O, holy priest of God!

I går eftermiddags celebrerede jeg messe for Moder Thereses søstre på Nørrebro i København, – sammen med den lille menighed, som de samler omkring sig. De fortæller at de har været i deres beskedne røde hus i Sigurdsgade nu gennem 21 år, og at en stor del af deres apostolat ér,-  jvf. Matt. 25, 35,  – at give de sultne at spise. Det sker i en hyggelig samlingssal, fra et køkken, der stråler af properhed. Hver middag bænker der sig mellem fyrre og tres personer, – flest i weekend’en.

Jeg gik i det lille sakristi for at ‘iføre mig paramenterne’, som det hedder, hvorefter mine øjne faldt på et ophængt skilt over fremlæggelsesbordet. Et citat af Moder Therese, – selvfølgelig:

O, holy priest of God!
Celebrate this mass as if it was
your  first mass
your last mass
your only mass

Du Guds hellige præst:
Celebrér denne messe, som var det
din første messe
din sidste messe
din eneste messe.

Jeg sjusker aldrig, når jeg fejrer den hellige messe. Den har gennem mine snart 35 år som præst været hver dags højdepunkt. Og med Guds nåde som største hjælp kan jeg med taknemmelighed sige: Jeg har i de mange år ikke én eneste dag forsømt at celebrere messen.

Alligevel må jeg indrømme, at teksten i den grad slog mig og udvirkede i mig, at jeg med ekstra opmærksomhed og bevidsthed, – og i stor taknemmelighed, fejrede netop dén messe.

O, holy priest of God . . .

På  hjemmesiden for nabosognekirken vest for vores domicil kan man læse:
Ingen hverdagsmesser pga ferie:
Der er ingen hverdagsmesser i ugerne 30 – 34 (23. juli – 24. august)

Noget lignende gælder vores egen sognekirke øst for vores domicil

Du kan være så meget ‘Holy priest of Gud’, som det skal være.  Hér kommer du ikke på tale som vikar, omend du bor ganske tæt på. Hellere aflyses messerne.

Men lad mig så i stedet indbyde jer, der så længe må undvære hverdagsmesser, til at køre de få kilometer til vores lyse, smukke Skt. Montforts kapel på Lærkevej i Sorø. Messetiderne kan I finde på vores hjemmeside: www.montfort.dk – under linket ‘liturgi’.

I skal være velkomne! Jeg vil gøre mig umage med at celebrere hver messe, som var den min første, min sidste, – og min eneste.

Reklamer

Hold ud, hold ud, hold ud (udenfor nr.)

Pause

Med ca. en måneds mellemrum har jeg siden april 2016 offentliggjort et afsnit af beskrivelsen om mine kirkelige oplevelser siden 2010, – under overskriften “Hold ud, hold ud, hold ud!”.

Ved mit seneste opslag af 30. maj stillede jeg i udsigt, at næste opslag vil være afslutningen, men nu har vi den 10. juli, og jeg har endnu ikke kunne indfri, hvad jeg stillede i udsigt. Derfor følgende forklarende ‘pausetekst’, som vil blive slettet og indarbejdet i slutkapitlet, såsnart vi er så langt.

Beretningens kapitel 33, offentliggjort 30. maj,  sluttede således:
‘Min (herværende) advokat har .. den 08. maj i en kort mail, anmodet biskoppen om tilbagekalde sin fastholdte beslutning om, ikke at ville følge (Signatura)dommens ånd op i tanke og gerning. I et svar af 18. maj, hvor biskoppen siger: “Jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg yderligere kan eller bør gøre på baggrund af Signaturas afgørelse“, afslutter han med at anføre: “Jeg er naturligvis interesseret i, at opfølgningen på sagen får en værdig afslutning, så hvis en samtale mellem os to kan gavne denne proces . . .”. Denne samtale er min advokat indstillet på tage’.

Den af biskoppen foreslåede samtale fandt sted den 04. juni og endte ud i, at biskoppen skriftligt skulle meddele min advokat forslag til, hvilke tiltag, der konkret kunne igangsættes. Men først en god måned senere, umiddelbart før hans Excellence den 08. juni er taget på ferie i Brasilien, har min advokat modtaget svar, – uden forslag, – som af mig forventet.

Allerede den 23. april foreslog jeg, – som det osse fremgår af kapitel 33, – at vi lissågodt først som sidst kunne meddele statssekretæren biskoppens modvilje m. h. t. at iagttage ånden i dommen, som svært kan misforstås:

Ingen kan overse, at biskoppens restriktioner har ladet præsten tilbage uden nogensomhelst form for forsvar, og at biskoppen intet har foretaget sig for at rehabilitere præstens rygte. I stedet blev hans rygte forværret, fordi alle sognepræster blev opfordret til, ikke at invitere ham. På dén måde blev det endnu sværere at genoprette præstens gode rygte.
Når alt tages i betragtning står det med moralsk sikkerhed fast, at de proportionsforhold, som ér at iagttage ved enhver afgørelse og ved ethvert dekret, er blevet tilsidesat.

Det er trist, hvis det bli’r almindeligt, at kirkeligt ‘ansatte’, for deres retssikkerheds skyld,  er nødt til at kommunikere med deres overordnede via advokater. Hvor udbredt det er blevet, skal jeg ikke kunne sige, men som tidligere fortalt véd jeg om ét tilfælde, der de seneste år er løbet parallelt med min sag, nemlig konflikten mellem Novegusfonden (bl. a. jesuiterne Spengers og Reuter) og Niels Steensens kollegium (jesuiterne i Sankt Kjeldsgade). Sagen har været det civile retssystem igennem og endt ud i, at Novegusfonden er blevet frifundet og Niels Steensens kollegium dømt til at betale 2,2 mill, hvor personer fra fonden, p. g. a. manglende indbetaling har måttet sende regningen til inkasso. Samtidig har Signaturaen (er den blevet opmærksom på danske forhold??)  antaget en sag mellem pater Lars Reuter og jesuiterordenens ledelse, som Reuter har ment sig nødt til at anlægge. I øvrigt har han fået samme advokat, som jeg har haft, nemlig Martha Wegan. Og helt klart betaler jesuiterordenen naturligvis pater Reuters advokatudgifter, al den stund, at han jo er jesuit.

Nu imødeser jeg en snarlig afslutning på min sag, – værdig eller uværdig, – men en afslutning.