Det bar’ en lille melodi . . .

Hvor meget kan man klare, når man er fyldt 75?? Kommer nok an på, hvem man ér! . . .   Denne Krist-Konges-lørdag var ihvertfald for mig med fuldt program: Festmesse i Sorø 10,30. Dåb af et familiemedlem i Slagelse 13,30. Organist ved et bryllup i Ringsted kl. 16.

Var taknemmelig over en god nats søvn forinden. Og alle tre opgaver blev løst med, – fra min side, – overskud. Messen i Sorø gik fint. Messe-deltagernes bevidsthed om, at de var kaldede til at være medkonger og meddronninger med Krist Konge i hans rige, gav dem smil på læben. Det samme oplevede jeg ved dåben i Slagelse med en del kirkefremmede: Smil og glæde fra alles ansigter og en intens medleven i dåbsritualet. Og endelig vielsen i Ringsted med det glade brudepar i den lille lyse og varme kirke og den aktivt medfejrende menighed, som sang af hjertens lyst . . .
Kl. 18,30 hjemme i Sorø. Første vesper til Krist Konges fest kl. 19 i kapellet. Aftensmad, – og ro i huset. . .

Sidder foran fjernsynet, zapper tilfældigt ind på et banalt slagerprogram på DK 4 og konfronteres med en sang, som jeg har hørt mindst hundrede gange, og som aldrig har gjort noget indryk. Men det gjorde den i dén grad nu til aften! Den vandt genklang, fordi jeg ved alle tre gudstjenester havde oplevet, hvor lidt, der egentlig skal til, for at Gud kan gøre det det ganske enkle til noget mega-stort. Og det var jo lige, hvad denne sang bekræftede. Læs teksten igennem og dvæl iøvrigt ved linjen: ’Alle har vi lånt den samme jord’. Det udtryk kan jeg godt li’: Vi har alt til låns. Og: ’En sang ka’ bli’ til mere end du tror’. Lige, hvad jeg netop oplever! Hvor smukt udtrykt:

Jorden er din og min, det sted vi holder af
Pas godt på den, det er en fælles sag
Der skal mere til end blot at sige ’Vi vil’
Prøv engang med denne sang

Det bar’ en lille melodi vi synger her
Men syng kun med, og se så hvad der sker
Til sammen ka’ vi sikkert bli’ det største kor
En sang kan bli’ til mere end du tror

Ligegyldigt hvem vi er og ligegyldigt, hvor vi bor
Så har vi alle lånt den samme jord
Men husk alligevel: Det starter altid med dig selv
Prøv engang med denne sang

Det bar’ en lille melodi, et nemt refrain
som godt kan synges om og om igen
Til sammen ka’ vi sikkert bli’ det største kor
En sang kan bli’ til mere end du tror

Følg nu méd i teksten, mens Anne Herdorf synger. Hun gi’r mig i denne nattetime energi til mit organistvikariat i Tømmerup Kirke i morgen søndag kl. 10,30, – efter laudes i vores kapel kl. 09,00.

https://www.youtube.com/watch?v=-dNxpAh_LeA

 

 

Reklamer

‘Tømmerup-præsten’, – endnu engang

Omend boende i Sorø har jeg har for øjeblikket et par vikariater som organist i Tømmerup Kirke ved Kalundborg og blev derigennem opmærksom på, at der den 15. november skulle være et foredrag i kirken af én af de unge personer, som af den tidligere sognepræst har været udsat for seksuelle overgreb.

Det var ikke for at høre den unge mands ’foredrag’, at jeg mødte op nu i torsdags. Jeg har flere steder læst hans beretninger og osse hørt ham fortælle i den tre-delte radio-dokumentation ’Man stoler vel på præsten’, som DR1 har lavet om ham og som første gang blev sendt i januar 2017. En forfærdelig historie.

Det var kombinationen, der interesserede mig: Kombinationen Tømmerup kirkerum / én af de unge mennesker, som sognepræst fra 2006  – 2016:  Dan Pedersen, senere Peschack  efter grundig politi-efterforskning vedrørende påståede, senere veldokumenterede seksuelle overgreb på børn og unge med efterfølgende rejst sigtelse i først byret, senere i landsret, er blevet dømt skyldig og hårdt straffet for.

