Hold ud, hold ud, hold ud !! (29)

   fortsat

    33. Jeg vil ud med manér!

– og det kommer jeg sandsynligvis ikke, for dét har den ansvarlige for de mange års ‘fængsling’ helt tydeligt ingen intention om.

For ikke at forstyrre påskens højtid, havde jeg ventet indtil natten efter 2. påskedag med at sende biskoppen følgende mail:

Til  Czeslaw Kozon
biskop af København

For over en uge siden henvendte jeg mig til dig, og du krøb uden om et svar gennem formuleringen: “Vi må finde en anden kommunikationsform”.
Straks bad jeg dig om forslag til, hvilken form du kunne forestille dig, men indtil nu har jeg intet hørt fra dig. Ved afslutningen af påskehøjtiden må jeg derfor benytte mig af gængs kommunikationsvej og tilmaile dig som nu følger:
Dommen fra Signaturaen i  Rom, – ikke over mig,  men over dig, – er ikke AFSLUTNINGEN på et forløb, men BEGYNDELSEN til en forestående oprydning.  Som du skrev til min advokat 12. april 2016 ‘vil afgørelsen fra Signaturaen afklare mange ting’.  Afgørelsen foreligger nu. “Afklare mange ting” skal derfor nu påbegyndes!

Som hjælp til din hukommelse opstiller jeg gerne ret så ‘mange ting’:
1. din kirkerets-ulovlige suspension af mig (og andre, foråret 2010-2011), som hængte mig ud til folkedomstolen.
2. din manglende reaktion overfor Nadia Tecza (og Birgitte Tecza) på deres falske beskyldninger mod mig  (januar 2011)
3. din tavshed m. h. t. min pensionering som sognepræst (2011) , hvor du, – skønt dokumentation på frivillighed foreligger, – ikke offentligt modsagde “tvunget på pension”, hvilket  er at opfatte som ansøgning om pension under falske forudsætninger hvilket dermed tvivlsomgør processen.
4. din grundløse tilbagekaldelse af din godkendelse af Montfortkommunitetet, som på ingen måde havde haft nogensomhelst ulovlig fremtræden, hvilket igen gav anledning til ydmygelse og mistænkeliggørelse af mig.
5. din kirkeretligt ulovlige hængen mig ud i den totale offentlighed ved offentliggørelse af den af dig konstruerede personalesag, som du forkyndte, ikke bare for de implicerede, men for hele kongeriget Danmark ved at sætte dine uhyrlige bestemmelser på kirkens officielle hjemmeside (2013)
6. din totale mangel på beskyttelse af mig som din præst, påvist ved fra bispedømmet uimodsagte  overskrifter i pressen som f. eks “Stephen Holm blev fjernet efter beskyldninger om overgreb på børn” (2012),  “Biskop bandlyser sexanklaget præst” / “Biskop undsiger anklaget katolsk præst” (2013),  “Stephen Holm er tidligere katolsk præst” (2014).
7. din hængen mig ud i min ny menighed i Køge, hvor du forbød mig, – udover dine ulovlige bestemmelser, – at være sekretær i menighedsrådet og foreslå salmer (2014)
8. dine videre krænkelser af min person, beskrevet i min advokats henvendelse til dig, osse via den kirkelige domstol og Nuntiaturet, –  fra 08. juni 2015 til overfor citerede skrivelse af 12. april 2016, – uafsluttet.
9. din aktuelle mangel på enhver form for undskyldning i din offentliggørelse, – i øvrigt med faktuelle fejl, – af Signaturaens dom over dig af 23. marts 2018.
10. din aktuelle mangel på ethvert initiativ til offentligt at gøre godt, hvad du gennem otte år har forvoldt af ondt.

