Hold ud, hold ud, hold ud !! (25)

– fortsat

  1. Intermezzo II: Lys og glæde sidst i august (2017)

Som altid går jeg efter frokost ind på min mailbox for at tjekke indgået post. Osse fredag den 25. august. Og hvad ser jeg? Indgået post fra Casper Emanuel Lund . . ??? . . Jeg gnider mine øjne. . . Hvad nu? Logger ind . . .

Kære Stephen,

Længe har jeg siddet og stirret på det blanke papir og forsøgt, at finde de rette ord, men hvordan begynder man et brev til et menneske, man har påført så meget smerte? Jeg ved det ikke

Jeg har været i tvivl, om jeg overhovedet skulle kontakte dig. Om det måske var bedre, at lade være for ikke at forstyrre den fred, du (forhåbentlig) har fundet i Maison Montfort i Sorø. Når jeg alligevel vover det, så er det fordi jeg vil lade det være op til dig, at afgøre hvad der videre skal ske.

Jeg vil ikke forsøge at undskylde hvad der dengang fik hele sagen til at rulle (m.h.t. Peter og Berlingske) eller forklare, hvordan det hele kunne komme så vidt. I stedet vil jeg takke dig for den tid jeg var hos dig og Claus i Slagelse. Dine prædikener, den fyldte kirke søndag efter søndag, vores køreture rundt på Vestsjælland, vores tidebøn og rosenkrans. Alt det er jeg utroligt taknemmelig for.

Derfor vejer det også tungt på min samvittighed, at jeg har bidraget til at tilsmudse dit eftermæle og kastet en skygge over alt det fantastiske arbejde, du og Claus i så mange år har udført. 

Jeg tror jeg vil stoppe her. Som sagt, så vil jeg lade det være op til dig, hvad der videre skal ske. OM der skal ske noget.

Jeg beder om din tilgivelse, men forventer den naturligvis ikke.

Guds fred.

Casper

Noget sådant modtager man syv år efter, at det har fundet sted. Miraklernes tid er så sandelig ikke forbi! Jeg er uærlig, hvis jeg ikke nævner, hvor hjertensglad jeg bliver. Den udstakte hånd ta’r jeg naturligvis imod. I mit mailsvar senere samme dag skriver jeg bl. a.:

Jeg ta’r imod din undskyldning. Og jeg tilgi’r dig.
Ellers må jeg jo holde op med at bede Fadervor.
Vi høres og ses!

Selv om jeg kvier mig en lille smule ved det, synes jeg, at jeg må videresende mailen til biskoppen, som vist ikke i dette stykke kan påklistre mig, ikke at tale og handle ‘præsteligt’. Jeg gør det med følgende indledningsord:

Kære biskop.
På min indbakke finder jeg vedhæftede mail.
Selvfølgelig var det dagens overraskelse. Det håber jeg osse, det bli’r for dig.
Casper Lund  er i denne mail et så stort menneske, at han kan bede om undskyldning og om tilgivelse. Det er der andre, der ikke kan!
Jeg har i sinde at tage imod undskyldningen, og som kristent menneske må det være naturligt at tilgive.
Jeg føler mig lidt illoyal overfor dén, der viser mig så stor tillid, når jeg til dig fremsender mailen, men jeg mener,  at jeg bør gøre det.
Jeg beder dig udvise dybeste diskretion.
Men du må da gerne fortælle din generalvikar, som i 2010, – efter at du i 2008 havde lovet mig, at jeg aldrig mere skulle høre om denne sag,-  alligevel opsøgte de to herrer for at få et opkog af sagen, –  til skade for mig.
Naturligvis går en kopi af denne skrivelse til mine advokater i Rom og i København.

