Er Vatikanet en retsstat ?

 

– spørger Kaare Rübner Jørgensen i en mail, – sendt til mig og andre for en tre ugers tid siden. Han skriver bl.a. ”Det spørgsmål synes jeg nok man kan stille sig, efter at McCarrick (amerikansk kardinal, beskyldt for sexuelle overgreb) er blevet frataget sit præsteembede. Paven har truffet en afgørelse uden at Mc Carrick har været stillet for en dommer og har haft mulighed for at forsvare sig.  Pavens afgørelse er definitiv, hedder det, så Mc.Carrick har heller ikke nogen mulighed for at anke afgørelsen, for en sådan findes ikke i Vatikanet. For mig at se, synes det, at Vatikanet (paven) her optræder som både anklager og dommer. . .”

Hvis Kaare havde stillet sit spørgsmål for et år siden, havde jeg med begejstret overbevisning svaret JAAAH! For dét vár, hvad jeg personlig netop havde erfaret.

Men nu et år efter ér det, at Kaare Rübner stiller sit spørgsmål, og i dag véd jeg ikke helt rigtigt, hvad jeg skal svare. . .Ikke p. g. a. McCarrick-sagen, – kun husker jeg, at paven, inden der vár en sag, afgørende holdt hånden over McCarrick.

I mellemtiden har der, – under overmassiv pressebevågenhed, – været STORMØDE I ROM  (21. – 24. februar) omkring de altfor mange overgrebssager i kirken. På mødet er alt er blevet vendt og drejet, – undtagen fænomenet FALSKE ANKLAGER! . . . Intetsteds har jeg hørt/læst omtale om de omkostninger, falske anklager har påført dé ofre, som har været udsat og udsættes for dem.

Lokalt var der en enkelt bemærkning i september 2015, hvor journalist og forfatter Erik Meier Carlsen i en debat i domkirken komprimeret udtalte:

“For nogle år siden engagerede jeg mig i debatten om den moralske panik i anledning af påståede seksuelle overgreb indenfor den katolske kirke, osse i Danmark. Kendetegnende for en sådan panik ér, at den på tragisk vis drukner alle hensyn til saglighed, kendsgerninger og de anklagedes retssikkerhed . . “

Men ellers måtte jeg, for at finde emnet berørt, helt tilbage til maj 2010, hvor Andreas Rude i en klog artikel i KD skrev bl. a. følgende under overskriften :

MISBRUGSSKANDALERNES OVERSETE OFRE:

Ifølge kirkeretten bør en biskop gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe en præst, der er falsk anklaget. Det kunne ske ved at læse messe sammen med præsten og bruge prædikenen til at fortælle, at anklagerne mod ham var uberettigede. Eller biskoppen kunne tale med medierne og søge at give præsten oprejsning ad den vej.
Men det sker sjældent, og det er nemt at forstå, for i de fleste anklager om overgreb er det ofte svært at afgøre skyld eller uskyld. Endelig er tiltalefrafald og frifindelse ved domstolene ikke nogen garanti for, at den anklagede er uskyldig. Og hvad nu hvis der dukker nye anklager op?  Så risikerer biskoppen at blive slagtet af medierne.

Advokater for mistænkte præster erklærer, at falske anklager er taget voldsomt til efter 2002, hvor skandalen i USA for alvor brød ud, og domstolene begyndte at tildele ofrene store erstatninger.

Personligt må jeg sige, at jeg synes, atter at konstatere i kirken at savne en parallel til dét, vi i Danmark kender som ’den uvildige politiklagemyndighed’. Dén bruger man, hvis man vil klage over politiet, for politiet har forlængst indset, at klager over politiet ikke kan behandles af politiet. Men kirken har endnu ikke indset, at klager over kirken ikke kan behandles .. af kirken, – at en klage over en biskop ikke kan behandles af andre biskopper.

Nedenstående til belysning af min konstatering, – i anledning af et ’jubilæum’:

NETOP I DAG er det et år siden, – den 07. marts 2018, – at Højesterets (Signaturas) dom over biskop Kozons overgreb på min person gennem seks år, – siden 20. juni 2012, – blev udskrevet, og fra Rom tilsendt ham og mig, – dén dom, som i kortform var fældet allerede 04. december 2017, – på dét tidspunkt uden indvirkning på biskoppen.

I dommen blev det klart og tydeligt slået fast:
a) at biskoppens dispositioner af 20. juli 2012 overfor mig var ulovlige
b) at biskoppen, i ulydighed mod par. 384 i kirkeretten, siden min supensions ophør ultimo marts 2011 har ladet mig være uden nogetsomhelst forsvar og skadet mit rygte
c) at biskoppen nu skulle meddele alle implicerede denne doms indhold.

Da biskoppen konkret kun har reageret på dommens pkt a, totalt negligeret pkt. b og kun ’sløret’ efterkommet pkt. c, meddelte min advokat og jeg selv dette til henholdsvis statssekretæren (pavens ’statsminister’) / højesteret i august 2018, – som det fremgår af afslutningen af min blog-følgeton ”Hold ud . . .”

Efterfølgende er følgende sket, – i kortform:

1. Vores henvendelse til statssekretæren/Højesteret ang. mangel på biskoppens opfølgelse af dommen har affødt et spørgsmål til Kleruskongregationen, hvor sagen begyndte i 2014: ”Er det rigtigt, at Kozon ikke har fulgt op på dommen?”
Kleruskongregtionen videresender spørgsmålet til Kozon den 10. oktober: ”Er det rigtigt, at du ikke har fulgt op på dommen?”