Da vi åbenbart ikke kan kommunikere, må jeg have min advokat ‘på banen’. Nu, hvor det helt klart fra Rom er markeret, at du har handlet kirkerets-stridigt overfor mig, vil advokatregninger for den mig  nødvendige bistand for, at min retssikkerhed ikke skal lide tort, blive sendt til Ansgarstiftelsen. Som biskop har du mig som præst i ‘dit brød’ og naturligvis vil du ikke forlange, at jeg ud af en dansk præsteløn skal kunne betale sådanne udgifter. Ikke desto mindre har jeg dog, indtil sagen nu er blevet afgjort, ved hjælp af godgørende folk, selv afholdt dem. Men det sker ikke fremadrettet.

Du vil høre fra min advokat snarest. Allerede den 09. marts har han henvendt sig til dig uden at få svar. Afviser du enhver forhandling, eller undlader du at svare os indenfor 15 dage efter min advokats snarlige  henvendelse, ser vi os nødsaget til, atter at indlægge hierakisk rekurs, – at lade Rom vide, at nok har du handlet på Signaturaens afgørelse ved at offentliggøre, at dine pålæg var ulovlige, men at du intetsomhelst har foretaget  for at råde bod på de betydelige skader,  din ulovlige forholden gennem otte år har forvoldt.  Indenfor samme 15 dage vil kontakt til aviser / dagblade ikke blive foretaget.

Sendt samtidig til min advokat.
Med de allervenligste hilsener

Den i min mail bebudede henvendelse fra min advokat, rummende ovennævnte temaer, formuleret anderledes, men bestemt ikke mindre skarpt, afsendtes til biskoppen 6. påskedag. Den 12. april modtager advokaten kvittering for modtagelse af begge skrivelser. Biskoppen betegner den seneste som ‘konstruktiv’ og lover hurtigst muligt at svare på de enkelte punkter.

Det gør han i et brev, modtaget af min advokat den 19. april, videresendt til mig d. 20. Et svar, – manglende enhver form for moral og etik, –  der typisk glider af alle tilsendte argumenter. Det er ufatteligt, at dén mand ikke fatter, at det er HAM, dommen fra Rom handler om: En biskop, der har handlet ulovligt!

En præst, som jeg har vist korrespondancen, skriver til min advokat bl. a.:

Stephen Holm har sendt mig brevvekslingen mellem dig og Czeslaw Kozon, og ligeså opmuntret jeg blev ved at læse din henvendelse til Kozon om en anstændig oprejsning og i bedste fald undskyldning til Stephen Holm, ligeså nedslået blev jeg, da jeg læste biskoppens vrangvillige og ansvarsafvisende svar.
Jeg vil gerne ventilere min og andre klerikeres forargelse og harme over den mildest talt pinlige, umoralske og ukristelige afvisning af enhver form for egentlig forsoning, oprejsning, undskyldning,
Det er ikke akceptabelt at en leder, vor “overhyrde”, efter Signaturaens dom ikke vil eller ønsker at gøre, hvad der måtte være muligt for at gøre uret til ret. Denne lunkne kryben uden om er så langt fra en biskops aflagte løfter, som man kan komme.

Biskoppen afviser de enkelte punker i advokatskrivelsen med begrundelsen, at han ‘ikke ser ‘:
“Jeg ser intet problematisk i formuleringen . . .
“Jeg ser heller ikke, at der udover . . .
“Jeg ser fortsat ingen anledning til at gå videre . . .

Det lader til at være et kronisk problem hos Excellensen: Nedsat synsevne! Jeg har lige haft en lille korrespondance med ham vedr. kalender-placering af en ny Maria-mindedag, som er blevet indført for hele kirken og skal fejres første hverdag efter pinse. Det er ifølge den universelle kalender mandag, for denne kalender kender ikke til det faktum, at i Danmark, – og i enkelte andre lande, – fejres pinsen to dage, nemlig 1. og 2. pinsedag. Jeg foreslog ham derfor, i vor lokale kalender at ‘skubbe’ den til om tirsdagen. I svaret, jeg fik, lyder det bl. a. således:
“Jeg ser ingen grund til at fravige universalkalenderen . . .

