200 år: “Stille Nacht, heilige Nacht”

 – opdateret 24. januar 2019, – på månedsdagen!

VI VÁR DER . . .

– min medbror og jeg, i Oberndorf ved Salzachfloden, en by i Østrig. lidt mindre end Sorø, 18 km. nord for Salzburg. Jeg som koncelebrant i julenats midnatsmesse, – min medbroder i korstolene t. h.

Hvorfor? Fordi vi simpelthen ville være på ’gerningsstedet’: på dét sted, hvor verdens nu mest kendte og mest elskede julesalme ”Stille Nacht, heilige Nacht”, oversat til alverdens sprog, i 1818, – altså for 200 år siden, – under beskedne forhold blev sunget for første gang af tekstforfatter og komponist: landsbyens kapellan og organist.

Det var en hård tid i Oberndorf dengang. Grænsen til Bayern var efter Wienerkongressen blevet rykket frem til Salzachfloden og havde alvorligt amputeret Oberndorfs opland og indtjeningsmuligheder. Fattigdom og sygdom kendetegnede landsbyen. Kort før jul 1818 kunne det konstateres, at sognekirkens orgel var brudt sammen og man måtte imødese en julenatsmesse uden orgel.

Sognets kapellan, Joseph Mohr var vokset op under de ydmygende omstændigheder, som en person, født udenfor ægteskab, dengang havde som vilkår. Han blev en engageret præst, som indlevede sig i sognebørnenes liv og solidariserede sig med dem i deres sociale forhold i en sådan grad, at det medførte ham de største vanskeligheder, såvel i forhold til sine vekslende sognepræster som til de kirkelige myndigheder i Salzburg, for hvem han igen og igen måtte stå skoleret. Kun kort tid holdt sognepræsterne i de enkelte sogne ham ud. Således nåede han i sit relativt korte liv, – han blev 58 år, – at være kapellan i 15 forskellige kirker i bispedømmet. Men hám var det, der kom til at skrive teksten til verdens mest elskede julesalme. Det gjorde han op til jul i 1816, i Mariapfarr syd for Salzburg, hvor han havde sin første kapellanstilling. I Oberndorf var han fra 1817-1819, og det var kort før jul i 1818, at han bragte sin tekst med til kirkens organist. Om han kunne lave en melodi til digtet, så man kunne byde kirkegængerne noget alternativt efter messen, nu orgelet var blevet stumt??

Det kunne han, Franz Xaver Gruber, – fra 1816 til 1829 stedets lærer og organist. Osse han havde sine problemer, idet hans kære omkring ham døde på stribe. Selv blev han 76 år og nåede at være gift tre gange, – de to første hustruer døde. Han fik i alt 12 børn, hvoraf han måtte bære de 8 til graven, før de nåede voksenalderen. Men hám var det, der kom til at komponere den ganske enkle, nu verdenselskede melodi. De største kunstnere er dém, der på enkel måde kan udtrykke meget. De sidste 28 år af sit liv var han organist og korleder i Hallein, syd for Salzburg.

Som det skete julenat 1818 i sognekirken i Oberndorf, hvor Frans Gruber, bas, og Joseph Mohr, tenor, sidstnævnte med sin guitar, foran julekrybben ved et sidealter, efter messen sang ”Stille Nacht”, således gentog det sig nu julenat 2018: En tenor og en bas, – til guitarledsagelse. Den jubilæumsfejrende julesalme, – i originalversion, -lød denne gang efter juleevangeliets forkyndelse. Det var som om man i den musestille, stopfyldte kirke, kunne høre hjerterne åbne sig. Og ved messens slutning fik vi lov til, allesammen at synge salmen.

Det var en pragtfuld midnatsmesse, – hvor det lokale kirkekor i øvrigt professionelt sang ‘Oberndorfer Stille Nacht Messe’ med orgel og orkesterledsagelse,

Et pat bemærkninger til denne ’Oberndorfer Stille-Nacht-Messe’: Den har samtlige elementer: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus-Benedictus, Agnus Dei, – og er komponeret af Hans Klier, som var født i 1874 i Laufen, – den bayerske by overfor Oberndorf. Musikuddannelse i Salzburg og efterfølgende ansættelse forskellige steder, indtil han i 1938, godt hundrede år efter Franz Xavier Grubers ophør, blev organist og korleder i Oberndorf, en stilling, som han bestred næsten til sin død i 1957.
I 1950 skrev han sin ‘Oberndorfer-Stille Nacht-messe’ for kor, orgel og orkester, – til ære for sin nu berømte forgænger. Det er en meget smuk messe, hvor elementer af kendte østrigske julesange på fineste måde dukker op her og der i de forskellige satser Således er f. eks. i Kyrie-satsen Stille-Nat-motivet klart genkendeligt.

