FARVEL, – til ‘katolsk’ facebook!

Der findes en hel del af dem, såkaldt ‘katolske’ facebook-grupper. Der er vist fire ‘store’:  to åbne og to lukkede.
I en åben gruppe er alle opslag tilgængelige for alle, som har en facebook-profil, i en lukket gruppe skal man være medlem af den for at kunne se, hvad der sker på siden. Medlem bli’r man derved, at sidens administrator lukker én ind.
De enkelte grupper har mellem 150 og 250 medlemmer, men ret så mange er medlem af flere grupper samtidig og melder sig gerne til orde, – mens man fra  de allerfleste intet hører.

Siden Steffen Lund og Anne Wille grundlagde  ‘Ucensurerede, katolske stemmer’ (2012) har jeg været méd i den gruppe og har haft fornøjelse af det, ganske særligt, fordi biskop Kozon som bekendt på dét tidspunkt kirkeretsstridigt satte mig ud på et sidespor.  I gruppen har jeg frit kunnet melde mig til orde, og det har været velgørende. Selvfølgelig: Når man stikker næsen frem, risikerer man, at nogen slår én over den, men det har altid på denne side været under rimelige vilkår.

Men jeg må nok indrømme, at jeg sidste uge blev overrasket. Lisså overrasket, som jeg blev det, da det sidst i marts blev bekendt, at biskoppens ‘forbandelser’ over mig efter Roms indvirken var blevet ophævet, og hvor jeg skulle se mig selv og Roms afgørelse uhæmmet haglet igennem af en ordenssøster på en ‘katolsk’ facebook-side.
Efter at Weekendavisen nu den 20. juli  i en artikel har rettet op på biskoppens ukorrekte i ‘katolsk orientering’ givne “Meddelelse om pastor Stephen Holm” og klarlagt, at det faktisk drejer sig om en ‘Meddelelse om biskop Kozon’, er det gået  løs med overfald på mig på den lukkede side, som på det tidspunkt hed ‘Katolsk Danmark’,- egentlig en opfølgning af den største, nu nedlagte gruppe ‘Katolikker i Danmark’.  Opslagene (fra to personer, som ‘lever’ af at forfølge mig) var så perfide og injuriegrænsende, ja ærekrænkende, at jeg måtte meddele sidens administrator, at tråden var en direkte afkræftelse af sidens formålsparagraf. Spontant tilbød administrator mig at slette tråden, hvilket jeg syntes var en rimelig løsning. Efterfølgende blev han imidlertid overfaldet af de pågældende gruppemedlemmer i en sådan grad, at han ændrede gruppens navn, – yderst passende og humoristisk, –  til ‘Kværulante og besværlige katolikker’. Nu fik han for alvor på puklen, og hvad der i mellemtiden er sket, ved jeg ikke, blot tilsendte han mig nu nogle faktisk upassende spørgsmål, som han ‘var nødt til at stille mig’ . Tre gange har jeg tilbudt ham at besvare dem, men pludselig virker han uinteresseret. I stedet har han givet gruppen atter et nyt navn: ‘Katolikker herhjemme i Danmark’, og, hører jeg, nu med udsendte spørgeskemaer, der nærmer sig det komiske og som så at sige ingen svarer på. Ydermere kan jeg på en anden side læse fra min ærke-forfølger, som ikke respekterer lov og ret, og som  grupperer mig med den nu dømte kardinal McCarrick, følgende : ” – og dette vil nogen kunne nikke genkendende til at de har oplevet og oplever, også i DK – hvor en præst i denne uge truede en katolik til at slette et facebook opslag. . . Løgn!

Hele dette forløb har fået mig til at indse, at katolske facebook-grupper egentlig ikke er andet end sandkasser for en ganske lille gruppe katolikker, som åbenbart har for megen tid til overs. Og næsten som en åbenbaring stod det helt klart for mig, at det for mig som nu igen offentligt fungerende  præst, ganske enkelt er uværdigt længere at lege med . . .

Det affødte følgende skriv på  ‘Ucensurede katolske stemmer’:

TAK FOR NU!