Folk, som har fysiske synsproblemer, bli’r normalt henvist til en synsprøve, som kan fastslå, om den prøvede har brug for briller, eller måske for nogle stærkere end de aktuelle. At biskoppen generelt ‘ikke kan se’, er et alvorligt handicap, når man som han skal beklæde en lederstilling, og rigtig problematisk bli’r det, når han normaliserer sin reducerede synsevne:  Når biskoppen ikke kan se, ér der ikke noget at se, – selvom andre tydeligt ser. Når han så heller ikke ønsker at se, hvad andre ser, er der ingen vilje! Og hvor der ingen vilje ér, er der heller ingen vej. Men  . . .  og dét kunne man spørge sig: Er den virkelige årsag at finde i dét udsagn, som Antoine de Saint-Exupéry lægger ‘Den lille Prins’ i munden: “Mennesket ser kun rigtigt med hjertet” . . så biskoppens syns-problemer i virkeligheden er en hjerte-fejl??  – jvf. Ordsprogenes bog, hvor det i kap. 2 bl. a. hedder: “Forsøg at forstå med hjertet, for hvis du søger dybere indsigt og dømmekraft, skal du nå frem til gudsfrygt og forståelse. For Gud vogter på den retfærdiges kurs og bevarer dém, der er overgivet til ham!”

Mest grotesk er det, når biskoppen svarer advokaten på næstsidste afsnit af min mail, idet han, endnu engang henvisende til sint problem, skriver:
“Jeg har også modtaget din faktura . ., men ser ingen anledning til, at betalingen af nævnte regning pålægges bispedømmet!”

Da det er jo mig, og ikke advokaten, der har tilsendt biskoppen fakturaen, er jeg nødt til at skrive til ham og give ham fuldstændig ret! Jeg ‘ser’ heller ingen anledning til, at betalingen pålægges bispedømmet!  Det er jo ikke bispedømmet, der har tabt en sag, – det er biskoppen! Umiddelbart respekterer han åbenbart ikke den i Danmark gældende regel: at dén, som taber en retssag, skal betale sags-omkostningerne. Dommen fra Signaturaen er på dette punkt lidt uklar.  Ikke desto opfordrer den i hvert fald parterne til samtale, – hvilket biskoppen jo totalt afviser, – og omtaler can. 384, hvori det bl. a. hedder, at biskoppen skal være sine præsters hjælper, beskytte deres rettigheder og drage omsorg for deres sociale vel.  Det er ikke svært at bevise, at præstelønnen i bispedømmet København, – som jeg i øvrigt overordnet er helt tilfreds med, ligesom jeg ér det med mine øvrige materielle vilkår  – ikke kan bære advokat-omkostninger. Men mon ikke biskoppen skulle få råd ud af den lille million af kirkens midler, han årligt bevilliger sig selv? Han kan så glæde sig over, at udgifterne er bagateller i sammenligning med dem, jesuiterne er blevet dømt til at udrede til deres frikendte medbrødre Reuter-Sprengers m. fl.. Og samtidig glæde sig over, at jeg igennem seks/otte års mishandling har klaret mig uden pyskologhjælp, – dén hjælp, som bispedømmet ellers storsindet tilbyder såkaldte ‘ofre’.

Da jeg således endelig fuldtud mener at kunne erkende, at såvel evne som vilje for enhver form for forhandling mangler, samtidig med, at en veludviklet argument-resistens overbevisende er tilstede, så ‘ser’ jeg  ingen grund til videre anstrengelser. Man kan jo ikke forpligte nogen udover deres evner. Og ikke forvente at finde velvilje og forståelse, som ikke forefindes, – sådan som det så rigtigt hedder i den kendte folkesang “Det var en lørdag aften”: “Hvor kan man plukke roser, hvor ingen roser gror?” –  blot kan man mere og mere, – og det gør flere og flere, – undre sig over, at en person med så grundlæggende mangler i, hvad der ‘ude i verden’ alment forventes af enhver leder og internt måtte forventes af en bekendende kristen, vedvarende kan stå i spidsen for en kirkeafdeling, som han, – som jeg og ret så mange andre ‘ser’ det,  – er godt i gang med at køre ‘i sænk’, – medgivet:  hjulpet på vej af tidernes ugunst.