Iøvrigt blev midnatsmessen nturligt transmitteret af den østrigske radios program 1, hvilket medførte, at hele Østrig blev bevidst om, at Dänemark var repræsenteret, idet sognepræsten ved messens begyndelse bød os velkommen. Den er osse at finde på YouTube. Her er to link:

https://www.youtube.com/watch?v=4p_x_wfPefM&t=362s

Fejringen af jubilæet var i øvrigt begyndt allerede kl. 17, – men ikke i kirken. Det er nemlig sådan, at sognekirken i Oberndorf 2018 ikke er den samme som 1818. Den daværende kirke blev skadet af bl. a. fire oversvømmelser og måtte i begyndelsen af 1900-tallet rives ned. Den nuværende og større er på mere sikker grund bygget og indviet i 1906. Men på dét sted, hvor den gamle kirke lå, er opført et ganske lille ”Stille Nat Kapel” med to glasmosaikker af dels Joseph Mohr, dels Frans Gruber, indviet i 1937. Året igennem besøges det af folk fra hele verden. De mange færdselspoliti-biler nu den 24, december 2018 vidnede om, at 7000 mennesker var ventet til jubilæumshøjtideligheden, hvor borgmesteren holdt tale og sognepræsten sang juleevangeliet, og hvor flere kor og musikgrupper medvirkede. Alle fremmødte var dygtigere til at udholde vinterkulde på 1 grad i 50 minutter end vi tilrejste vikinger fra Norden, der havde fået fornemme pladser ved siden af sognepræsten,

Salmens ikke forventede sejrsgang ud over hele jorden er en historie for sig. Et sødt lille ordskifte viser, hvordan alle nationer har taget ”Stille nat” til sig: En østrigsk redemptoristpræst havde fået udnævnelse for Brasilien og var ankommet kort før jul. Julenat synger menigheden; ”Noite feliz! Noite feliz!“ Og præsten, som endnu ikke er helt méd på det portugisiske, synger med, – på tysk. Efter messen spørger en ministrant ham: “Denne dejlige brazilianske julesalme . . Kender I osse den i Østrig??

Jeg elsker mit Sorø-bysbarn B. S. Ingemann. Men jeg tilgi’r ham aldrig hans danske udgave af hér omtalte julesalme, skrevet i 1850! ”Glade jul, dejlige jul” er ikke ”Stille nat, hellige nat”, er ikke ”Silent Night, holy Night”, er ikke ”Douce nuit, sainte nuit” osv. . . Christian Nørgaard past. em. har i en kronik i Kristeligt Dagblad skrevet: ”Ingemanns tekst har udvirket, at man i folkekirkens salmebog aldrig har villet give plads til en egentlig oversættelse af ”Stille Nacht”. Til den nyeste udgave fra 2003 havde jeg foreslået, at vi ved siden af Ingemanns salme også havde fået ”Stille nat, hellige nat”, men det blev der desværre ikke afset plads til. Var man mon bange for, at den østrigske salme skulle udkonkurrere Ingemanns???

Godt, at vi i vores katolske salmebog har en anstændig gengivelse.

Billedresultat for stille nacht kapelle

* * * * * * * *

Mange nye publikationer er naturligvis udgivet i anledning af jubilæet. Salzburg-præsten Roland Kerschbaum har skrevet et smukt lille hæfte ”Stille Nat! Hvad salmen kan sige os i dag”. Her mediterer han bl. a. over salmens to første ord: ”Stille” ”Nat”, som indleder hvert af de oprindelige seks vers. Normalt synges nu kun vers 1, 2 og 6.
Jeg gengiver Kerschbaums betragtninger på dansk:

”Stille”

. . thi således taler Herren, Israels hellige: Gennem omvendelse og stilhed vil I blive frelst, for i stihed og tillid ligger jeres kraft” (Es. 30,15)’

”Velkommen, stille adventstid” synger vi i mange af vore kirker 1. søndag i advent. For de fleste mennesker er det imidlertid årets mest støjende og hektiske tid.
Men med ordet ”stille” begynder den nu 200-årige julesalme.
At være stille, at være i stilhed er noget, de fleste mennesker af i dag ikke kan holde ud. Hele tiden må der ske et eller andet, hele tiden må mobiltelefonen, computeren eller TV-apparatet være online.
Selv udendørs kan man ikke færdes uden øretelefoner.