Mange hilsener. Jeg håber, du glæder dig sammen med mig
Stephen

Hvad jeg får som svar, ryster samtlige, som jeg viser det. Hvordan disse udtrykker sig, skal jeg lade være uskrevet. Igen viser dén mand, som skal være som en far for sine præster, en himmelråbende mangel på empati:

Kære Stephen,
Tak for din e-mail.   M.h.t. Casper Lund burde han for god ordens skyld sende sin e-mail til Niels eller mig, hvis det skal kunne betragtes som en tilbagekaldelse af anklagerne. Du skriver, at jeg gerne må informere Niels, så selv om du maner til yderste diskretion, vil det vel ikke være et brud på den at vise ham mailen, hvilket dog stadig skulle betyde, at Casper selv skriver til Niels eller mig.
Med de venligste hilsener
+Czeslaw

Efter at have sundet mig et par timer, sender jeg følgende gensvar:

Kære biskop.
Jeg håbede, som jeg skrev, at du ville glæde dig sammen med mig, men burde have vidst, at det aldrig kunne blive tilfældet. I stedet skriver du, hvad Casper “burde, hvis”.
Casper bør overhovedet ingenting.  Han har skrevet til mig. Dén mail har jeg i tillid delt med dig, selv om jeg burde vide, at tillid til dig aldrig medfører noget positivt. Jeg har med halvdårlig samvittighed videresendt Caspers så personlige mail til dig, og jeg forsikrer dig, at den er videresendt med den 100%s ordlyd, som jeg har modtaget. Jeg lyver ikke! Det gjorde jeg heller ikke, da jeg på min blog citerede Henrik for at fortælle, at det var dig, – og ikke ham, – der ville have ham til Rom til studier.
”Betragtes som en tilbagekaldelse af anklagerne”, – du mener beskyldningerne. . . Jamen læs dog, hvad manden skriver. Det ér, hvad det skal betragtes som!  Desuden kan det aldrig tilbagekaldes. Det står på tryk alle steder. Men nu er der én af dem, der falskt har beskyldt mig, og siden har gået med dårlig samvittighed i syv år og ikke længere kan bære det. Og at han lader mig det vide, gør mig godt.
Ja, du må vise, læs ‘vise’, ikke sende, mailen til Niels, – sammen med min indledende bemærkning til dig i samme mail.

Jeg har ikke fået svar og udbeder mig det heller ikke. Hvad skal jeg med et svar fra en mand, som ikke har flair for det mest basale m. h. t. medmenneskelighed???

Men efterfølgende, den 02. september, får jeg en reaktion fra Casper på mit mail-svar til ham, – som gør mig godt, og som jeg naturligvis osse prompte videresender til mine advokater i Rom og København, – og til biskoppen:

Kære Stephen,
Tak for din mail. Jeg er blevet meget glad for dit venlige svar.
Jeg vil sige dig tak for din venlige modtagelse af min mail og for din evne til at tilgive. Det kan ikke have været let.
Jeg er ked af, at jeg lod mig bruge som en brik i det karaktermord, du blev udsat for. Det var dybt uretfærdigt og det kom meget bag på mig, at Peter pludselig ønskede at være anonym, da sagen begyndte at rulle. Det har senere fået mig til at betvivle sandhedsværdien af hans anklage.
Jeg håber du, trods de mange voldsomme skæbneslag, trives i Sorø og finder styrke og trøst hos Claus og din trofaste flok af associerede.
Guds fred.
Casper

Samtidig ser jeg på vor lokale kirkes hjemmeside en hoved-artikel med et pave-citat som overskrift: ”Lær os ældre at håbe, tilgive og komme videre!” (Pave Frans til de unge i Columbia). Jeg bli’r helt glad og tænker så, at det jo faktisk ér, hvad Vorherre netop har givet mig kraft til at gøre! Og håber så på, at min biskop osse får det lært, hvis han engang skulle nå til ’skelsår og alder’.

(- netop nævnte udtryk randt mig i hu, fordi jeg kom til at tænke på en katekismusoverhøring fra fjerne tider, hvor en lille pige en smule havde blandet sine tillærte begreber. Spørgsmålet lød: “Hvem kan gyldigt firme?”, – hvorpå hun uden blinken svarede: “Enhver biskop, som er kommet til skelsår og alder!”)