Derfor har jeg i dag d. 23. april  bedt min herværende advokat at standse en meningsløs ‘kommunikation’, som jo de-facto ikke finder sted. Og følgende er et faktum:  Signaturaen udtaler sig juridisk, –  og kun dét! Den har konstateret, at biskoppen kirkeretsmæssigt har handlet ulovligt.  Og  således pålagt ham at fjerne  ulovlighederne, hvilket han har gjort.  Forvoldte person-skader og vanskeligheder m. h. t. medmenneskelige relationer interesserer ikke den romerske domstol. Lov og ret beskæftiger den sig med. Ikke andet!  Ikke desto mindre taler dommen om biskoppens forsømmelser m. h. p. canon 384 !!

Min advokat mener derfor, at både biskoppen og vi selv skal gives endnu en ‘chance’, at det må være muligt at få ham til at forstå, at 6/8 års forbandelse ikke neutraliseres blot ved at fjerne forbandelsen, hvorfor han d. 01. maj har sendt ham endnu en klar skrivelse.

( Parentes: Billedet hér er lidt dårligt, men jeg prøver: En lammet person er henvist til livet i et lejet værelse. En uenighed mellem lejer og husejer resulterer i, at ejer lukker for varmen. Vinteren kommer, personen fryser og får influenza og lungebetændelse, som ikke behandles. Der bli’r klaget til huslejenævnet. Og husejeren bliver pålagt, igen at åbne for varmen. Når man så anfører overfor ham, hvilke personskader han har forvoldt ved at lukke for varmen, svarer han bare: ‘Jeg har gjort, hvad jeg er blevet pålagt. Jeg har igen åbnet for varmen . . . ‘)

Igen er vi blevet afvist. Og dét ret så hurtigt,- i en mail af 04. maj. Min advokat har så endelig den 08. maj i en kort mail, anmodet biskoppen om tilbagekalde sin fastholdte beslutning om, ikke at ville følge dommens ånd op i tanke og gerning. I et svar af 18, maj, hvor biskoppen atter gør opmærksom på sine synsproblemer: “Jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg yderligere kan eller bør gøre på baggrund af Signaturas afgørelse“, afslutter han nu med at anføre: “Jeg er naturligvis også interesseret i, at opfølgningen på sagen får en værdig afslutning, så hvis en samtale mellem os to kan gavne denne proces . . .”. Denne samtale er min advokat indstillet på tage. Her tændes et lille håb . . ??

 

34. Rent praktisk

I katolsk orientering kom meddelelsen den 04. maj, – ganske, som jeg havde ‘spået’. Jeg kontaktede efterfølgende ‘overredaktøren’ for optagelse af en ucensureret kommentar fra min side, omend jeg er på det rene med, at k. o. og ucensureret er en umulig cocktail. Ved fremsendelse af min kommentar fik jeg det som forventet bekræftet, og da jeg ikke lader mig byde, at min tekst ‘redigeres’, trak jeg den tilbage. Den offentliggøres i stedet på min blog / facebook samme dag som næste k. o. udkommer, – den 27. maj.