Det er vist almindelig kendt, at biskoppen og jeg ikke er de bedste venner. Og uenige om mange ting.
Flere gange har han overfor mig udtrykt, at han er ikke glad for mine skriverier, hverken på min blog eller på Facebook.
Jeg selv har imidlertid været glad for at være méd, og har da osse frit givet mine meninger til kende.
Men én ting har længe undret mig:
At jeg stort set er den eneste præst i DK, hvis replikker yderst regelmæssigt dukker op i en åben Facebook-gruppe, omend kun i en enkelt .
Den sidste uges oplevelser, med et niveau, som ikke er et niveau, har været en yderst blandet fornøjelse og har på en eller anden måde været en øjenåbner for mig med henblik på såkaldte ‘katolske’ Facebook-grupper.
Og jeg har overvejet, – efter, at Roms indflydelse har sat mig fri og jeg igen fejrer messer i forskellige kirker, – om tiden for min aktive medvirken i en sådan gruppe, – nu bør bringes til ophør?
Helt tydeligt bringer det jo ikke noget godt med sig. Måske derfor holder mine med-præster sig osse generelt fra dette Forum ?? Og måske har biskoppen ret på dette punkt, når han udtrykker, at jeg som præst bør overveje min facebook-medvirken ??
Det har været hjælpsomt og underholdende i dén tid, hvor jeg var bundet på hænder og fødder, men de tider er nu forbi.
Jeg har stadig min blog, hvis der er noget, jeg vil meddele. Og den søges af dem, der gerne vil læse. Min følgeton om mine oplevelser siden 2010 afsluttes snarest.
Med disse forklarende ord trækker jeg mig fra fænomenet ‘katolsk’ facebook- gruppe og ønsker, at det præg, denne gruppe indtil nu har haft, må fortsætte.
Og for klarheds skyld: Ovenstående beslutning er truffet af mig selv. INGEN, – heller ikke biskoppen, – har tvunget mig til det.

Min beslutning har jeg ikke fortrudt!

Reklamer

O, holy priest of God!

I går eftermiddags celebrerede jeg messe for Moder Thereses søstre på Nørrebro i København, – sammen med den lille menighed, som de samler omkring sig. De fortæller at de har været i deres beskedne røde hus i Sigurdsgade nu gennem 21 år, og at en stor del af deres apostolat ér,-  jvf. Matt. 25, 35,  – at give de sultne at spise. Det sker i en hyggelig samlingssal, fra et køkken, der stråler af properhed. Hver middag bænker der sig mellem fyrre og tres personer, – flest i weekend’en.

Jeg gik i det lille sakristi for at ‘iføre mig paramenterne’, som det hedder, hvorefter mine øjne faldt på et ophængt skilt over fremlæggelsesbordet. Et citat af Moder Therese, – selvfølgelig:

O, holy priest of God!
Celebrate this mass
as if it were
your  first mass
your last mass
your only mass

Du Guds hellige præst:
Celebrér denne messe,
som var det
din første messe
din sidste messe
din eneste messe.

Jeg sjusker aldrig, når jeg fejrer den hellige messe. Den har gennem mine snart 35 år som præst været hver dags højdepunkt. Og med Guds nåde som største hjælp kan jeg med taknemmelighed sige: Jeg har i de mange år ikke én eneste dag forsømt at celebrere messen.

Alligevel må jeg indrømme, at teksten i den grad slog mig og udvirkede i mig, at jeg med ekstra opmærksomhed og bevidsthed, – og i stor taknemmelighed, fejrede netop dén messe.

O, holy priest of God . . .

På  hjemmesiden for nabosognekirken vest for vores domicil kan man læse:
Ingen hverdagsmesser pga ferie:
Der er ingen hverdagsmesser i ugerne 30 – 34 (23. juli – 24. august)

Noget lignende gælder vores egen sognekirke øst for vores domicil

Du kan være så meget ‘Holy priest of Gud’, som det skal være.  Hér kommer du ikke på tale som vikar, omend du bor ganske tæt på. Hellere aflyses messerne.

Og det sker ganske sikkert med biskoppelig velsignelse.

Men lad mig så i stedet indbyde jer, der så længe må undvære hverdagsmesser, til at køre de få kilometer til vores lyse, smukke Skt. Montforts kapel på Lærkevej i Sorø. Messetiderne kan I finde på vores hjemmeside: www.montfort.dk – under linket ‘liturgi’.

I skal være velkomne! Jeg vil gøre mig umage med at celebrere hver messe, som var den min første, min sidste, – og min eneste.