‘Skråt op’ med Herodes!

 

Jeg påkalder gerne, når jeg synger en hymne,  den hellige Treenighed: Gud Fader, Søn og Helligånd, jomfru Maria og alle helgener. Men jeg nægter at påkalde kong Herodes, som, – såvidt jeg ved, – ikke er blevet helgenkåret. Manglede osse bare med de masser af lig, den despot har i lasten . .

Så siden Helligtrekongerssøndag har jeg haft et problem. Jeg vil nemlig gerne, i hverdagene efter Helligtrekongerssøndag i vesper synge hymnen ”Crudelis Herodes”, fordi den så fint indeslutter Epiphanifestens tre aspekter: 1) Vismændenes tilbedelse, 2) Jesu dåb i Jordan, 3) Brylluppet i Kana”

Men jeg undlader det første vers, fordi jeg ganske enkelt ikke vil tiltale Herodes! Og tænker så ved mig selv: Er der noget galt med den danske oversættelse!?? Men denne mistanke afkræftes, når jeg læser tysk og engelsk oversættelse. Så på latin må hymnen de facto tiltale kong Herodes. . .   Men ham, – latin eller ej, – nægter jeg at tiltale indenfor kirkebygningens fire vægge.

Godt nok er det et kedeligt spørgsmål, som hymnen stiller ham. Ikke desto mindre vil jeg ikke være méd . . .   Lovsang nr. 348:

Hvor kan, Herodes, på dit slot,
du frygte for en nyfødt drot?
Han røver ingen jordisk glans,
han skænker himlens sejrskrans.

De følgende tre vers af hymnen henvender sig bemærkelsesvis ikke direkte, men fortæller om de før nævnte tre aspekter: Vismændenes tilbedelse, Jesu dåb i Jordan og Brylluppet i Kana.

Først vers 5 bliver en personlig henvendelse:

Lov være dig, vor Frelser bragt
at hedningfolk har set din magt.
Gud Fader pris og herlighed
med Ånden i al evighed.

Hvem er dig?  Da ingen ny person i de følgende vers er blevet tiltalt, må det jo logisk være hám, der er tiltalt i første vers. Om man må da osse medgi’ Herodes, at han har gjort alt for at vose sin magt . . .

Tænk, hvor let første vers, – og dermed osse det sidste, –  kunne gøres ’stuerent’, ved at gøre det fortællende, – som vers 2, 3 og 4 . Bare en mini-ændring, og det bli’r helt accaptabelt. Således burde det hedde:

Hvor kan, Herodes, på sit slot,
dog frygte for en nyfødt drot?
Han røver ingen jordisk glans,
han skænker himlens sejrskrans.

Jeg husker ikke, om jeg foreslog denne ændring ved udgivelsen af den seneste udgave af ’Lovsang’. Men det er osse fuldstændig ligegyldigt, for hvis et forslag kommer fra Stephen Holm, underkendes det helt automatisk,-  uanset om det har mening eller ej. Læs janteloven.

God afslutning på juletiden!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s