Mandagen før den 04. maj var jeg på uanmeldt besøg hos sognepræsten i Slagelse. Som altid blev jeg venligt og åbenhjertigt modtaget, men sporede dog denne gang en vis nervøsitet, som kunne hænge sammen med, at vi nu første gang mødes, efter at den endegyldige dom fra Signaturaen over biskoppen er blevet alment kendt. Jeg fremførte mit anliggende: I år er den 06. maj en søndag. Og netop søndag d. 06. maj 1984 fejrede jeg min første hellige messe i Vor Frue Kirke i Slagelse. Mit anliggende var nu, – efter at Rom har idømt biskoppen, at han gennem seks år har behandlet mig ulovligt og de dermed biskoppelige ‘forbandelser’ imod mig er ophævet, – mit ønske om at koncelebrere messen med ham på søndag i Slagelse. Dette kunne han ikke umiddelbart tiltræde. Under henvisning til de i menigheden ‘sårbare personer’ – udelukkende dem, der ville glæde sig, – var han yderst betænkelig, men ville tænke over det. Konstaterende, at Roms afgørelse intet praktisk betyder, fik jeg bekræftet med hans udlægning af den romerske domstols uankelige afgørelse: At Signaturaen har truffet sin afgørelse på et ikke tilstrækkeligt grundlag, idet biskoppen har tilsendt den for lidt materiale!?? (Min romerske advokat: Eine Unmenge von Papieren) Omend sådan en bemærkning m. h. t. kirkens højeste domstol er direkte respektløs, må jeg på den anden side give sognepræsten ret:_At ikke alt er blevet tilsendt. Alt positivt om mig var, – som tidligere nævnt – , udeladt.
Ikke desto mindre. Efter ‘at have tænkt over det’, ringede sognepræsten mig op og meddelte mig, at jeg var velkommen på søndag!! . .  Jeg blev virkelig glad, og faktisk osse lidt taknemmelig, for ét er, hvad jeg synes, er ret og rimeligt, et andet ér, at det for ham muligvis ikke har været helt let at sige dette ja, men måske i lydighed mod netop denne søndags evangelium gjorde han det. Og det påskønner jeg. Jeg fik den bedste behandling af ham under messen og jeg håber, at det for ham blev en lisså god og positiv oplevelse, som det blev for mig. Mange i menigheden, både gamle kendinge og nye ubekendte, hilste hjerteligt og ønskede tillykke, og helt tydeligt mærkede jeg, at den nu brudte isolation gjorde mange glade og lettede.

Slagelseoplevelsen står i skærende kontrast til oplevelsen i min eget sogn, Ringsted, som Sorø hører under.  Så at sige hver søndag mangler man en organist. Jeg har ingen intention om at tiltræde som sådan, – jeg er i første række præst, ikke organist, – men hvis jeg er ledig omkring store fester, vil jeg da gerne bidrage med, hvad jeg kan. Således tilbød jeg at spille til menighedens påskemesse 2. påskedags formiddag, ihukommende biskoppens forbøn ved åbningen af det såkaldte ‘Barmhjertighedens År’ (2016) :  “Styrk fællesskabet i vort bispedømme og foren os alle i aflæggelsen af et godt vidnesbyrd om din kærlighed og sandhed, således at alles karismer og talenter bliver værdsat og brugt. Gør os ivrige efter at få alle til at føle sig hjemme i din Kirke. Derom beder vi.” . . . Men nej! Den neokatekumenale andenpræst, som er præsten på stedet, og som i øvrigt i sine prædikener udmærker sig ved, at de færreste forstår, hvad han siger, afviste. Ganske upåvirket af den romerske afgørelse. Et fornyet tilbud om at spille til pinsemessen pinselørdag eftermiddag fik samme modtagelse. Effektivt bakket op af den i København boende sognepræst, som kun viser sig i Ringsted til skolemesser,  er de to gejstlige enige om, at jeg, – omend hørende til sognet, – som ‘ustyrlig’ skal holdes ude, hvorefter man haver sig at rette, – selvom den almindelige stemning i menighedsrådet og menigheden ér, at man gerne vil åbne op.

Bortset derfra er der andre præster, som straks efter meddelelsen på kirkens hjemmeside, – en par enkelte osse før, – har bedt mig vikariere.  Osse til min gamle menighed i Kalundborg er jeg en søndag blevet indbudt. Således har jeg allerede nu haft gode oplevelser.

