Hold ud, hold ud, hold ud !! (28)

– fortsat

32.  Intermezzo III: Reaktioner, .  . og mangel på samme.

Efter at have modtaget den fulde domsudskrivelse fra Signaturaen, efter på kirkens hjemmeside at have læst biskoppens upræcise og for mig ikke-fyldestgørende udmelding om konsekvenserne af dommen, efter at have meddelt ham, at ‘så let går det nu ikke‘, nu afventende den af mig efterspurgte helende aktion fra ham, har jeg tid til at reflektere over forskelligt, bl. a.:

Da den biskoppelige forbandelse over mig af 20. juni 2012 dengang var at læse på kirkens hjemmeside, affødte den straks avisoverskrifter som f. eks.:

Biskop forbyder katolikker at bruge præst, – må ikke forestå offentlige gudstjenester! (Kr. Dagb.)
Biskop undsiger anklaget katolsk præst. Han skal holde sig væk fra kirken
(Berlingske)
Biskop bandlyser sexanklaget præst (Nordvestnyt)

Mærkeligt, hvordan der NU presse-mæssigt bli’r taget imod en klokkeklar udmelding fra den højeste kirkelige myndighed, egentlig fra paven selv, offentliggjort på samme kirkens hjemmeside. Udmeldingen er, – i lighed med den i 2012, – lanceret under overskriften: “Meddelelse vedr. pastor Stephen Holm” . . . Egentlig burde der denne gang have stået: “Meddelelse vedr. biskop Czeslaw Kozon”, for nyheden er jo denne: At Kozon er dømt af kirkens højesteret for kirkeretslig ulovlig opførsel overfor en præst og at denne ulovlighed skal bringes til ophør, hvilket så medfører nyheden osse om mig. En rettelig overskrift på hjemmesiden havde måske trukket avis-overskrifter som f. eks:

Dansk biskop sat på plads af pavens domstol
Katolsk biskop irettesat af Rom
Biskop dømt af Rom for ulovlig behandling af en præst gennem seks år!

Men nej. Jeg har ikke set nogetsomhelst, – endnu . . .

Muligvis kan forklaringen ligge i, at man ikke kender til denne faktisk ret exceptionelle nyhed. For hvilke aviser gider mon bruge tid på at læse den danske katolske kirkes hjemmeside??  Dog . . jeg er sikker på, at én avis gør det, nemlig ‘Helligtidende’, normalt kaldet ‘Kristeligt Dagblad’. Netop denne fromme avis var Kozon yderst behjælpelig, da han i 2012 ville udstede sit forbud mod mig, – femten måneder efter, at beskyldningerne mod mig var færdigbehandlede, afsluttede og henlagte. Et par dage før forbandelsens udstedelse havde den hellige avis, – som jeg tidligere har nævnt det i denne bogs andet kapitel, – bragt to artikler om mig med egentlig uartige overskrifter:
14, juni: “Katolsk præst fortsætter trods mistanke”
15. juni: “Mistænkt præst skræmmer katolikker fra kirke”
Og, – som nævnt – staks efter ‘bandbullen’s offentliggørelse:
26. juni: Biskop forbyder katolikker at bruge præst, – må ikke forestå offentlige gudstjenester!
Men nu er den retskafne, før så meddélsomme avis, totalt og aldeles tavs!? . . . .
Det kan vel næppe hænge sammen med, at biskop Kozon er i bladets repræsentantskabsstyrelse og Jeppe Duvå, sognebåndsløsende katolik til Skt. Ansgars sogn, er redaktionschef? . . . Nej, – mon dog ???

Tavs er osse sognepræsten på Vestsjælland. Ikke et ord til mine tidligere menigheder om, at den pavelige domstol har meddelt biskop Kozon, at han gennem de seneste 6 år har behandlet deres sognepræst gennem 26 år kirkeretsligt ulovligt og pålagt biskoppen at ‘rette ind’.