Men stilhed er ikke, ikke at høre noget. Den, der er stille, hører ting, som ellers undgår opmærksomheden: sit eget åndedræt og hjerteslag, træernes susen, bækkenes klukken, fuglenes sang, snefnuggenes bløde fald.
For dén, der er stille, dukker indre billeder op.
Man hører sit indre og fornemmer, hvor man ér og hvem, man er!
Osse i musikken er stilheden er vigtigt element:
En pause skaber spænding, leder over til noget nyt, skaber åndehul, den er dynamisk og om end lydløs, dog en høre-oplevelse.
Flere gange hedder det i bibelen: ”Den, der har ører at høre méd, skal høre!”
Folk med fysisk nedsat hørelse kan hjælpes med mere og mere moderne høreapparater.
Men stilhed kan hjælpe med til, at man ikke mister evnen til at kunne høre med hjertet.
”Stille” er ordet, som hvert vers i salmen begynder med.
Den synger om Hám, der blev født som menneske på vor jord om natten, på det tidspunkt, hvor døgnet i gamle dage var mest stille.
Dette guddommelige menneske elskede sit jordiske liv igennem menneskelivets ’fest og farver’. Men han elskede osse stilheden i sin personlige bøn på bjerget, natten igennem.

Stilhed giver orientering og ny kraft.
Jesus vidste om salmistens ord: ”Min sjæl er stille for Gud alene. Han blev mig til frelse. Hos Gud alene finder min sjæl sin ro, fra ham kommer mit håb” (Sl. 62, 2. 6.)


”Nat”

”Da dyb stilhed herskede overalt og natten i sit løb var nået til sin midte, da sprang dit almægtige Ord fra din kongelige trone i himlen som en kriger ned midt i det fortabte land.” (Visd. 18, 14 ff)

Jul bliver, på samme måde som påske, fejret om natten.
Julenat og påskenat er hellige, lægende og frelsebringende nætter.
Nattens mørke blev i antikken betragtet som ulykkernes, dæmonernes og dødens forum. Salme 91 taler om ’nattens rædsler’ (v. 5) og Jesus taler om en nat, hvor ingen mere kan påvirke noget som helst (sml. Joh. 9, 5a). Det var i nattens mulm og mørke, at Jesus blev taget til fange og mishandlet af de romerske soldater. Men når Gud kalder sin nye skabning til live, vil nat og mørke ikke længere eksistere (Åb. 22,5)

Nat kan osse i vor tid være mange ting:
Sygdom og sorg, problemer, kriser i vore medmenneskelige relationer, situationer, som lammer og fylder os med angst. På trods af, at vort elektriske lyshav er tændt natten igennem, er der mange mørke nætter i et menneskes liv. Den store mystiker, karmelitpræsten Johannes af Korset, taler, ligesom Moder Teresa af Calcutta har gjort det, om sindets mørke nat. Men netop i mørke er man usigelig taknemmelig for lyset. Derfor skrev Johannes engang: ”Himmeriget er indeni jer! Elsk, hvor der ikke er kærlighed, og du har lært at elske!” Denne hellige præst, som blev hjemsøgt af så meget mørke, skrev henimod slutningen af sit liv:
”Når vi når til vores livs aften vil vi blive dømt efter kærligheden!”

Barnet er ikke bange i natten, når en voksen er hos det.
Børn har en ur-tillid i sig, når de bli’r holdt og båret af voksne.
Og dette er tro i en nøddeskal:
At have tillid til, at jeg i mit mørke bli’r holdt og båret, – af Gud!

”Nat!” Dette ord bliver i første linje i hvert vers af salmen nævnt to gange. Jul fremtryller ingen livstom romantik, men vil tænde lys i vore livs nætter. Natten er, på grund af jul, blevet hellig nat,
for natten er blevet broen mellem Gud og mennesker,
lægende og styrkende.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s