2. Kozon svarer den 28. oktober Kleruskongregationen: ”Jo det har jeg da så absolut!”
I en ’redegørelse’ kredser biskoppen, egentlig sagen uvedkommende, om denne min strengt taget private blog og overser totalt, at den først er blevet ’født’ EFTER udstedelsen af hans forbandelser over mig i 2012. Og at ’Føljetonen’ om mine oplevelser med hans Excellence først er indledt på bloggen i 2016. Han anfører, at denne blog ”fremtræder i et fornærmende og bagtalerisk sprog, og at den mere end rigeligt alene havde retfærdiggjort en videre eksklusion fra offentlig tjeneste’ Endelig beklager han sig over ”i den grad at have været holdt udenfor det hele”.

3. Kleruskongregationens formand, kardinal Beniamino Stella (77 år) takker den 08. november i brev til Cezlaw Kozon (han kan ikke stave hans navn) for hans redegørelse.
Samtidig skriver samme kardinal til Højesteret, – at Kozon siger, at alt er i orden!!  Og at Kozon i denne forbindelse ’skriftligt og mundtligt” har meddelt kongregationen,  at advokatens og min fremstilling af sagen ’ikke er i overensstemmelse med virkeligheden’ Med andre ord: Vi lyver! Og biskoppen taler ’automatisk’ sandt, – for han er jo biskop!!!?? Omend man netop har dømt ham for at handle ulovligt??

4. Den 12. december skriver Højesteret tilbage til Kleruskongregationen: ”Jamen, det er fint!”

5. Den 26. januar 2019 ringer Kozon til Kleruskongregationen og be’r om en kopi af Højesterets accept-brev fra 12. december

6. Det afsendes til ham den 29. januar med ledsagebrev fra Stella: ”Tak for godt samarbejde!”.

7. Jeg tilsendes den 05. februar kopier af ovenstående fra Kozon, – med ledsagebrev om, at han håber, – efter denne afgørelse, – at al fremtidig korrespondance m. h. t. emnet nu kan indstilles.

8. Såvel min advokat som jeg selv har intet hørt fra Rom . . Derfor havde min advokat, efter et lille halvt år uden svar, den 28. januar 2019 tilskrevet statssekretæren og bedt om en reaktion/udtalelse m. h. p. vores henvendelse af august 2018, . . hvorpå svar nu afventes. Således var biskoppens håb om indstilling af korrespondence automatisk gjort til skamme

Det ’tragi-komiske’ forløb får mig til at tænke på følgende ordveksling:

A: Vidste du, at Jens Christian er julemanden?
B: Pjat, julemanden findes ikke. Hvem har bildt dig ind, at han er julemanden??
A: Det har han selv sagt!

Mon en fremgangsmåde a-la-ovenstående ville kunne accepteres i en dansk retssag?

Og hvad er det mest groteske? At kardinal Beniamino Stella, hin samme kardinal, som kludrede gevaldigt i det, da jeg i april 2014 klagede til Kleruskongregationen og hvis kludderi på pavelig anordning medførte, at min sag overgik til Højesteret, nu optræder som mellemmand mellem Signaturaen og  Kozon. Har de da i Rom ingenting lært angående den gamle mand???

– – – – – – –

Alt overstående har jeg færdigredigeret i søndags, – efter i to messer i samme søndags evangelium at være blevet konfronteret med Jesusordene: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?  Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje!”

Jeg véd, der er flere, der bebrejder mig, at jeg, – siger de, – på ukærlig og ukristelig måde –’udstiller’ min næste. Ydermere, – tilføjer de, – fordi denne min næste egentlig har været så god ved mig! . .   På en måde forstår jeg godt denne tankegang, for hvilken pensioneret sognepræst i bispedømmet har fået så gode materielle forhold som jeg?? Et centralt sted på Sjælland, – i dét Sorø, som jeg har peget på og er kommet til at elske, – har jeg, sammen med min medbroder, som der på det fornemste er taget hånd om, fået lov til at udvælge mig en bolig for os begge, som efterfølgende er blevet erhvervet af bispedømmet. Det er et smukt hus med optimal beliggenhed og som rummer, hvad vi har brug for, og hvor vi i et stort anneks har kunnet indrette det smukkeste kapel med plads til tyve mennesker, – en perfekt ramme om vores daglige messe, tidebøn og rosenkrans, elsket af vores lille søndagsmenighed og af medlemmerne af den montfortanske association, som mødes hos os en gang om måneden . .  .Og i vores indkørsel holder dén bil, der er stillet os til rådighed.

Vi har nu boet her i syv år, allerede en fjerdel af den tid vi havde bopæl i Slagelse, og tro mig: Hver eneste dag, – op til flere gange, – afsender jeg dybt taknemmelige tanker over de priviligerede vilkår, som er blevet vores. Ikke kun i retning mod himlen, osse i retning mod København, mod dén næste, der som min foresatte har muliggjort det. Det er et kæmpe-kæmpe-plaster på de sår, som mangelfuld embedsførelse samtidig er blevet mig tilføjet, og som visse af mine kolleger sørger for at holde åbne, – en offentlig beklagelig embedsførelse, som jeg mener det er både min ret og min pligt, så sagligt som mig muligt, at gøre opmærksom på.

Til sidst et lille kuriosum: Bispedømmets statistik for 2018 er udkommet. Under rubrikken ’Uddelte kommunioner’ fremgår ikke, omend meddelt, de i Skt. Montforts kapel i Sorø uddelte 1810 kommunioner, – plus ca. 15 sygekommunioner, flere end i tre mindre sognekirker i DK.
Privatkapel eller ej . . Der uddeles altså i bispedømmet ’hemmelige kommunioner’ . . Hertil mangler en rubrik i statistik-skemaet.

 

 

 

Reklamer