Men i ‘katolsk orientering’ skal meddelelsen jo nødvendigvis bringes. Og jeg kan levende forestille mig sceneriet: Den daglige, flittige og imødekommende redaktør, der gerne vil meddele klart og korrekt, biskoppen, som gerne vil meddele så ‘sløret’ som muligt og nok befaler, at opslaget fra hjemmesiden bare skal gentages. Og den såkaldt ansvarlige for presse-foretagenet, – ham, som kaldes bispedømmets informationsCHEF, men som på ingen måde er dét, han kaldes, derimod informationslakaj og andensekretær og hér sikkert ‘en lus mellem to negle’. Jeg forventer en biskoppelig-censureret offentliggørelse, som det tidligere sovjetiske “Prawda” ikke ville have kunnet leveret bedre. Og jeg er sikker på, at et evt. efterfølgende læserbrev fra mig ville blive nægtet optagelse, læs: bortcensureret.

De ‘katolske’ facebook-grupper bragte lynhurtigt nyheden videre. Jeg er kun medlem af én (mere end nok) af disse efterhånden ret så mange grupper, og på denne side strømmede lykønskningerne mig imøde, naturligvis til min glæde. Privat kom der fra præstekolleger o. a.

Men på et tidspunkt blev jeg af gode venner gjort opmærksom på, at der osse lød andre toner. De var at læse på en anden ‘katolsk’ facebook-gruppe, som jeg aldrig ‘besøger’. At forskellige meninger hersker, er vel at forvente, og hér var der stemmer, som bestemt ikke var parallelle med gratulanternes. Et par stykker udtrykker, ganske enkelt fornærmelse, forargelse, for ikke at sige vrede. At en person, der altid er ‘på krigsstien’ m. h. t. mig, på sin sædvanlige perfide måde, grænsende til de injurierende, gør det, er ganske at forvente. Men umiddelbart overraskende for mig ér det, at en ordenssøster, som ydermere beklæder offentlige hverv i bispedømmet på totalt uhæmmet måde gør det, – øjensynlig osse overraskende for den pågældende facebook-gruppes administrator, der føler nævnte tråds indhold så ubehageligt, at hun, jvf. sin sides regler, på et tidspunkt vælger at slette den. Først stempler søsteren Signaturaens afgørelse som tvivlsom, af den simple grund, at man ikke kender mig i Rom. Det gør hun for øvrigt heller ikke, – jeg har aldrig ført en samtale med hende. Ikke desto mindre får jeg med navns nævnelse det glatte lag: Jeg bliver diagnosticeret og karakteriseret: Jeg er manipulerende, agerende i det skjulte, narcissist, had- og hævnprædikant, syg i hovedet, skadeforvolder, paralleliseres med Barabbas fra NT m. m.

På et tidspunkt kalder hun mig på sin egen profil ‘sladderhank’, fordi jeg har kontaktet hendes provincial. Her har hun for såvidt ret og er endda på ‘evangelisk grund’, idet Jesus, jvf. Matthæus, jo tydeligt siger til os, at begyndelsen altid skal være “under fire øjne”, hvilket jeg så, i modsætning til hende, med en personlig henvendelse har søgt at råde bod på.
På samme profil fortæller hun, at hun, – i modsætning til mig, – har et fint forhold til sine foresatte.

Hendes “I modsætning til mig” er ikke svært at bevise, – forholdet ér afgjort belastet, – læs bare hele min “Hold ud, hold ud, hold ud”- beretning. Af og til har det trøstet mig, at jeg ikke er alene, at ‘et godt forhold’ havde Peter Schindler heller ikke, og nu opdager jeg tilfældigt, ved læsning af den lille bog “Kirke i kamp”, at det havde Hubert Messerschmidt så sandelig heller ikke. Jeg vil ikke på nogensomhelst måde sammenligne mig med disse to markante, danske katolske præstetyper, – sådanne fandtes dengang, – men en overraskende trøst gennemtrængte mig alligevel, da jeg om Hubert læste følgende passage: “Hans forhold til bispedømmet var et smertefuldt problem. Han var et uregelmæssigt verbum, som ikke passede ind i billedet. Han blev osse oplevet af mange som en urostifter, en provo. Hans skæbne vár, at med- og modspillere, i et lille bispedømme som vort, just ikke hang på træerne “

– fortsættes, og afsluttes snarest

Reklamer