Men i hvert fald har Kozon, som jeg i min mail tillod ham det, vist den til sin generalvikar. Og det fik samme ret hurtigt til håndvasken og næsten endnu med sæbe på hænderne sender han mig medio september følgende mail, – som jeg oplever som en aktualisering af 1. mosebog kap. 3 vers 13:

Kære Stephen.

I din mail til biskoppen skriver du, at jeg i 2010 skulle have opsøgt Casper og Petar. Det er ikke i overensstemmelse med sandheden. Om det var journalisterne, der opsøgte Casper eller omvendt, ved jeg ikke; men sagen rullede, da Casper med navns nævnelse og stort fotografi over to sider i Berlingske Søndag klagede over, at hans sag mod hans vilje var blevet lukket, hvilket fra min side offentligt førte til tilbud om at åbne den igen.  

Jeg undrer mig over, at Casper kan sige, “Jeg er ked af, at jeg lod mig bruge i det karaktermord, du blev udsat for.”. Det var ham, der tog sagen op igen af egen kraft.

Venlig hilsen
Niels

I stedet for at række et håndklæde svarer jeg straks generalvikaren, at sæben ikke er stærk nok til at fjerne skidtet, og sender samtidig biskoppen en kopi, – ikke af sæben, – men af min svarmail:

Kære Niels.

Jeg har modtaget din mail.
Jeg vil, når jeg engang i næste uge ser ham, konfrontere Casper med den..

Jeg holder mig til følgende:
En beskyldning mod mig blev rettet i sommeren 2008 fra de to herrer Petar og Casper
Kirkeretsligt korrekt (hvad ikke var tilfældet i 2010) blev forundersøgelsen efter can. 1717 foretaget diskret.
I september s. å. erklærede Casper sig som værende ude af sagen. Dét dokument har I.
I november s. å. tilbagetrak Peter sin beskyldning. Dét dokument har I.
I november s. å. modtog  jeg skrivelse fra biskoppen, at sagen havde været behandlet korrekt, at den var afsluttet, og at jeg kunne være forsikret om ALDRIG MERE at skulle konfronteres med den (frit efter hukommelsen, kopien med den rigtige ordlyd har I).

Jeg er fuldstændig ligeglad med dobbeltsider i Berlingske ’Skidende’. Og om, hvad Casper dér har måttet ytre. Din opgave havde været at gøre din souchefs ord til mig troværdige og fortælle Berlingske, at I kunne dokumentere, at der m. h. t. den sag ikke var mere at komme efter, – i stedet for at lade dig ’inspirere’ af samme dengang modbydelige avis til at gøre bispedømmet til en børnehave og opsøge de to klynkende. Det var således ikke Casper, der ’tog sagen op igen af egen kraft’. Det var dig!

I sin bog fortæller Frederik om, – men jeg er åben  for, at det muligvis er usandt, det ér jo ret så meget i dén bog, – hvordan Berlingske  presser dig, men hovedindtrykket fra nævnte bog ér, at du ret hurtigt gør dig til bon-kammerat med ham, og i din åbenmundethed overfor ham gi’r indtryk af håb om, nu endelig at få skovlen under mig.

Und wenn das nicht gelingt, dann haben wir andere Methoden.

Mh
Stephen

Jeg har ikke hørt videre. . . .   Men jeg har spurgt Casper om hans holdning til, at jeg bringer denne beretning på min blog. Han havde ikke det fjerneste at indvende.

 

  1. To mails på en oktoberdag (2017)

Den første mail er fra den ene af bispedømmets to arbejdsmiljørepræsentanter og omhandler resultatet af den arbejdspladsvurdering, som vi præster har foretaget via et os tilsendt skema:

Kære medbrødre,
Efter den sidste arbejdspladsvurdering (APV ) har vi  gennemgået besvarelserne. som primært omhandlede dårligt arbejdsmiljø grundet konflikter samt kritik af grupper af præster.  . . .

Resultatet af vurderingen undrer ingen, der er ‘i møllen’. Dårligt arbejdsmiljø skyldes altid et firmas ledelse, og yderst prekært er det, når det drejer sig om et firma, hvor kristendommens principper formodes at være i højsædet. “I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”.

