af enhver art . .til den mest beskedne tjeneste, man kan yde et menneske, der længes efter at vide sig elsket”, – gennem nævnte fem år ikke har besøgt os én eneste gang.

Indrømmet: Omend jeg som Zakæus er ‘lille af vækst’ (ihvertfald vertikalt) er jeg ikke klatret op i noget træ, men jeg har da igen og igen været til at få øje på, når jeg med mellemrum har vovet mig indenfor i domkirken eller i min sognekirke.
Og naturligvis har jeg meget mere end én gang inviteret.

Dog! Gennem det seneste år har vi haft en god portion forståelse for ‘de helliges’ udeblivelse. De har naturligvis alle været fuldt op beskæftigede med at fejre “Barmhjertighedens År”!

 

  1. Biskoppelig julehilsen 2016 og romersk nytårshilsen 2017

Årets traditionelle, biskoppelige julehilsen til præsterne har nu osse fået påklistret etiketten ‘Jeg beklager den sene fremsendelse’, så umiddelbart før jul får vi hans julehilsen elektronisk med løfte om samme hilsen efter jul i fysisk form, – med julegave! Julegaven er et eksemplar af ‘katolsk lommebog’ for det kommende år, – egentlig et arbejdsredskab, som ikke bør ‘optræde’ som gave. Til gengæld har vi nu gennem de seneste år fået julegave fra Ansgarstiftelsens kontorchef, som vi præster jo på ingen måde sorterer under, – som regel dyr chokolade, hvor portoen nærmer sig at koste lisså meget som selve gaven. Men sådan er der jo så meget mærkeligt.

På sin trykte fælleshilsen, – i år omhandlende barmhjertighed som en udløber af det afsluttede ‘barmhjertighedens år’, – plejer biskoppen til, tror jeg, hver enkelt præst at tilføje et par personlige håndskrevne ord, – færre eller flere, og her har den elektroniske hilsen den ikke ubetydelige fordel, at tilføjelsen umiddelbart kan læses, hvilket sjældent er tilfældet med den håndskrevne. I år er så følgende omsorgsfulde ord blevet mig til del:

Kære Stephen,   

Lidt sent og først elektronisk modtager du dette års julehilsen. Denne gang lykkedes det mig at fordele stort set alle hilsener til præster manuel, og jeg havde ikke udelukket at se dig ved præstemødet i mandags (hos mig). Den sædvanlige julegave får du så nok først efter jul.

Det er lidt svært for mig at vide, hvad jeg specielt skal ønske dig, for at du ikke skal opfatte mine ønsker som hule. Ønsket om en glædelig julefest og et velsignet nytår kan du dog sikkert godt bruge, det være hermed overbragt.

Selv om jeg til dels godt kan sætte mig ind i, hvordan du har det, så tror jeg også, at det ville forbedre stemningen, hvis du i de forskellige sammenhæng udtrykte dig mindre bittert. Jeg tænker på dine udmeldinger på blog og facebook. Du har selvfølgelig lov til at have din mening og give den videre; men jeg ved ikke, hvor fremmende det er dine relationer med omgivelserne. Opfat ikke dette som en bebrejdelse eller irriteret kritik, men som et forsøg på, at ikke at lade dig gå til i bitterhed. Du vil måske sige, at jeg er årsag til dine fortrædeligheder; men selv om visse divergenser nok vil bestå, tror jeg at en opblødning af retorikken vil virke gavne.

 Med disse ord ønsker jeg dig en glædelig jul og et godt og velsignet nytår og sender de  venligste hilsener

+Czeslaw
              

Samme dag svarer jeg således:

Kære Czeslaw

Tak for elektronisk julehilsen.  Det kan ikke have overrasket dig, at jeg ikke kom til Ehlersvej, heller ikke i mandags, – det er jo som bekendt  ikke mig, der ’skylder’ dig et besøg??

Jeg ser, at din julehilsen opkoger floskler om barmhjertighed fra det netop afsluttede jubelår.  Jeg tror, at du er på det rene med, at jeg  p. t. ikke holder ud at høre mere i dén retning, hvis jeg skal bevare den gode adventsånd, vi ellers p. t. har i huset.

Sluttelig skriver du til mig ’Det er lidt svært for mig at vide, hvad jeg specielt skal ønske dig, for at du ikke skal opfatte mine ønsker som hule’

Jamen, så er det til gengæld  ganske let for mig at svare dig. Nemlig:  At fra dén,  der kan vise barmhjertighed og  lette ens byrder, men ikke gør det, – og vel næppe heller tænker på at gøre det,  bli’r formulerede gode ønsker helt automatisk hule.

Fra april 2010, da du imod kirkerettens krav om diskretion udstillede mig (og andre) i offentligheden, og til og med  juni 2012 sagde jeg i offentligheden  IKKE ET ORD, hverken mundtligt eller skriftligt. Omend opfordringer så sandelig ikke manglede.

Siden dit overgreb på mig som præst, ja, som almen katolik, sidst i juni 2012, er jeg holdt op med at holde kæft! Jeg siger, hvad jeg mener, der bør siges, og jeg siger det på dén måde, jeg mener, det bør gøres. Og jeg kan modsiges. Glæder mig, at du tælles méd blandt mine flittige læsere på blog og facebook, men selvfølgelig:  Det er jo, siger ret så mange mennesker, spændende og godt skrevne tekster.

BITTERHED er noget, ingen mit liv igennem har villet påskrive mig.  Men der er nok et gran af sandhed i, at det er en tilstand,  jeg kunne være på vej ind i. Og du har ihvertfald  helt  ret i, at du er årsagen! Gennem nu  4½ år  fastholder du mig i en for mig (og for mange) totalt urimelig situation og dermed fremmer du selv, hvad du godt ville være foruden.

Hvis en voksende bitterhed hos mig VIRKELIG skulle være dig et problem, – og ikke bare en hælden-vand-ud-af-ørerne, – SÅ GØR NOGET VED DET!! . . .
DÉT kunne måske føre ad vejen til dét, du udtrykker ønske om.
Og gi’ dig selv en ærligere, en glædelig jul.
For ingen, der piner andre, – og  jeg er jo ikke den eneste,  – kan vel have en glædelig jul??

Stephen

 

Frau Wegan, min romerske advokat, havde stillet mig i udsigt, at Signaturaen nok ville være klar med en udtalelse inden jul, men forsinkende elementer dukker igen og igen op, og i en nytårshilsen 2017 taler hun om medio februar, – som i begyndelsen af februar forskydes  til medio marts. Når jeg tænker på, at sagen i Rom for alvor blev indledt juli 2015, så må jeg nok sige, som Gitte Hænning sang det midt i 60’erne, at de skynder sig langsomt. Og lad mig roligt tilføje: For langsomt!  Faktisk uanstændigt langsomt. Frau Wegan fortæller, at hun aldrig før har oplevet noget lignende og er helt enig med mig. Hun fortæller, at blandt dém i domstolen, som skal behandle sagen, har dén og dén fået influenza, den anden er p. t. i udlandet, den tredje er faldet ned af trappen og har brækket benet og så fremdeles. . . Vel brugte biskop Kozon ti måneder til at få de udbedte dokumenter oversat (hvad har dét mon kostet??) og afleveret.  Han har bestemt osse overholdt princippet “Eile mit Weile”,  men hele den langsommelige proces kan retfærdigvis ikke alene tilskrives ham.

https://www.youtube.com/watch?v=JDYRiu1g05U

– fortsættes

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s