– afsluttes

 

Reklamer

– ikke uberettiget, men ulovligt: KATOLSK BISKOP DØMT AF ROM! Supplement til k. o. nr. 7 – 2018

Efter at have læst “Meddelelse om pastor Stephen Holm” på kirkens hjemmeside ultimo marts, og siden set den, – næsten ordret, – gengivet i ‘katolsk orientering’ nr. 6 af 04. maj, ønskede jeg at skrive en kommentar, som hofredaktøren, – den dagligt fungerende er i dette tilfælde sat ud af spillet, – havde opfattet som ønske om et læserbrev.

Ved tilsendelsen af kommentaren fik jeg følgende svar:

Jeg tror vist vi talte forbi hinanden, da vi talte sammen i telefonen om muligheden for at bringe et korrigerende læserbrev. Og ja, hvis biskoppen i KO nr. 5 har gengivet indholdet/ordlyden af kendelsen ukorrekt, er du naturligvis i din fulde ret til at pointere dette for Katolsk Orienterings læsere.
Men kommentarerne om  din situation (jeg hentyder her til de to sidste afsnit af læserbrevet) bedes du slette – dem er du naturligvis velkommen til at bringe på din egen blog.

Omend irriteret, men samtidig beæret over, at informationschefen storsindet byder mig velkommen på min egen blog, – hvilken bredde, – redigerede jeg dog imødekommende de to sidste afsnit og ændrede lidt på de første, fordi jeg i mellemtiden var blevet klogere på, hvad der stod i dommen (som jo er på latin). Det indbragte mig følgende:

Jeg vil gerne henvise til min mail , hvor jeg bad dig om at slette de sidste to afsnit i dit oprindelige læserbrev – jeg bad dig ikke om at skrive et nyt!
Hvis du ikke vil acceptere dette står det dig naturligvis frit for at bringe læserbrevet på din egen blog og/eller hvad du ellers måtte have tænkt dig at gøre.

Nej, jeg accepterer ikke censur og meddeler den høje redaktør, at han ‘kan rende og hoppe . . “:

Den ny kommentar er blevet til, dels  fordi jeg i mellemtiden har fået dybere indsigt i dommens indhold, dels for at imødekomme dine indvendinger.
Og Nej! Jeg vil ikke acceptere censur af nogensomhelst art, så hermed er det vedtaget , at jeg bringer min kommentar andetsteds.
Mvh
Stephen

‘Andetsteds’ er så hér. Læs, hvad der ikke måtte komme i k. o. – hvis du måtte være interesseret.:

katolsk orientering nr. 7, 25. maj 2018, – supplement:

Ikke ‘uberettiget’, men ulovligt!!

K A T O L S K   B I S K O P   D Ø M T   A F   R O M !

KOMMENTAR: I  k. o. nr. 6, primo maj læser jeg, i lettere redigeret form, den allerede på kirkens hjemmeside ultimo marts offentliggjorte biskoppelige meddelelse vedrørende mig, – en meddelelse, som i virkeligheden er en meddelelse om biskop Kozon, idet det jo er hám, der fra den katolske kirkes højeste domstol, – faktisk paven selv,  – har  modtaget en uankelig dom, der fastslår, at han gennem seks år har handlet  ‘uberettiget’, – læs: ulovligt, –  overfor en præst i sit bispedømme, idet han i sine dispositioner og i sin øvrige forholden vedrørende denne præst har overtrådt kirkeretten.
Kærnen i dommen lyder som følger: “Der er tale om lovovertrædelse med hensyn til de  beslutninger, der i 2014 gøres indsigelse imod”
Dommen er i første række ikke afsagt p. g. a. manglende proportionalitet, som ganske vist nævnes, men slet og ret, fordi det er ulovligt,  p. g. a. et personligt anstrengt forhold til en præst, at fratage denne præst hans  præstelige rettigheder og uden nogen form for beskyttelse at hænge ham ud i offentligheden.