Jeg er kun bekendt med få medbrødres besvarelser, plus naturligvis mine egne, som alle har bidraget til nævnte vurderingsresultat.

En ændring vil kun kunne tilvejebringes med udskiftning af ‘firmaets’ ledelse. Det er den normale konsekvens, – lige nu hører jeg med det ene øre nede fra stuens TV-apparat:  “Anna Mee Allerslev trækker sig som københavnsk borgmester på grund af massiv kritik”, – men en sådan løsningsmodel er i vort ‘firma’ udenfor det muliges grænser.

Så vi fortsætter med at leve under overskriften:  dårligt arbejdsmiljø, grundet konflikter! Og trøster os med ord fra Prædikerens bog, kap. 3:  Alt har sin tid. . .”

En parentetisk tilføjelse: En præstekollega har fortalt mig, at han havde besøg af biskop Kozon. Biskoppen sidder i en stol, og præsten siger til ham: “Jeg beundrer dig, Czeslaw!”. Kozon retter sig lidt op i stolen, og præsten fortsætter: “Jeg kender faktisk ikke ét eneste menneske, der bli’r mødt med så massiv kritik som du, og som er i stand til at være fuldstændig upåvirket af det!” . .   Præsten mente, at Kozon modtog replikken som en kompliment. . .


Den anden
mail er fra min romerske advokat Martha Wegan. Endelig! To.et-halvt.år efter Højesterets overtagelse af sagen:

Alleluja! Alleluja!
Am 29. November 2017 um 9.30 wird das Richterkollegium der Ap. Signatur Ihre causa entscheiden.
Die Richter sind: Card. Leonardo Sandri, Card. Joseph Versaldi, Exc. Philippo Iannone, O.Carm. Exc. Ioannes Villibrordo Maria Hendriks, Card. Mamberti, Praefekt
Der Ponens, Hauptrichter, ist Card. Versaldi

Mit allen guten Wuenschen
Martha Wegan

Rart, at sagen nu ser ud til at komme til en afslutning. Og jeg er glad for Frau Wegans gode ønsker. Hun har gjort et flot stykke arbejde. Den 05. oktober havde hun meddelt mig, at pave Frans havde udnævnt fem nye dommere til Signaturaen, blandt dem tit. ærkebiskop Frans Daneels o. præm., som, da jeg i 2015 anlagde sagen, var domstolens sekretær, og som jeg tror har hjulpet mig til antagelse af den. Hám skrev jeg nu til dagen efter, ønskede ham tillykke med udnævnelsen og spurgte ham, om han måske kunne udvirke en fremskyndelse af sagsbehandlingen. Det ‘mistænker’ jeg ham nu for, at han har gjort.

Men at det er kirken, der skal dømme i en klage over kirken, – at det er biskopper, der skal dømme i en klage over en biskop, er, – for at sige det mildt, – ikke umiddelbart tillidsvækkende. Og dét faktum, at parternes advokater, for slet ikke at tale om anklagede eller anklagende, ikke må være til stede under behandlingen den 29. november, gi’r ikke et indtryk af normale regler i en retsstat.
Jo nærmere dagen rykker, jo mere svinder tilliden . . .

– fortsættes

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reklamer

2 thoughts on “Hold ud, hold ud, hold ud !! (25)

  1. Det var forfærdeligt, hvad du/I blev udsat for af ondskabsfuldheder dengang i 2010/2011 og forfærdeligt har det været at opleve den forfølgelse som vedvarende fulgte dig, Stephen Holm, fra biskoppens side og som i 2012 førte til, at vi i det samlede menighedsråd i Kalundborg nedlagde vores mandat i protest mod biskoppens ageren overfor dig. Nu kan biskoppen takke sig selv for, at forløbet er kommet på skrift her i din blog, for havde du ikke efter de første horrible år taget bladet fra munden, var du blevet “ædt” indvendig i frustration og afmagt og som Ove Carlsen skriver ville havde knækket dig fuldstændig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s