Jeg ankom til et kirkerum med tændte alterlys og tændte lys i bænkene, – som til en festgudstjeneste?? Ved indgangen stod der en indsamlingsblok med indskriften DAN-mission, som fik flere til at trække på smilebåndet Jeg var kommet fem minutter før tiden og satte mig på bænken lige ved indgangen, – ved siden af kirketjeneren.

Så gik med ét det elektriske lys ud: I alterrummet og i våbenhuset! ”Et profetisk tegn?” spurgte jeg kirketjeneren, som selvfølgelig i embeds medfør straks rejste sig for evt. udskiftning af en sprunget sikring. Det klarede hun fint.

Præcis kl. 19 bød den aktuelle, ganske unge sognepræst-inde, velkommen. Og gav ord og mikrofon til den unge mand.

Det er vist svært at så tvivl om, at Dan, der som præst har gjort meget godt,- i sin ’sjælesorg’ overfor unge har været mere end alternativ ’avanceret’, hvilket hans to domme jo osse enstemmigt stadfæster.

Der skal heller ikke herske tvivl om, at den unge mand fremførte sin oplevelses-historie på aldeles nobel og nydelig måde, hvor svære passager blev videregivet med nænsomt sprogbrug, som f. eks. ”  . . hvor der så skete noget, som ikke burde ske”.

Men det gik galt, da han, – egentlig i et smukt forsvar, – fremførte ”Det er ikke kommunens skyld, det er ikke kirkens skyld, det er ikke skolens skyld, det er ikke mine forældres skyld. Altsammen er alene Dans skyld. Det er Dan, der er skurken!”

Uden på nogen måde at udelukke, at dette udsagn kan være sandt, må det i min optik ikke lyde i en bygning, som ’ejes’ af Hám, som vi bekender som Gud af Gud, som lys af lys, som sand Gud af den sande Gud, nemlig Vor Herre Jesus Kristus! For Han har sagt: ”Døm ikke, at I selv skal blive dømt”. Og: ”Den af jer, der er uden synd, kan kaste den første sten.”

 En kirkebygning er ikke, – som det vist blev fremført, – et neutralt rum, der kan bære alt.  Det er dét rum, hvor tilgivelsens ord har hjemme, idet husets ’ejer’ siger til os: ”Tilgiv, så skal I selv blive tilgivet”. Og, til kvinden, grebet i hor:  ”Var der ingen, der fordømte dig? Heller ikke jeg fordømmer dig  . . .”

En klog mand har engang sagt:  ”Et menneske er mere end summen af dets forkerte handlinger.” 

Mennesket og præsten Dan har i dét rum, hvor vi sad torsdag aften, holdt fortræffelige prædikener og, – efter evangelisk-luthersk lære, – forvaltet sakramenterne gyldigt. Alle, som Dan har døbt i Tømmerup Kirke er gyldigt døbte og dermed indpodet i Kristus. Alle, som har været til alters hos Dan i Tømmerup Kirke har modtaget Kristus under brødets og vinens skikkelser. Alle, som Dan har viet  i Tømmerup Kirke, har en gyldig vielsesattest. Alle, hvis kære, under Dans ledelse er blevet stedt til hvile på Tømmerup Kirkegård, har fået en kristen begravelse. Alle, som har Dan har ‘betjent’ som præst, skal være forsikrede om dette!!

I sit foredrag nævnte den unge mand Dans ‘overudviklede’ evne til at være dybt manipulerende. . .  Ved foredragets afslutning blev den unge mand mødt med faste klapsalver. Hvorunder enkelte rejste sig op . . .  og blev fulgt at den næste . ..  og den næste.  . . tilsidst alle sammen, – undtagen mig, der blev siddende, mens jeg mediterede over begrebet ’manipulation’.

Afslutningsvis blev der åbnet for spørgsmål. Først meldte sig ingen, men så rejste en dame sig  . . Hvordan dét udviklede sig, véd jeg ikke, for på dét tidspunkt forlod jeg kirken.

Dette essay sætter ikke spørgsmålstegn ved fakta. Heller ikke ved, at overgreb på personer ganske klart ikke må finde sted. Og det er på ingen måde en kritik af den unge mand, som jo ikke har bedt om, men som er blevet bedt om at holde sit foredrag, – ikke bare i en kirke, men netop i dén kirke, hvor Dan har været præst.

At dét skete, synes jeg er forkert!

Det havde jeg ikke mod til at sige i torsdags, – af skræk for at blive lynchet. Nu råder jeg så lidt bod på min fejhed ved i det mindste at skrive det!