Efter flere gange forgæves at  have bedt biskoppen om at ophæve sine urimelige restriktioner, så jeg ingen anden mulighed end at gøre indsigelse i  Rom, hvilket i øvrigt skete efter gentagne opfordringer fra biskoppen selv.

Signaturaen, som i sin dom er gået helt tilbage til forholdene omkring min suspension fra 2010-2011, og som påpeger biskoppens pligt til omsorg for sine præster og pligt til afstandtagen fra rygter, har nu klart givet til kende, at der, ikke uden rejsning af en kirkerets-sag,  som efterfølgende fører til domsafsigelse, kan idømmes en straf, og slet ikke i det omfang, som er blevet mig til del, – heller ikke, selvom straffen iklædes formuleringen ‘pastoral, administrativ disposition’.

Flere, som har læst biskoppens officielle meddelelse, leder, – som jeg selv, – forgæves efter en undskyldning, ligesom man undrer sig over rådgivere, der bakker op om ulovligheder.

Indtil nu har biskoppen kun taget den ene del af dommen ad-notam, og ophævet sine ulovlige restriktioner.
Stadig  mangler han at efterkomme dommens anden del: rehabilitering af mit omdømme.

p. Stephen Holm

 

 

 

 

 

 

 

 

– et dejligt minde!

25-ÅRS-DAGEN FOR SR. MARIE-LOUISES SALIGKÅRING
I PETERSKIRKEN I ROM
16. MAJ 1993.

Dengang, –  i 1993:
Mandag d. 10 maj, – dagen efter titularfesten i Slagelse, – forlod vi byen i vores Fiat, ned gennem Europa, med behagelige/nødvendige ophold undervejs, – var osse forbi Assisi, – til vi nåede frem til Via Prenestina i Rom, hvor vi skulle bo i montfortanernes store hus.
Søndag den 16. maj: Saligkåringsgudstjenesten i Peterskirken under ledelse af Pave Johannes Paul II:
Efterfølgende tre dages fest i forskellige kirker i Rom, – arrangeret af Visdomsdøtrene.
Onsdag eftermiddag fra Rom nordpå til vores hus i Bergamo
Torsdag, Kr. Himmelfartsdag (ikke helligdag i Itaien), fejrede vi messe i vores kirke i Bergamo. Foran statuen af Jomfru Maria, Hjerternes Dronning, – nøjagtig den samme som i kirken i Slagelse.
Videre først på eftermiddagen, aftenen og natten igennem over alperne til Frankrig, – til St. Laurent-sur-Sevre.
Ankommende trætte og udmattede fredag morgen kl. 04.
Festen i St. Laurent omkring søndag den 23.
Langsomt nordpå til Slagelse, hvor vi søndag den 30. var hjemme og, fyldt med indtryk og inspiration, fejrede Pinse.
Søndag den 20. juni, fejrede vi Marie-Louises saligkåring i Vor Frue i Slagelse, – sammen med de fire Visdomsdøtre fra Roskilde og repræsentanter fra samtlige søsterkongregationen i Danmark.
Det alt sammen var stort og forbliver et skønt minde.

Nu, – i 2018:
I år har vi på Montfort/Marie-Louise-festen gjort mest ud af Sr. Marie-Louise, og onsdag den 16., – på 25-års-dagen for hendes saligkåring, – vil vi i Skt. Montforts kapel fejre messe til ære for sr. Marie-Louise og bede om hendes fortsatte forbøn.

Her en lille video fra saligkåringen i Peterskirken. Som sagt: Br. Poul-Erik Jensen og jeg vár der og repræsenterede, sammen med Visdomsdatter sr. Bernadette Suwalska, – nu ikke længere iblandt os her på jorden, – Danmark.

Se mere

Religieuse française (✝ 1759) Elle était née dans une famille chrétienne de Poitiers et fonda un nouvel institut religieux au…
youtube.com