‘Tømmerup-præsten’, – endnu engang

Omend boende i Sorø har jeg har for øjeblikket et par vikariater som organist i Tømmerup Kirke ved Kalundborg og blev derigennem opmærksom på, at der den 15. november skulle være et foredrag i kirken af én af de unge personer, som af den tidligere sognepræst har været udsat for seksuelle overgreb.

Det var ikke for at høre den unge mands ’foredrag’, at jeg mødte op nu i torsdags. Jeg har flere steder læst hans beretninger og osse hørt ham fortælle i den tre-delte radio-dokumentation ’Man stoler vel på præsten’, som DR1 har lavet om ham og som første gang blev sendt i januar 2017. En forfærdelig historie.

Det var kombinationen, der interesserede mig: Kombinationen Tømmerup kirkerum / én af de unge mennesker, som sognepræst fra 2006  – 2016:  Dan Pedersen, senere Peschack  efter grundig politi-efterforskning vedrørende påståede, senere veldokumenterede seksuelle overgreb på børn og unge med efterfølgende rejst sigtelse i først byret, senere i landsret, er blevet dømt skyldig og hårdt straffet for.

Jeg ankom til et kirkerum med tændte alterlys og tændte lys i bænkene, – som til en festgudstjeneste?? Ved indgangen stod der en indsamlingsblok med indskriften DAN-mission, som fik flere til at trække på smilebåndet Jeg var kommet fem minutter før tiden og satte mig på bænken lige ved indgangen, – ved siden af kirketjeneren.

Så gik med ét det elektriske lys ud: I alterrummet og i våbenhuset! ”Et profetisk tegn?” spurgte jeg kirketjeneren, som selvfølgelig i embeds medfør straks rejste sig for evt. udskiftning af en sprunget sikring. Det klarede hun fint.

Præcis kl. 19 bød den aktuelle, ganske unge sognepræst-inde, velkommen. Og gav ord og mikrofon til den unge mand.

Det er vist svært at så tvivl om, at Dan, der som præst har gjort meget godt,- i sin ’sjælesorg’ overfor unge har været mere end alternativ ’avanceret’, hvilket hans to domme jo osse enstemmigt stadfæster.

Der skal heller ikke herske tvivl om, at den unge mand fremførte sin oplevelses-historie på aldeles nobel og nydelig måde, hvor svære passager blev videregivet med nænsomt sprogbrug, som f. eks. ”  . . hvor der så skete noget, som ikke burde ske”.

Men det gik galt, da han, – egentlig i et smukt forsvar, – fremførte ”Det er ikke kommunens skyld, det er ikke kirkens skyld, det er ikke skolens skyld, det er ikke mine forældres skyld. Altsammen er alene Dans skyld. Det er Dan, der er skurken!”

Uden på nogen måde at udelukke, at dette udsagn kan være sandt, må det i min optik ikke lyde i en bygning, som ’ejes’ af Hám, som vi bekender som Gud af Gud, som lys af lys, som sand Gud af den sande Gud, nemlig Vor Herre Jesus Kristus! For Han har sagt: ”Døm ikke, at I selv skal blive dømt”. Og: ”Den af jer, der er uden synd, kan kaste den første sten.”

 En kirkebygning er ikke, – som det vist blev fremført, – et neutralt rum, der kan bære alt.  Det er dét rum, hvor tilgivelsens ord har hjemme, idet husets ’ejer’ siger til os: ”Tilgiv, så skal I selv blive tilgivet”. Og, til kvinden, grebet i hor:  ”Var der ingen, der fordømte dig? Heller ikke jeg fordømmer dig  . . .”

En klog mand har engang sagt:  ”Et menneske er mere end summen af dets forkerte handlinger.” 

Mennesket og præsten Dan har i dét rum, hvor vi sad torsdag aften, holdt fortræffelige prædikener og, – efter evangelisk-luthersk lære, – forvaltet sakramenterne gyldigt. Alle, som Dan har døbt i Tømmerup Kirke er gyldigt døbte og dermed indpodet i Kristus. Alle, som har været til alters hos Dan i Tømmerup Kirke har modtaget Kristus under brødets og vinens skikkelser. Alle, som Dan har viet  i Tømmerup Kirke, har en gyldig vielsesattest. Alle, hvis kære, under Dans ledelse er blevet stedt til hvile på Tømmerup Kirkegård, har fået en kristen begravelse. Alle, som har Dan har ‘betjent’ som præst, skal være forsikrede om dette!!

I sit foredrag nævnte den unge mand Dans ‘overudviklede’ evne til at være dybt manipulerende. . .  Ved foredragets afslutning blev den unge mand mødt med faste klapsalver. Hvorunder enkelte rejste sig op . . .  og blev fulgt at den næste . ..  og den næste.  . . tilsidst alle sammen, – undtagen mig, der blev siddende, mens jeg mediterede over begrebet ’manipulation’.

Afslutningsvis blev der åbnet for spørgsmål. Først meldte sig ingen, men så rejste en dame sig  . . Hvordan dét udviklede sig, véd jeg ikke, for på dét tidspunkt forlod jeg kirken.

Dette essay sætter ikke spørgsmålstegn ved fakta. Heller ikke ved, at overgreb på personer ganske klart ikke må finde sted. Og det er på ingen måde en kritik af den unge mand, som jo ikke har bedt om, men som er blevet bedt om at holde sit foredrag, – ikke bare i en kirke, men netop i dén kirke, hvor Dan har været præst.

At dét skete, synes jeg er forkert!

Det havde jeg ikke mod til at sige i torsdags, – af skræk for at blive lynchet. Nu råder jeg så lidt bod på min fejhed ved i det mindste at skrive det!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s